https://imgix.femina.dk/2021-12-06/20210625-132341-5_59mb.jpg
Samfund

Sundhedsvæsenet får en milliard kroner til vinteren, men det løser ikke lønefterslæbet

6. december 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Søndag landede regeringen en aftale i finansloven om en coronavinterpakke på en milliard kroner, der kan styrke sundhedsvæsenet over vinteren. SF, Enhedslisten og fagforeninger til sygehuspersonalet understreger, at pengene ikke vil løse lønefterslæbet.

Det danske sygehusvæsen er presset af covid-19 og en vintersæson med flere indlæggelser. Det betyder også, at flere behandlinger bliver udskudt som følge af pandemien.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er derfor blevet enige om en coronavinterpakke i finansloven på en milliard kroner til regionerne, der kan styrke sundhedsvæsenet over vinteren. Det skriver Finansministeriet.

Men hvordan pengene skal fordeles mellem regionerne og faggrupperne er ikke afgjort endnu.

"Pakken bør ikke fordeles ligeligt"

Professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Jes Søgaard synes, at det er rigtigt gjort af regeringen, at pengene bliver sendt ud til landets fem regioner.

De lokale sygehus ved bedst selv, hvor skoen trykker mest.

Han håber dog ikke, at pakken automatisk bliver fordelt ligeligt mellem de fem regioner. Der kan nemlig være stor forskel på behovet på Rigshospitalet og et lokalt sygehus, skriver TV 2.

Den vigtigste faktor i fordelingen af pengene bør derfor være befolkningstallet, men andre faktorer kan også spille ind.

Der er brug for flere hænder på de danske sygehuse, og derfor ser Jes Søgaard pengene som en mulighed for at købe mere personaletid.

­– Mere personaletid vil give mere kapacitet, specielt i det akutte system. Og vi har brug for alle hænder, siger han til TV 2.

Selvom en milliard kroner kan virke som mange penge, så påpeger Jes Søgaard også, at vi i 2021 har brugt omkring 10 milliarder kroner på coronatests.

En midlertidig løsning

Både FOA, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og Jordemødre for ligeløn er glade for flere penge til et presset sundhedsvæsen, men de understreger også, at de kun løser et midlertidigt og akut problem i sundhedsvæsenet.

Der er stadig god grund til at kigge på, hvordan man skaber bedre forhold for de ansatte, løser ligelønsproblematikken og fastholder personalet på sygehusene.

– Vi har enorme rekrutteringsvanskeligheder inden for blandt andet sundheds- og omsorgssektorerne, hvor mange FOA-medlemmer oplever en dyb uretfærdighed med værdien af deres arbejde over for det ansvar og de vigtige opgaver, de løser for vores velfærdssamfund, siger FOA’s forbundsformand, Mona Striib, i en pressemeddelelse.

– Det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper. Vinterpakken her gør ingen sommer, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i en pressemeddelelse.

– Der er forsat brug for langsigtede løsninger på de udfordringer, der er på fødegangen, skriver formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, på Facebook.

Enhedslisten og SF er enige

Enhedslisten og SF er enige med fagforeningerne om, at pengene kun er en midlertidig løsning på udfordringerne i sundhedsvæsenet.

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, er glad for, at der er landet en aftale, men hun understreger også, at det er en akut løsning i en meget presset tid efter to år med corona. Det skriver TV 2.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har samme holdning.

– Der mangler bedre forhold og en retfærdig løn, siger Mai Villadsen til TV 2.

Enhedslisten gik til forhandlingerne med et ønske om, at der blev afsat to milliarder kroner.

Læs også