Sygeplejerskerne strejker for bedre løn. Kæmper de for sig selv eller alle kvindefag?

I disse dage spørger mange journalister sygeplejerskere, om de ikke tager patienterne som gidsler i den strejke, som begynder lørdag, hvor 5.000 sygeplejersker skal undværes på hospitaler landet over.

- Det er ikke os, der tager nogen som gidsler. Det er systemet, svarer Marietta Petersen, som er sygeplejerske og bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Sygeplejersker, der er udsprunget af en græsrodsbevægelse af 20.000 sygeplejersker i en Facebookgruppe.

Det er netop systemet, som tusindvis af kvinder i traditionelle kvindefag har protesteret mod i dette forår med demonstrationer landet over.

På tværs af faggrupper som jordemødre og pædagoger har de organiseret sig med ét mål for øje: de vil have ligeløn, og symbolet for ligeløn er blevet afskaffelsen af tjenestemandsreformen fra 1969.

Med den indplacerede de daværende politikere på Christiansborg offentlige faggrupper i et lønhierarki, hvor kvindefagene blev parkeret på nederste hylde: deres løn blev dengang betragtet som et supplement til mandens.

I foråret opnåede et borgerforslag for afskaffelse af reformen de nødvendige 50.000 underskrifter på blot otte dage, og sygeplejerskernes forestående strejke er den hidtidige kulmination på den massive utilfredshed med løn og arbejdsvilkår, som fagene er fælles om at kræve forbedret.

Når den træder i kraft på lørdag, vil det være sygeplejerskernes femte strejke for ligeløn siden den første i 1973. Men hvad betyder det for den samlede bevægelse for ligeløn, at en af faggrupperne nu strejker for det, de alle kæmper for?

Hvis kamp er det?

Astrid Elkjær Sørensen er ph.d. i historie og postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i kvindefags kamp for ligeløn.

Hun har fulgt forårets spirende ligelønskamp tæt og fremhæver blandt andet den tværfaglige gruppe, som var afsender på borgerforslaget – ifølge hende vil den lige nu have travlt med at bevare fokus på ligelønskravet som tværfagligt.

- Lige nu er der en vis angst for, at sygeplejerskerne løber med det samlede billede. Der er en angst for, at det bliver sygeplejerskernes kamp og ikke kvindefagenes kamp, og at den tværfaglige kamp dermed drukner, siger hun.

For så længe sygeplejerskerne strejker, vil medierne få det til at handle om dem. Men kan sygeplejerskerne og den tværfaglige gruppe ikke netop udnytte opmærksomheden og dirigere den i retningen af deres fælles kamp?

- Der er ingen tvivl om, at strejken skaber en masse medieomtale og en masse opmærksomhed på den fælles kamp for ligeløn, og at den også kan være med til at presse regeringen, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Sygeplejerske Marietta Petersen, bestyrelsesformand for Foreningen af Danske Sygeplejersker, håber, at strejken netop kan bidrage til at presse regeringen. Lønkomitéen, som var en del af det nedstemte mæglingsforslag, forpligtede ikke regeringen til at handle på komitéens resultater.

- Hvis vi skal stemme igen, og vi skal stemme ja, skal der være et sort på hvidt løfte fra Christiansborg, om at de forpligter sig til at give en pose penge, siger hun.

Bevægelsens skæbne

'Sygeplejerskernes seneste strejke i 2008 varede ni uger og endte med, at faggruppen var udmattet og genoptog arbejdet, mens kampen for ligeløn ikke mundede ud i mærkbare lønstigninger.

Men Astrid Elkjær Sørensen tror ikke, bevægelsen denne gang vil lade sig slå ud, selv hvis sygeplejerskernes strejke ender med, at de til sidst genoptager arbejdet.

Og det skyldes netop den tværfaglige organisering. Ifølge Astrid Elkjær Sørensen er de forskellige fagforbund i gang med at mobilisere sig til at kunne understøtte deres medlemmer i en langvarig kamp, hvor Christiansborg skal holdes ansvarlig for den reform, deres politiske forgængere indførte i 1969.

- Hvis sygeplejerskerne ikke får noget ud af strejken, smitter det selvfølgelig af på moralen. Men jeg tror ikke, at hvorvidt strejken bliver en succes eller fiasko, bliver det, der afgør bevægelsens skæbne. Den er langt større end en enkelt faggruppe, siger hun.

Sygeplejerske Marietta Petersen fra Foreningen af Danske Sygeplejersker håber også på solidaritet fra de andre grupper.

- Der er ingen tvivl om, at nogen vil finde det usolidarisk, at vi strejker, men man kan godt kæmpe individuelt og samtidig kæmpe for en større sag. Og hvis det her er en fælles kamp, må de andre også komme på banen og sige, at de støtter os og det fælles problem, vi har.

Den støtte har sygeplejerskerne allerede modtaget fra Jordemødre for Ligeløn, der på Instagram skriver, at de står side om side med sygeplejerskerne. På Facebookgruppen ”#SlutMed1969 – Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969” er opslagstavlen også tilklistret med solidariske erklæringer.