Familieliv

Her sker de fleste babyulykker

De fleste ulykker sker i hjemmet, og små børn er dem, der oftest kommer til skade. Heldigvis er det bare små greb, der skal til for at forhindre alvorlige ting i at opstå.

Vidste du, at risikoen for ulykker er allerstørst, når barnet går fra ét udviklingstrin til et andet?

De første måneder af barnets liv udvikler det sig kolossalt og kaster sig gerne ud i nye ting, og her er det vigtigt, at forældre på forkant for at forhindre ulykker.

Mammanett.no har spurgt sundhedsplejerske Hege Christine Sørensen om, hvad forældre bør være specielt opmærksomme på:

Ved puslebordet

– En af de ting, jeg er optaget af at informere forældre om, når det gælder sikkerhed, er, at de aldrig må gå fra barnet ved puslebordet. Man bør ikke vende sig rundt efter en klud én gang uden at holde en hånd på barnet. Hvis man skal bevæge sig lidt væk, bør man lægge barnet på håndklæder på gulvet. Man ved aldrig, hvornår barnet kan rulle rundt. Pulsebordet skal have kanter på mindst to sider og være stabilt. Hvis puslebordet kan klappes sammen, skal det være udstyret med en låsemekanisme. Det skal ikke have hjul på mere end to ben.

Her kan du købe et vægpuslebord med alt inden for rækkevidde >>

Stikkontakter og trapper

– Når barnet bliver lidt større og bevæger sig mere rundt, skal man sørge for, at alle stikkontakter af lukket af, og trapper er spærret for adgang. Men selvom man har spærret trappen, er det vigtigt, at trappen i sig selv også er så sikker som muligt, hvis nogen i familien glemmer at lukke lågen efter sig. Norske forskrifter siger, at der skal være max 10 cm mellem trinnene og mellem mellemrummene rækværket. Er dette et problem hjemme hos dig, kan det løses på forskellige måder. En list kan sættes mellem trinnene for at gøre åbningen mindre, og man kan f.eks. få tilpasset plexiglas foran gelænderet. Prøv generelt også selv at lægge dig ned på gulvet for at se rummet fra barnets perspektiv. Når man ligger i deres højde, ser man bedre, hvad der kan opleves som spændende for barnet.

Her kan du købe et startsæt til børnesikring af hjemmet >>

Faldulykker

- Udover fald ved puslebord og trapper skal man også være opmærksom på, at barnet f.eks. kan falde i badet eller på måtter, der let skrider. Dette kan løses ved at bruge skridsikre måtter. Møbler som reoler og skabe kan også let vælte, hvis barnet klatrer i dem, så hæft dem om muligt fast til væggen.

Skråstole og barnestole

- En farlig situation kan også opstå, hvis man placerer skråstolen på et bord eller på sofaen, da vipning kan få stolen til at bevæge sig fremover. Gå heller aldrig fra barnet i en høj barnestol, selvom det sidder fastspændt. Der er altid en risiko for, at stolen kan vælte.

Millioner ser denne video: Har reddet 36 babyers liv

Forbrændingsulykker

- En ’klassiker’ blandt de mindste børn er forbrænding fra varme drikke. Det kan være en kaffekop, som man holder samtidig med barnet, eller som er sat inden for barnets rækkevidde. Selv et lille skvæt varm kaffe kan gøre stor skade på en babys krop. Barnehud er meget følsom og kan få skader helt ned til 40 grader. Lange duge på et bord eller hængende ledninger er også fristende for et barn at gribe fat i, og det kan hive kaffekoppen med ned. Det nysgerrige barn strækker sig også gerne efter gryden på komfuret eller sætter fingrene på pejsen eller ovnen. Hav derfor gerne gitre på dørene til rum, hvor der er forbrændingsfare. Det er også vigtigt, at barnets badevand ikke er for varmt. Dette kan du tjekke ved at bruge et termometer eller føle efter med din albue.

Her kan du købe smarte gitre til både hjemmet og rejsen >>

Skarpe kanter og genstande

- Skarpe hjørner er nærmest uundgåelige i et hjem med borde og kanter over det hele. Sørg så vidt muligt for at dække disse kanter af med rundere beslag, og montér børnesikrede låse i låger og skuffer, så barnet ikke kan få fat i knive osv.

Forgiftning

- Medicin, vaskemiddel, kemikalier og tobak skal også altid opbevares utilgængeligt for børn. Produkterne skal også altid være i deres originale emballage, sådan at barnet ikke kan tage fejl. Selvom produkterne har børnesikring, er det ingen garanti for, at barnet ikke kan åbne dem. Sørg også for, at giftige planter placeres uden for barnets rækkevidde.

Find 11 farer: Hvor kan barnet komme til skade?

Kvælningsulykker

- Børn bør altid være under opsyn ved spisning, da der kan sætte sig mad fast i halsen. Barnet, som kravler rundt på gulvet, har en umættelig opdagelsestrang, og alt skal ind i munden. Vælg derfor altid legetøj, som er passende til barnets alder. Legetøj skal være mærket i butikken, hvis det er farligt for børn under tre år. Sørg for, at der ikke ligger farlige dele på gulvet eller er løse ledninger osv. inden for barnets rækkevidde. Hvis barnet bruger sut, bør du også jævnligt kontrollere, at den er hel, og at sugedelen sidder fast i beskyttelsesbrikken ved at trække i den i alle retninger. Skift sutten efter 1-2 måneders brug både af sikkerhedsmæssige og hygiejniske grunde. Vær også opmærksom på farlige dele i tøj som f.eks. store knapper og lignende. Børnetøj og -udstyr skal ikke have lange bånd eller snore, som barnet kan få fat i. Hvis snorene er over 22 centimeter, kan barnet få disse rundt om halsen.

Med denne Food Feeder kan baby smage på maden uden kvælningsfare >> 

Vinduer, døre og toilet

Det er også en god idé at sikre vinduer, døre og toiletbræt med særlige ’stoppere’, så barnet ikke kan åbne dem selv.

Førstehjælp: Sådan gør du, hvis dit barn har noget galt i halsen

Se også:

7 VILDE ting din baby kan:

7 VILDE ting din baby kan