Stina_M
Samfund

Stina Moisen har 2500 kr. om måneden at leve for. Men hendes tre børn skal ikke føle sig snydt i ferien

27. juni 2024
Kristine Villadsen
Foto: Lene Esthave
Sommerferien er på vej, men for lidt under 50.000 børn opvokset i fattigdom, er kalenderen ofte blank og uden oplevelser. Stina Moisen, som er enlig mor til tre og på kontanthjælp, har igen i år søgt feriehjælp for at få ferien til at hænge sammen.

Hver morgen når Stina Moisen vågner, tænker hun over, hvordan hendes penge bliver brugt mest fornuftigt. Som enlig mor på kontanthjælp til tre drenge på tre, seks og 16 år, kan det være svært at få pengene til at række.

For to år siden gik Stina Moisen ned med stress, da hun var i gang med pædagoguddannelsen. Samtidig har hun sukkersyge og en tarmsygdom, der betyder, at hun ikke kan have et fuldtidsarbejde.

Når alle hendes faste udgifter er betalt, har Stina Moisen 2500 kroner tilbage hver måned at leve for.

- For at få enderne til at hænge sammen, køber jeg dagligvarer over grænsen, fordi det er billigere. En liter mælk koster måske fire kroner i Tyskland, hvor den koster 12 kroner herhjemme, siger Stina, som bor et kvarter fra den Sønderjyske grænse.

- Herudover køber jeg brugt tøj til mine børn. Mine to små børn er virkelig i voksealderen, og jeg bliver hver morgen overrasket over, at de kan være vokset en centimeter over natten, fortæller hun.

https://imgix.femina.dk/2024-06-26/LE-Stina2.jpg

Fattigdommen rammer i særdeleshed hendes tre børn, da der ikke er råd til at tage i biografen, svømmehallen eller andre oplevelser, der koster penge.

Når sommerferien nærmer sig, mærker de også for alvor, hvad der er råd til, og hvad der ikke er råd til. Derfor har Stina de seneste tre år søgt Mødrehjælpens feriehjælp, som bliver brugt på oplevelser i ferien.

- Jeg er meget taknemmelig for, at der er hjælp at hente til den slags ting, siger hun.

Stigning i antallet af ansøgere til feriehjælpen

Feriehjælpen, som Mødrehjælpen står bag, er en hjælpende hånd til sårbare børnefamilier, og i år har Mødrehjælpen modtaget rigtig mange ansøgere. Mere præcist har 8.883 familier ansøgt om hjælpen.

Hvis man modtager feriehjælpen, vil man modtage 400 kroner pr. barn, som kan bruges til en is på stranden, en dagstur eller andre oplevelser, der normalt ikke er penge til i en presset økonomi.

Direktør for Mødrehjælpen Ninna Thomsen anerkender, at 400 kroner ikke er alverden, men for nogle familier betyder det, at de kan tage på en tur ud i sommerlandet.

- Det er et tilskud til at gøre turen lidt nemmere. Man kan tage en tur på stranden eller i zoologisk have med sine børn og have en dag, hvor man ikke behøver at sige nej til dem.

- Derfor bliver pengene brugt på de her engangsoplevelser, hvor børnene kan få en is eller en hotdog.

- Desuden kan vi også se, at mange af de familier, som vi hjælper, generelt ikke tager på ferie med deres børn af flere årsager.

- Mange af dem har ikke overskud til det, og fattigdommen står ofte ikke alene, men der er også andre problemer, der spiller ind som for eksempel sygdom, siger hun.

Herudover peger Ninna Thomsen på inflationskrisen som en af grundene til, at antallet af ansøgere til feriehjælpen er tredoblet indenfor de seneste tre år.

- Over de seneste par år er det blevet dyrere at være børnefamilie. Lønstigningerne hjælper de almindelige danske familier, men kontanthjælpen har f.eks. ikke haft inflationsregulering. Så de høje priser udhuler familiernes økonomi, siger Ninna Thomsen og fortsætter:

- Inflationskrisen har også betydet, at det er blevet mere almindeligt at søge om hjælp. Man har fået øjnene op for, at alle har brug for hjælp, og derfor er det måske blevet mere i orden for de fattigste at bede om hjælp udefra.

Konsekvenser ved en opvækst i fattigdom

I Danmark lever lidt under 50.000 børn i fattigdom. Hvis en familie har halvt så meget at leve for om måneden som en almindelig dansk familie, så bliver det i dansk kontekst defineret som en fattig familie. Hertil definerer man ikke studerende og familier med en væsentlig formue som fattige.

- Det vil sige, at man som barn eller familie står i en situation, hvor økonomien sætter nogle grænser for det hverdagsliv, som man har.

- Almindelige livsmønstre og vaner, som vi andre tager givet, er lige pludseligt ikke mulige, siger Rune Vammen Lesner, der er seniorforsker hos Vive, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

https://imgix.femina.dk/2024-06-26/LE-Stina1.jpg

Rune Vammen Lesner har blandt andet forsket i ulighed, social arv og børnefattigdom. Han fortæller, at nogle af de basale mangler, som en fattig familie ikke har råd til, kan være en sund og varieret kost, nødvendig medicin eller ordentlige boligforhold.

Herudover kan børn opvokset i fattigdom også opleve at blive holdt udenfor fællesskaber på grund af økonomien.

