Boligtrends
Stil

5 boligtrends fra 80’erne, der kommer til at hitte igen

20. april 2018
af
Mie Stange. Foto: Katrine Rohrberg
80’ernes boligtrends er tilbage! Se med her hvor boligredaktionen kaster blikket over hvilke tendenser fra 80’erne, der kommer til at hitte i boligen igen – og hvilke vi ikke håber kommer tilbage!

80’ernes boligtrends er tilbage – se hvilke tendenser, der bliver hotte igen!

Måske du kan genkende en eller flere af tendenserne, der kommer til at hitte i boligen?
Boligredaktionen giver dig overblikket over, hvilke 80'er trends du skal investere i til din bolig.

Lille spejl på væggen der

I 2018 skal vi skal ikke kun have et spejl hængende på væggen. 2018 bliver nemlig året, hvor flere spejle skal pryde væggen med en smule mellemrum mellem hinanden – akkurat som i 80’erne. Spejlene bliver som her en helt vægdekoration i sig selv. Disse er fra &Tradition og koster fra 4.595 kr.

Farvet marmor

Det er ingen hemmelighed, at marmor de sidste par år har haft et stort comeback i indretningen. Tendensen fra 80’erne fortsætter og især farvet marmor er noget, vi kommer til at se en hel del mere til.

Krom

I 80'erne skulle ben på stole og borde være i krom. En trend, der er tilbage i indretningen – både som stole- og bordben, men i den grad også som dekorative ting til indretningen.
Se bare her, hvordan den højglansforkromede overflade giver den ikoniske Panthella lampe af Verner Panton et helt nyt look.

Glasborde

Skal du ud at investere i et nyt bord, så gå efter ét i glas. Vær med på en 80’er trend og vælg bordet, der tilfører et let udtryk til rummet.

Store planter

Grønne frodige planter har længe været en central del af indretningen, og det botaniske look fortsætter. Planterne må gerne fylde i rummet og være så store, at de i sig selv bliver et centerpiece i indretningen.

3 trends, vi IKKE håber kommer tilbage!

Husker du flere af tendenserne fra 80’erne, så er der helt sikkert også nogle af dem, du ikke håber kommer tilbage. Her er vores 3 bud på hvilke ting, vi ikke håber kommer tilbage i indretningen.

Plakaten

Plakater i indretningen er et must - de tilfører personlighed til indretningen. Men en plakat fra 80’erne vi helt sikkert ikke kan komme uden om, er manden i bar overkrop med babyen. En plakat vi godt kan undvære på vores væg!

CD-racks

I 80’erne var CD-racks og småmøbler i alle afskygninger til opbevaring af CD’er et kæmpe hit. Vi håber ikke, at møblet skal have en plads i stuen igen.

Gardiner med rosetter

I 80'erne var det gardiner med rosetter, der hittede. En trend, vi absolut ikke håber kommer tilbage i boligen. I 2018 skal vi derimod have tunge gulvlange gardiner gerne i velour, der skaber elegance og en dekadent stemning i rummet.

Læs også