Abort

Vi har en af Vesteuropas mest konservative grænser for fri abort - nu ruller debatten

4. august 2022
Af Silje Qvist
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I Danmark har vi en af de mest konservative grænser for fri abort i Vesteuropa. Lovgivningen har ikke ændret sig siden 1973. Nu vil Venstre og Enhedslisten diskutere, om grænsen skal rykkes

Efter en sommer hvor debatten om abort har været glohed i USA, rejser debatten sig også herhjemme. Her er spørgsmålet ikke, om hvorvidt abort skal være en rettighed eller ej, men om vi skal hæve barren for, hvornår en abort senest kan foretages i en graviditet.

Det har de to partier Venstre og Enhedslisten åbnet for en kontroversiel debat omkring. Det skriver Jyllands-Posten.

Sammenligner vi vores lovgivning på området med vores tætliggende lande i Vesteuropa, så ser vi, at Danmarks lovgivning er ret restriktiv. Her skal aborten foretages senest i uge 12.

Sådan er det i andre lande

Ser vi mod vores nabo Sverige, kan man få foretaget en abort frem til den 18. uge af graviditeten. Det sker helt uden forbehold og hos lægen. I Island er den frie abort gældende til 22. uge.

Og tager vi sydpå – mod Tyskland, Holland, Frankrig eller Spanien – ligger grænserne mellem 14 og 24 uger.

I Danmark har vi altså en af de hårdeste grænser for fri abort i Vesteuropa.

Ønsker man en abort efter de første 12 uger af graviditeten herhjemme, skal man ansøge om det gennem et såkaldt ’abortråd’. Det er bestående af en sagsbehandler, en psykiater og en gynækolog, der sammen skal afgøre, om fostret skal fjernes, eller om sagen skal afvises.

Norge har i årevis haft samme politik som den danske, men tidligere denne sommer besluttede regeringen at nedsætte et udvalg, der skal diskutere, om barren skal hæves. Indtil videre er den ikke hævet yderligere.

Åben for diskussion

Venstre og Enhedslisten er villige til at diskutere om grænsen på 12 uger skal forlænges.

“Vi oplever både i andre lande og i Danmark en antiwoke og ultrakonservativ bevægelse, som går imod LGBT+-rettigheder, men også kvinders ret til egen krop og abort og er meget, meget aggressiv. I lyset af den store diskussion, der er på verdensplan, giver det bestemt mening, at vi tager en snak om, hvorvidt den danske abortgrænse er der, hvor den skal være,” siger Pernille Skipper, Enhedslistens ligestillingsordfører, til Jyllands-Posten.

Enhedslisten har ikke noget decideret forslag om at hæve grænsen. Men de ser gerne, at Det Etiske Råd tager debatten op.

Rådet består af flere lægefaglige eksperter, samt en filosof og en teolog.

Pernille Skipper siger til Jyllands-Posten, at abortlovgivning er en debat, der er enormt ømskindet, og at man derfor skal være meget velforberedt, inden beslutninger skal træffes.

Venstre står nogenlunde samme sted. De vil gerne følge den norske tilgang til debatten og nedsætte et udvalg, der har halvandet år til at komme med sine anbefalinger.

“Jeg er nysgerrig på argumenterne for og imod. Der sker hele tiden noget, også sundhedsfagligt, som giver nye muligheder og ny viden, som vi politikere kan bruge til at blive klædt bedre på til nogle mere moderne beslutninger. Vi skal være åbne for, at samfundet udvikler sig,” siger Venstres ligestillingsordfører, Maja Torp til Jyllands-Posten.

Maja Torp er overrasket over, at Danmark skiller sig ud med sin lave abortgrænse. Hun er nysgerrig på, hvorfor de andre lande har truffet andre beslutninger.

Venstre ser derfor også gerne, at Det Etiske Råd tager debatten op.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Er lovgivningen forældet?

Den danske grænse for abort er ikke blevet ændret siden 1973. Danmark var dengang et af de første vesteuropæiske lande til at frigive aborten.

“Den danske abortgrænse er historisk bestemt, fordi man i 1973 mente, at det var forbundet med større risiko at foretage aborter efter uge 12,” fortæller Olav Bjørn Petersen, professor i gynækologi og obstetrik til Videnskab.dk.

I dag er det fysisk sikkert for kvinden at få afbrudt graviditeten senere med de metoder, vi har nu. På den måde kan man sige, at grænsen er gammeldags og fastlåst efter forældede principper.

Ifølge formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Petersen, er der en helt ny rapport om abortgrænsen på tegnebrættet.

Problemet med den lave grænse

De første 12 uger af en graviditet udgør første trimester. Her bliver man tilbudt en scanning, hvor man typisk kigger efter alvorlige misdannelser og kan vurdere, om fostret har forhøjet risiko for Downs syndrom.

Nogle ønsker i den forbindelse en abort, men er det tilfældet, kommer det ikke uden komplikationer. For så er grænsen for abort overskredet, og man skal søge mod abortrådet for at få retten til at få foretaget en abort.

I den kontekst vil det give rigtig god mening af udvide grænsen, mener Olav Bjørn Petersen.

Og kommer man forbi Det Etiske Råd, gælder det, at alle tre parter – dvs. psykiateren, den lægefaglige ekspert og gynækologen – er enige, før man kan få en “senabort”. Får man et nej, må man enten gennemføre graviditeten eller tage til udlandet og få en abort.

Ifølge Kristeligt Dagblad fik 75 danske kvinder en abort i enten England eller Wales i periode 2012-2016. Derovre er abortgrænsen nemlig 24 uger.

Sidste år ansøgte 803 kvinder om en senabort. 750 fik et ja af abortrådene.