Vold mod kvinder

”Vold mod kvinder er det største ligestillingsproblem, vi har i Danmark”

21. maj 2021
af Emilie Søndergaard Christiansen og Maria Brus
Foto: Marie Hald
12 kvinder bliver i gennemsnit slået ihjel om året af deres partner eller ekspartner. Det udgør den største enkeltstående gruppe af drab herhjemme. Men det kan forebygges, hvis man griber ind mod den vold, der i langt de fleste af tilfældene går forud for drabet, mener flere eksperter på området.

Når 12 kvinder hvert år i gennemsnit bliver slået ihjel af deres partner eller ekspartner, har der i tre ud af fire tilfælde været psykisk vold forud for drabet.

I halvdelen af tilfældene har der fundet fysisk vold sted, viser en rapport fra 2016, hvor muligheden for forebyggelse af kvindedrab blev undersøgt. 

Og netop den vold, kvinder bliver udsat for i tiden op til drabene, skal vi blive bedre til at forebygge, mener Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner. 

– Hvis vi forebygger volden, forebygger vi også drabet. Volden har en meget stor kønsmæssig slagside, hvor kvinder bliver udsat for vold, fordi de er kvinder. Det skal vi turde at tale om.

– I vores samfund har vi stadig en mangel på ligeværd i nogle relationer mellem mænd og kvinder, hvor kvinder lever i nogle patriarkalske strukturer, eller hvor manden begynder at kontrollere og dominere kvinden i forholdet, forklarer hun. 

Asser Thomsen, retsmediciner ved Aarhus Universitet, har i en ph.d. kortlagt samtlige drab begået i Danmark mellem 1992 og 2016.

I den periode blev 298 kvinder slået ihjel af en partner eller ekspartner.

I samme periode er 79 mænd blevet slået ihjel af deres partner, og når kvinder begår partnerdrab, har der ofte været vold eller trusler mod hende inden drabet. 

– Kvinder har ofte angivet, at det er i forbindelse med selvforsvar; at de enten får bank eller bliver lovet bank og er ved at være trætte af det. Så stikker de manden.

– Når mænd slår kvinder ihjel i partnerdrab, er det ofte, fordi kvinden har forladt eller er ved at forlade ham, siger Asser Thomsen.  

Vold er ikke privat  

Nell Rasmussen, der er jurist og konsulent og medforfatter på rapporten fra 2016, understreger, at der ikke findes en enkel forklaring på, hvorfor mænd slår kvinder ihjel. 

– Vi kan ikke konstatere, at der er en enkel årsagssammenhæng mellem psykisk vold og partnerdrab. Men psykisk vold er en risikofaktor for partnerdrab, som man ikke bør overse, siger Nell Rasmussen. 

Derfor er det også vigtigt at kigge ind i, hvad psykisk vold egentlig er, fortæller hun.

Et af kriterierne for at tale om psykisk vold er, at det er en kontrollerende og dominerende adfærd, der står på over en periode.

Det er ikke en enkelt handling, som fysisk vold kan være. 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Isolation fra familie og venner, nedsættende kommentarer og dødstrusler er nogle af de mest almindelige former for psykisk vold.

– Især dødstruslerne er med til at skabe frygt, som over tid ofte fører til det, som den psykiske vold har til formål, nemlig at skabe en situation, hvor manden er i kontrol over kvinden, siger Nell Rasmussen. 

Hvis en kvinde bliver udsat for psykisk vold, vil hun med tiden ændre adfærd.

Og netop dét vil fagpersoner kunne spotte, hvis de har de rigtige redskaber til at gennemskue voldens dynamikker, siger Lisbeth Jessen. 

– Fagpersoner skal uddannes bedre i at spotte tegn på vold. For hvis de kan det, så fanger vi kvinderne langt tidligere, siger Lisbeth Jessen.

Det gælder også for personer i kvindernes omgangskreds. 

– Man skal simpelt hen turde at spørge, om hun bliver kontrolleret. Et af de grundlæggende problemer med at forebygge vold er, at mange ser det som et privat anliggende.

– Men vi er nødt til at brede det ud til en diskussion, der vedrører os alle sammen. Det er et strukturelt samfundsproblem, og efter min mening er vold mod kvinder faktisk også det største ligestillingsproblem, vi har i Danmark, siger Lisbeth Jessen. 

Undervisning fra barnsben 

For at reducere antallet af partnerdrab i Danmark på længere sigt peger Nell Rasmussen på, at det er nødvendigt at undervise børn og unge i kønsmønstre, ligeværd, ligestilling og menneskerettigheder. 

– Der skal være nogle sociale normer for, hvordan man skal omgås hinanden for ikke at krænke og ødelægge hinanden. Desværre bliver det sagt mere, end det bliver bevidst gennemført.

– Vi skal være meget mere bevidste om det, fordi det har en betydning for partnerdrab, forklarer Nell Rasmussen. 

Hun uddyber, at det netop er de langsigtede faktorer som kønsroller, sociale normer, diskriminering og ligestilling, der på sigt vil påvirke antallet af partnerdrab på kvinder. 

– Når man kigger på globale mønstre for drab på kvinder over tid, kan man se, at det er det, der virker. Det viser, hvor vigtigt det er at påvirke de strukturer, og hvor vigtigt det er at undervise i det, fortæller Nell Rasmussen. 

Hun understreger, at man ikke kan forebygge på det niveau, at der ikke vil ske drab i fremtiden, men hun slår fast, at man fra myndigheders, statens og samfundets side kan prøve at forhindre, at de allerede kendte risikofaktorer udvikler sig.

Positivt politiforlig  

I december 2020 blev et nyt 3-årigt politiforlig vedtaget. Her blev der afsat midler til politiets og anklagemyndighedens arbejde med ofre for vold i nære relationer, og det glæder Lisbeth Jessen.

Ved hjælp af specialiserede teams i de danske politikredse og øget efter- og videreuddannelse håber hun på, at sagerne om vold mod kvinder fremover vil blive prioriteret i højere grad. 

– Jeg vil vove at påstå, at disse sager gennem rigtig mange år ikke har været prioriteret særlig højt.

– Når en kvinde har brug for et tilhold, kan det tage op mod et halvt til et helt år at få hjælp, og det er simpelt hen ikke rimeligt, når der er tale om en personfarlig forbrydelse, siger Lisbeth Jessen. 

Hun mener, at vi skylder de pårørende til de mere end 298 dræbte kvinder at blive ved med at tale om vold og partnerdrab. 

– Vi må aldrig som samfund acceptere, at kvinder bliver slået ihjel, fordi de ønsker at afslutte en relation til en mand, og han ikke vil acceptere det. For det er typisk det, der sker.

– Rent statistisk er det den største enkeltstående drabstype i de sidste 25 år, og det er den eneste form for drab, der ikke er faldende. Det taler for sig selv, og det mener jeg, at vi som samfund har en forpligtelse til at handle på.