Hvis du har god tid
Den sirlige
En smuk og detaljeret krans lavet af frøstande fra haven. Den tager tid at lave, men følger du arbejdsbeskrivelsen, får du en stilren og klassisk krans.
Du skal bruge:
Frøstande fra rød jomfru i det grønne
Rødlig sankthansurt (Sedum matrona)
Sukkulent
Tørrede runde frøstande fra stjerneblomst (Scabiosa stellata)
Halmkrans, diameter 40 cm
Vindseltråd
Limpistol
Sådan gør du:
Sortér alle dine materialer i bunker. Klip af stænglerne, så materialerne har samme længde. Fæstn vindseltråd på halmkransen. Læg en blomst på kransen med hovedet til venstre. Fæstn ved at vikle et par gange om blomsten med tråden. Læg et par nye blomster på, så de lige nøjagtig dækker tråden på den forrige blomst. Fortsæt på denne måde, og gentag hele vejen rundt. Skift imellem materialerne med jævne mellemrum. Husk at binde blomster på begge sider og på toppen af kransen hele vejen rundt, på den måde får du ingen huller i kransen. Slut af med at løfte startblomsterne; bind under den, fæstn tråden, og tryk blomsten tilbage på plads. Klip sukkulenten af ved jorden, og brug de små husløgslignende miniblomster til at dække eventuelle huller i kransen. Lim dem på kransen. Lav et øje på bagsiden, og hæng kransen op i det.
TIP:
Kransen kan holde længe. Men når den bliver trist at se på, kan du evt. spraymale den i en smuk farve og på den måde forlænge levetiden.
Døren er malet med B34 Blåbær fra Dyrup.