Psykolog: Dét venter pigerne fra Cleveland
8. maj 2013I mandags startede et nyt liv for de tre amerikanske kvinder, Gina DeJesus (23), Amanda Berry (27) og Michele Knight (32). I mere end 10 år har de siddet indespærret i den i dag 52-årige Ariel Castros hus. Undervejs har Amanda Berry fået en datter, der i dag er seks år gammel. Hun har, så vidt vides på skrivende tidspunkt, aldrig været udenfor en dør. Om det er Ariel Castro eller en af hans to brødre, som angiveligt hjalp med at holde kvinderne indespærret, der er far til den lille pige, vil politiet i Cleveland endnu ikke fortælle.
Flere fortilfælde
Historien virker fuldstændig vanvittig og ubegribelig, men det er jo desværre ikke første gang, vi hører den. Der var også Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i 24 år og endda fik barn med hende. Og der var Natascha Kampusch, der blev kidnappet som 10-årig og holdt indespærret de næste otte. Formodentlig sidder der desværre flere i fangenskab lige nu. Lad os håbe og bede til, at de bliver fundet.
Hvad er meningen?
Men hvad sker der så, når de bliver fundet? Når blitzlyset lægger sig og de lettede smil bliver afløst af forsøget på at finde tilbage til en hverdag?
"Det handler meget om, hvilken robusthed de havde med fra starten", fortæller psykolog Birgit Bruun til Oestrogen.dk, og fortsætter:
"Når man har været indespærret meget længe handler det i høj grad om ens evne til at finde en mening i det hele. Den evne ligger dels generne, men bliver også opdyrket gennem din opvækst og de oplevelser, du har, mens du vokser op."
Der er et liv udenfor
"Et eksempel, som selvfølgelig ikke direkte kan sammenlignes med dette, men som alligevel har nogle elementer af det samme i sig, er de mennesker, der overlevede at være indespærrede i en KZ-lejr. Mange af de overlevende har fortalt, at dét der holdt dem i live, var tanken om, at det kun var en periode, der skulle overstås. At de ville komme ud på den anden side og få et normalt liv med børn og børnebørn, som de skulle fortælle deres historie videre til. De formåede at tænke videre og tro på, at der var et liv på den anden side af meningsløsheden", fortæller Birgit Bruun videre.
Afmagten er den værste
Hvordan de tre piger fra Clevelands forløb præcist vil blive er umuligt at sige endnu. Vi ved for lidt om, hvad der er sket i huset og om, hvem de er som mennesker. Men alligevel er der nogle generelle ting, der som regel går igen i sager som disse.
"Ofte viser det sig, at ofrene rent psykisk bliver påvirket mere af følelsen af afmagt end af de fysiske overgreb. Derfor vil en stor del af det arbejde, de nu skal i gang med, være at få dem til at finde de små øjeblikke, hvor de tog magten fra deres bortfører. Det kan være stort og småt. At de har haft en hemmelighed, han ikke kendte til, måske. Et lille "rum", som de bestemte over. Og fra det må man så arbejde videre med at hjælpe dem med at finde deres egen mening i det hele", fortæller Birgit Bruun videre.
"For nogle kan meningen blive, at de nu har fundet en styrke til at hjælpe andre med samme oplevelse. For andre kan det handle om, at de nu er blevet stærke nok til selv at få en familie og passe godt på deres børn. Det er igen meget individuelt og dem, som arbejder med dem, skal passe meget på ikke at komme til at plante deres egne meninger i ofrene. For lige nu er de meget psykisk sårbare og i øvrigt vant til at nogle andre bestemmer over dem."
Knytter sig til bortføreren
At pigerne kun var teenagere, da de blev bortført kan imidlertid komplicere det hele yderligere.
"Når man ser barn eller meget ung, så har man jo stadig nogle helt basale, fysiske behov for at blive passet på og anerkendt, og psyken kan godt virke sådan, at hvis du ikke kan være sammen med dem, du elsker, så må du elske dem, du er sammen med. Det er også det, man kalder Stockholm-syndromet. Altså, at ofrene begynder at fatte sympati for deres bortførere og måske ligefrem begynder at forsvare dem, fordi de har fået et oprigtigt forhold til dem undervejs. Der har jo ikke været andre at bygge et forhold til."
Skyld, vrede og svigt
Natascha Kampusch har skrevet en bog om sine oplevelser og har ladet sig interview til tv og desuden haft sit eget talkshow. Elisabeth Fritzl lever i skjul og kæmper stadig med at få en normal hverdag efter den galskab, der ramte hende i skikkelse af hendes egen far. Hvad der sker med pigerne fra Cleveland kan kun tiden vise.
"Nogen klarer det og nogen gør ikke. Sådan er det jo desværre. Det kommer helt an på, hvilken hjælp de får det næste stykke tid og også hvilken baggrund, de er kommet fra. Er der støtte og forståelse? Og tålmodighed? For når de lettede smil begynder at lægge sig, vil spørgsmål som "hvorfor ledte I ikke mere efter mig" begynde at dukke op. Skyld, tanker om svigt, vrede, posttraumatisk stress. Alle disse ting er noget, som både kvinderne og deres familier vil skulle kæmpe med de næste mange år", slutter Birgit Bruun af.
Se mere om Birgit Bruun på Psykologbirgitbruun.dk