Søskende
Familieliv

Ny undersøgelse: Forældres favorit-barn er…

13. april 2016
af Anne Romanelli
Forældre har tendens til at favorisere ét barn frem for de andre. Se her, hvem der er tale om - og hvorfor!

Langt de fleste forældre har et yndlingsbarn.

Det konkluderer en ny undersøgelse fra University of California, hvor forskere har studeret i alt 384 børnefamilier. Her indrømmede hele 74 procent af mødrene og 70 procent af fædrene, at de foretrækker et af deres børn frem for de andre.

Ekspert: Vigtigt at behandle sine børn ULIGE

Forældrene blev ikke adspurgt om, hvilket barn der var tale om, men ved at tale med teenagebørnene om dynamikkerne i familien, fandt forskerne et klart mønster: Det ældste barn i søskenderækken er forældrenes favorit!

Overraskende favorit

Forskningsleder Katherine Conger er selv overrasket over konklusionen. Hun forventede nemlig, at undersøgelsen ville bekræfte myten om, at det yngste barn er den forkælede favorit – mens det ældste barn får den hårdeste behandling med bl.a. et større ansvar og forventningspres.

Her er den ideelle aldersforskel mellem søskende

Men børnene i testfamilierne kunne altså fortælle forskerne, at det tværtimod var den ældste, som typisk fik den positive særbehandling.

Det kan ifølge forskerne hænge sammen med, at de ældste børn er de første, som når de nye milepæle i et barns liv. Og at opnå disse bedrifter med de stolte forældre som førstegangsvidner giver børnene ekstra opmærksomhed og dermed også selvtillid.

Få det bedste frem i dit yngste, mellemste og ældste barn

Omvendt går det ud over selvtilliden hos de yngre i søskendeflokken, at de hos forældrene føler en klar præference for den ældre søskende, konkluderer undersøgelsen.

7 myter om søskende - sandt eller falsk?:

7 myter om søskende - sandt eller falsk?

Læs også