Aurelien Wiik attending the MILF Premiere at the Gaumont Capucines Cinema in Paris, France on April 17, 2018.
Aurelien Wiik attending the MILF Premiere at the Gaumont Capucines Cinema in Paris, France on April 17, 2018.
Agenda

Skuespiller starter ny MeToo-bølge: “Jeres tur kommer. I ved, hvem I er”

29. februar 2024
Af Marie Andersson
Foto: Marechal Aurore/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Den franske skuespiller Aurélien Wiik står frem og fortæller om samtlige seksuelle overgreb, som han er blevet udsat for i filmbranchen. Hans budskab er klart: det er på tide, at vi tager drengenes anklager seriøst.

Den franske skuespiller Aurélien Wiik, som er kendt fra detektivserien Munch, stod i torsdags frem på sociale medier, hvor han beskrev flere års seksuelle overgreb, som startede, da han var barn.

Det skriver den franske avis Le Figaro.

I en række Instagram-stories på sin Instagram-konto @aurelien_wiik har Wiik beskrevet, at han blev misbrugt af sin agent og agentens netværk. Overgrebene startede, da han var 11 år, og fortsatte i fire år, indtil han var 15 år.

Men Wiik var ikke den eneste, der var offer for agenten, Maurice Ripaux’s, seksuelle overgreb.

Der var flere drenge, der havde oplevet det samme og derfor valgte Wiik at melde Ripaux til politiet, da Wiik var 16 år. Han fik fem års fængsel.

Wiik skriver på Instagram:

- Han fik fem år. Det er muligt. Hvis der er andre af hans ofre derude, stå frem. Han er død nu, men det kan stadig gøre nytte.

Wiik opfordrer andre, både drenge og piger, der er blevet udsat for seksuelle krænkelser og overgreb, om at stå frem.

Dengang fik Wiik retfærdighed efter i en årrække at være udsat for seksuelle overgreb begået af ældre mænd, og han vil vise folk, at det godt kan betale sig at stå frem.

Men det blev desværre ikke slutningen for Wiik. Afpresning, udnyttelse, vold og seksuelle overgreb blev nærmest normen i Wiiks karriere.

I hans Instagram-stories beskriver han middage, hvor mindreårige blev inviteret med af ældre mænd, han beskriver forsøg på at låse ham inde på toiletter, og han beskriver, hvordan han blev drugget af en kvinde, som efterfølgende voldtog ham, mens han var bevidstløs.

Wiiks hashtag #MeToogarcons har spredt sig og i skrivende stund er der over 6000, der har brugt det.

Der er derudover andre branchefolk, der er stået frem med opfordringen om at tale højt om seksuelle overgreb i underholdningsbranchen. Èn af dem er casting director Stéphane Gaillard, der har lavet en mail metooacteur@gmail.com, hvor skuespillere kan dele deres historier anonymt.

I Instagram-postets beskrivelse skriver han “JE TE CROIS” , “JEG TROR PÅ DIG”

Det nye hashtag #MeToogarcons sætter fokus på et problem, der ikke kun eksisterer i underholdningsbranchen. Mange af dem, der delte sin egen oplevelse af seksuelt overgreb på sociale medier, efter at have set Aurélien Wiiks stories, er helt almindelige mennesker.

Wiik skriver afslutningsvis på Instagram et opråb til ofrene og en advarsel til gerningspersonerne:

- Drengene i filmbranchen står frem. Jeres tur kommer. I ved, hvem i er.

Læs også