Tips & idéer

Borddækning: Julens smukkeste borde

Julen er fuld af dejlige lejligheder til at samle éns kære. Skab den allerbedste ramme ved at dække et smukt julebord, der skaber stemning og favner både traditionerne og nutiden. I år må julens borde gerne være både mørke og fulde af naturens smukke sager. Her får du inspiration til julens borddækning

Inspiration til julens borddækning

 
Den rene, hvide jul
Der er noget med farven hvid og jul, man næsten ikke kan komme udenom. Et hvidt julebord udtrykker renhed og uskyld, og så er det smukt og enkelt samtidig. Mix porcelæn med andre hvide materialer som den grå-hvide marmor, hør og andre blandede teksturer – det giver en fin og enkel effekt.
 
Hvid, Ecofriendly, hørdug, 160 x 200 cm, fra Broste Copenhagen til 379 kr. Pudebetræk i slangeprint er brugt som løber, 599 kr. fra By Nord. Tallerkener: Nederst Hvid Elements til 249 kr., i midten hvid halvblonde til 169 kr., begge fra Royal Copenhagen. Øverst lille marmorskål fra Broste Copenhagen til 129 kr. På tallerkenerne ligger stjerner og hjerter i hvid metal og med lædersnor fra Malling+Living til 59 kr. Fjer i sølv fra Broste Copenhagen til 129 kr. for 4 stk. Stor bonbonniere fra Lyngby Porcelæn til 499 kr. Små hvide porcelæns-dyrefigurer til juletræet eller som bordpynt til 99 kr. pr. stk. og porcelæns-julekugle med stjerner til 99 kr. Begge fra By Nord. Gavebånd i råhvid hør fra Broste Copenhagen til 25 kr.
 

Rå og naturlig jul

Mix det rå, upolerede og industrielle med det fine og feminine, som naturen ofte selv gør det, på smuk og overbevisende måde. På bordet er det fine tekstiler og porcelæn mod rå og rustne metaloverflader, træ og rå papirkvaliteter, og du har et unikt julelook 2014.
 
Dugen er af tekstil, designet af danske Helene Blanche – Willow Cocoa koster 850 kr. pr. meter (bredde 133 cm) fra Tapet-Cafe. Rå dække-bakker i metal fra The Travelling Band til 99 kr. pr. stk. Skåle i horn fra samme sted til 39 kr. pr. stk. Frokosttallerkenen med blomster er Flora-stel fra Royal Copenhagen til 224 kr. Beige tallerkener med bløde hjørner fra Galzone til 29 kr. Råhvid serveringsbowle i mat porcelæn fra By Nord til 299 kr. Glas med krystaleffekt fra Malling+Living til 69 kr. Kuverter med snore til bordkort fra Cinnober til 25 kr. for 5 stk. Hvide hørstofservietter fra Broste Copenhagen til 45 kr. pr. stk. Træpynt til træet eller bordet fra Broste Copenhagen til 25 kr. Papirstjerne i naturfarvet papir fra House Doctor til 35 kr.
 
 
Midnatsblå juledrømme
Blå er i den grad efterårets sort, og den tendens har Royal Copenhagen selvfølgelig spottet. De har lanceret deres klassiske riflede stel i både mat blå og sort, der skaber en helt anden stemning på julebordet end det klassiske hvide stel. Mix det med andre mørke blå toner, og tvist det med masser af messing, så har du det ultimative julelook 2014.
 
IDÉ: På tallerkenerne ligger fine blå kuverter i krokodille-print, du kan lægge små søde beskeder i til dine gæster.
 
Ecofriendly-hørdug i blå, 160 x 200 cm, til 699 kr. Lyseblåt gavebånd i hør til 30 kr. for 1 rulle. Messingbakke til 999 kr. Alt fra Broste Copenhagen. Riflet middagstallerken til 249 kr. Termokrus til 299 kr. Tekande til 649 kr. Frokosttallerken til 199 kr. Det hele fås i både blå og sort fra Royal Copenhagen. Æbleformet skål i messing til 199 kr. for et sæt med 2 stk. Juletromme i messing til 149 kr. Rensdyr og stjerner til hhv. 69 og 79 kr. Alt fra Broste Copenhagen. Bestik i messinglook fra House Doctor til 60 kr. pr. del. Stentøjsholder til teposer fra Le Creuset til 119 kr. Juleglaskugle med uldsnor og fyldt med fjer fra Broste Copenhagen til 69 kr. På tallerkenen ligger fine blå kuverter i kroko-print fra Cinnober til 15 kr.
 
 
Spirituel julestemning
Krystaller er smukke, og så siges det, at de også kan hjælpe mod alskens ting og sager – efter sigende skulle de have beroligende effekt. Om de sikrer julefreden, må du selv afprøve, men smukt er bordet i hvert fald dækket.
 
Nederst ligger sorte dækkeservietter i strå fra Cozy Room til 49 kr. Pudebetræk med psykedelisk tryk og grafisk guldprint, brugt som dækkeservietter, fra House Doctor til 180 kr. Sort tallerken i træ fra Cozy Room til 19 kr. Store lilla tallerkener i stentøj fra Broste Copenhagen til 69 kr. Mindre lille tallerken fra Le Creuset til 139 kr. Minigryder i farven cassis fra Le Creuset til 119 kr. Bestik med bronze-coatet overflade, Fuga Bronze, fra Gense til 2.995 kr. for 24 dele. Servietring i kobber og stofservietter fra Broste Copenhagen til 49 kr. pr. del. Duftlys i mønstret metalboks fra Voluspa til 219 kr. Sort lille Lyngbyvase fra Lyngby Porcelæn til 199 kr. Lille fugl i rosaguld fra Au Maison til 49 kr. Stor kubisk boks (sælges med låg i rosa og grå farver) fra Au Maison til 199 kr. Æblelys i kobberlook fra Broste Copenhagen til 39 kr.
 
Grøn, botanisk jul
Gå i fodsporene på efterårets hotteste tendens – det grønne, botaniske univers – når du dækker dit julebord. Du behøver nemlig ikke fine buketter, kranse eller storladne juleopsatser for at skabe looket. Du skal bare finde dine potter og havestiklinge frem og sætte dem på bordet i samlet flok, så kan du med stor overbevisning skabe det fineste botaniske julebord.
 
IDÉ: Mix dine grønne planter med andre grønne toner og grøn marmor, det understreger looket og det botaniske udtryk.
 
Hørstofservietter fra Broste Copenhagen til 49 kr. Middagstallerken i lys grøn, tallerken til forret, samt skåle fra Broste Copenhagen til hhv. 69, 49 og 35 kr. Bestik fra Gense i sort PVD-coatet stål til 649 kr. for 1 sæt med 2 gafler og 2 knive. Skeer til 599 kr. for 4 stk. Store juleglaskugler med uldsnor og fjer-fyld fra Broste Copenhagen til 69 kr. Minigryde fra Staub til 129 kr. Julepynt i papir med grafisk print fra By Nord til fra 49 kr. Hæklede grå dækkeserietter fra Cozy Room til 49 kr. Vinglas med fjermotiv fra Cozy Room til 79 kr. Til og fra-kort med vandfarveeffekt fra House Doctor til 70 kr. for 24 stk. Grøn marmorplade fra De Fire Årstider til 199 kr.
 

Galleri: Julens smukkeste borde

 
 
Adresserliste