Det kan være, at de ikke har råd til børnefødselsdage og lejrskoler, eller de har ikke råd til en mobiltelefon, hvilket udelukker barnet fra nogle online fællesskaber.

Fattigdommen kan dog også vise sig i mere ukonkrete ting, som for eksempel at se anderledes ud end andre børn, fordi man ikke har råd til det tøj, som andre børn går i.

- På kort sigt har fattigdom konsekvenser for børns psykiske sundhed og mentale trivsel. Særligt omkring teenager-alderen, for her bliver økonomien ret konkret for barnets fritidsliv, siger Rune Vammen Lesner.

Han fremhæver også det psykiske pres, som ligger på en familie, når de står i en økonomisk sårbar situation.

- Når man ikke ved, om der er råd til huslejen i næste måned, og det foregår over en længere periode, så kan det udvikle sig til en skadelig stresssituation i familien.

- Vi kan se, at den slags kan gå udover relationerne, både mellem de voksne, men også mellem børn og voksne, siger han.

Forskning viser desuden, at det også kan have konsekvenser på langt sigt at være opvokset i fattigdom.

- Vi ser ofte, at fattigdommen kan have konsekvenser for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Er man opvokset i fattigdom, tjener man i gennemsnit 4,3 procent mindre end andre.

- Herudover er der også mindre sandsynlighed for, at man bor sammen med en partner og har et barn, når man fylder 30 år, siger Rune Vammen Lesner.

Mindeoplevelser er vigtige

For at hjælpe familier ud af fattigdom, nævner Rune Vammen Lesner nogle konkrete redskaber, der kan understøtte familierne.

- Et redskab er at hjælpe forældrene i beskæftigelse, og hvis det ikke er muligt, må man lave en afklaring og få forældrene over i en stabil overførselsindkomst.

- Et andet redskab er at aflaste familierne i hverdagen, det kan f.eks. være lektiehjælp, madordninger eller andre serviceydelser. Det behøver ikke kun være økonomisk aflastning.

Dog ser Rune Vammen Lesner også feriehjælpen som en stor hjælp til at holde en god sommerferie.

- Det er et tilbud, som helt konkret gør en forskel for familiernes trivsel. Det bidrager til, at børnene ikke føler sig udenfor fællesskabet på samme måde, siger han.

Direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, peger også på, at sommerferie, jul og fødselsdage er nogle af de begivenheder i løbet af året, hvor det bliver tydeligt for forældrene, at man ikke kan give sine børn det samme som andre forældre.

Samtidig er det også for børnene en tydelig markering af, at man ikke oplever det samme som ens venner.

- I dag kan børn hver eneste dag se på sociale medier, hvad deres venner laver i sommerferien. Og når man kommer på den anden side af ferien, og de skal fortælle i klassen, hvad de har lavet, så bliver det meget tydeligt og skamfuldt for dem, at de ikke har nogle oplevelser at fortælle om.

Ninna Thomsen ser desuden, at børn opvokset i fattigdom ikke kun drømmer om de samme oplevelser som andre og at spejle sig i deres venner, men de vil også gerne have flere oplevelser med deres forældre.

- Det er ikke nok med aktiviteter på skolen og i fritidsklubben.

- Børnene vægter højt, at de har nogle oplevelser med deres forældre, nogle minde-oplevelser, og det er i sommerferien, til jul og andre højtider, at man skaber nogle gode minder at se tilbage på, siger hun.

Børnene skal ikke føle sig snydt

Stina Moisen mener også, at det er vigtigt at hendes tre sønner kommer ud og får nogle oplevelser i ferien.

For nylig ringede hendes søn hjem fra sin efterskole, da han var blevet inviteret med på en festival med sine venner. De havde fået lov til at spille musik på festivalen, så entrebilletten var blevet betalt.

Han skulle have lov af Stina til at tage af sted, men var også bekymret for transportudgifterne hen til festivalen.

- Jeg sagde til ham, at selvfølgelig skal han tage af sted, og at vi finder ud af hvordan. Han beder aldrig om penge eller noget, for han ved godt, at der skal være råd til det hele, siger hun.

https://imgix.femina.dk/2024-06-26/LE-Stina4.jpg

Hun vil ikke have, at børnene føler sig snydt, men det betyder også, at hun må tænke kreativt og finde alternative løsninger, når pengene ikke rækker.

Når Stina Moisen modtager feriehjælpen, plejer hun at spørge sine børn, hvad pengene skal bruges på.

- Vi har for eksempel aldrig været på ferie eller i en forlystelsespark, da min mellemste søn har ADHD. Men det er ikke noget vi går og tænker over dagligt, og hvis du spørger mine yngste børn, vil de helst i legeland, på stranden eller i zoologisk have.

I år skal sommerferien netop også bruges på stranden, i skoven og i haven med vandpistoler og legetøj.

- Jeg plejer normalt at smøre madpakker og så tager vi afsted en hel dag. Hvis vi tager til stranden, køber vi heller aldrig is ved isboderne. I stedet tager jeg i supermarkedet og køber is til fem eller ti kroner. Så det bliver hele tiden alternativer, så børnene stadig får noget, fortæller hun og fortsætter:

- Vi tager også nogle gange hjem til venner og overnatter, da det kan føles som en slags ferie for dem. Det bliver mine børn ofte glade for.

- Det er vigtigt, at de ikke sidder hjemme i tre uger, men kommer ud og oplever noget. Så jeg bliver bare nødt til at tænke mere kreativt, afslutter Stina.

Læs også