https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/skaegprim.jpg
Selvudvikling

La' det stå!!!

30. oktober 2012
af Lonnie kjer
foto: All Over
Mere end 16.000 mænd rammes hvert år af cancer. Det er de ikke så meget for at tale om, mændene. Derfor er kampagnen ’Ikke kun for skæg’ skudt i gang. Mændene skal nemlig åbne munden … og la’ skægget stå.

Det er ikke for skæg, når danske mænd i november måned opfordres til at lade overskægget stå. Det er ramme alvor og alt andet end en sjov efterårsgimmick. Bag skægget gemmer sig nemlig muligheden for at fortælle, hvorfor canceren knækker flere mænd end kvinder. 44 danske mænd rammes hver eneste dag af den sygdom, de ikke taler helt så meget om. Det skulle november måned gerne lave om på. Målet fra kræftens bekæmpelse er - selvfølgelig - at samle så mange penge ind som overhovedet muligt … og samtidig rette fokus mod mændene og deres kræftsygdomme. Det skal være legitimt f.eks. at støtte prostata-kræft, præcis som vi støtter kvindesygdommene.

Støt brysterne - og mændene!
For brysterne bliver i den grad støttet - og talt om. 'Knæk Cancer' var en succes, og Vidunderlivet og livmoderhalskræft er vi opmærksomme på. Men der skrives otte gange så mange artikler om brystkræft som om prostatakræft - og dét, selvom der er lige så mange antal tilfælde af kræft i begge 'lejre'. Og risikoen for, at mændene dør af deres sygdom, er bare større end kvinders risiko, og samtidig bliver mænd oftere ramt at næsten alle former for cancer-sygdomme.

Fuldskæg, fipskæg - og fede T-shirts!
Ikke kun for skæg er en del af kræftens Bekæmpelses overordnede mandekampagne Lev Livet Mand, og kæresten, faderen, fætteren eller sønnike kan altså roligt lade barbermaskinen ligge i skuffen i november måned. Vi andre kan passende opfordre de mænd vi kender til at blive skæg-ambassadører, og så kan vi jo selv smutte forbi Kræften Bekæmpelses hjemmeside, købe en T-shirt til den bedre halvdel eller donere penge til at støtte dén sag, der kommer os alle sammen rigtig meget ved. Og glæde os til en hel måned med masser af overskæg, der er alt andet end for sjov.

Han kan gøre en forskel!
Kender du en, der vil være skæg-ambassadør og dermed en del af 'Ikke kun for skæg'- kampagnen, kan han lade overskægget stå, uploade billeder og starte sin egen indsamling på www.ikkunforskaeg.dk
Du får din egen personlige sms-kode, som han sender ud i sit netværk. Hver sms han får retur, støtter kampagnen med 25 kroner.

Skriv beløbet og koden og send til 1234. Vælger du fx SKÆG50, støtter du med 50 kr. Det koster almindelig sms-takst.

Støt kampagnen eller start indsamling her!

Læste du "Beskyt din søn mod kræft!"?

Læs også "Skod smøgen"

Besøg Shoppen her!

Læs også