Galleri: DIY: Nemt papirpynt

Tips & idéer

DIY: Nemt papirpynt

Værsgo! Her er verdens nemmeste opskrift på en dekorativ julestjerne, som både små og store kan lave.

Klip 2 strimler a ca. 30 cm længde, og i en bredde du selv bestemmer, for eksempel 8 cm, og fold dem i harmonikafolder (ca. 7 mm).

TIP: Stjernen kan laves i alverdens størrelser. Du varierer bare bredden på dine papirstrimler.

Lim strimlerne sammen med en limstift i begge ender, så der dannes en lukket cirkel.

SE OGSÅ: DIY: Lav selv julens smukke kræmmerhuse

Pres cirklen flad, mens du forsigtigt holder dine fingre godt fordelt over det meste af stjernen.

 

Luk hullet i midten med en ret stor klat lim. Hold et minuts tid, mens den tørrer. Vend den og luk modsatte side med lim. Nu forbliver stjernen flad og kan dekoreres med papir eller knap i centrum.

 

SE OGSÅ: DIY: Lav en fin juleengle