israel
Samfund

Selv da hun var død, fortsatte han voldtægten. De andre kiggede på

6. december 2023
Af Silje Qvist
Foto: Ariel Schalit/AP/Ritzau Scanpix
Flere kvinder var udsat for voldtægter, seksuel vold og lemlæstelse under Hamas’ angreb den 7. oktober, fortæller vidner til blandt andet BBC, AP og CNN.

Denne artikel indeholder voldsomme beskrivelser af overgreb og vold.

09.12 - Vi har opdateret artiklen med mere detaljerede beskrivelser af BBC's dokumentation. Samt oplysninger fra CNN og AP .

Han var stadig ved at voldtage hende, da han skød hende i hovedet. Selv da hun var død, fortsatte han voldtægten.

De andre Hamas-krigere kiggede på. De havde allerede voldtaget hende, nu var det bare den sidstes tur.

Flere vidner fortæller ifølge BBC, hvordan Hamas-krigere brutalt har voldtaget, lemlæstet og udsat for kvinder for seksuel vold, da de angreb festivalen Nova Music Festival. Ifølge israelsk politi har de talt med "adskillige øjenvidner", men har ikke oplyst yderligere overfor BBC.

Efter kvinderne var blevet misbrugt, blev mange af dem henrettet på stedet.

– Nogle kvinder blev voldtaget, før de døde. Nogle blev voldtaget, mens de var skadet, og nogle var allerede døde, da terroristerne voldtog deres livløse kroppe, fortæller et øjenvidne ifølge BBC.

Israelsk politi har vist BBC en video med øjenvidneberetningen.

BBC har fået flere videoer fra dagen, hvor Hamas angreb festivalen. De har set billedmateriale af kvinder, som er nøgne fra hoften og ned, eller hvor deres undertøj er hevet til siden med benene spredt. Tydelige tegn på kønsdele og ben vidner om, hvad de netop havde været udsat for.

Et andet vidne fortæller ifølge det internationale nyhedsbureau AP, at han lå i en grøft under angrebet og hørte en kvinde råbe: "De voldtager mig. De voldtager mig".

Der er tale om kvinder i alle aldre, der har været udsat for grove voldtægter, seksuel vold, tortur og henrettelser, ifølge religiøse organisation Zaka berette om. Organisationen meldte sig frivilligt til at samle de døde kroppe fra festivalen.

En af de frivillige fra Zaka, Nachman Dyksztejna, fortæller til BBC om, hvordan han så kvinder bundet på hænder og fødder til senge. Den ene havde været udsat for knivstik i sine kønsdele. Den anden havde fået fjernet alle sine indre organer.

Han så tilmed små sheltere, som var fyldt med bunker af døde kvinder. Deres tøj var flået i stykker foroven, mens de forneden var blottede. Kiggede man nærmere på kvinderne, så man, at de alle sammen var blevet skudt i hovedet.

Flere hundrede kroppe blev samlet sammen af frivillige.

En anden frivillig fortalte ifølge CNN til FN mandag, at han havde fundet en kvinde "med negle og andre objekter" i hende.

Han var et af flere øjenvidner, der fortalte om seksuel vold og overgreb ved et møde i FN's hovedkvarter mandag. Israel var vært for mødet.

CNN oplyser, at de ikke kan bekræfte de individuelle hændelser, men at de har talt med flere førstehjælpere, der har fortalt at flere kvindelige ofre blev fundet afklædte.

Mange kvinder, som overlevede festivalens angreb, er stærkt påvirket af hændelserne.

– Jeg har snakket med mindst tre piger, som nu er indlagt på grund af seriøse psykiatriske problemer, fordi de har set voldtægterne, fortæller den israelske minister og politiker May Golan til BBC og fortsætter:

– De lod som om, de var døde. De så det hele ske og hørte alting. De kan ikke håndtere det.

Ifølge politikommissær i Israel Yaacov Shabtai har mange overlevende problemer med at tale om, hvad der skete på festivalen. Han fortæller også, at omkring 18 unge mænd og kvinder er indlagt efter festivalen på psykiatriske hospitaler, fordi de ikke fungerer længere.

Nogle har angiveligt også selvmordstanker.

Under Hamas’ angreb på musikfestivalen i det sydlige Israel den 7. oktober mistede mere end 360 mennesker livet.

Har du selvmordstanker?

Hvis du er i krise eller har tanker om at skade dig selv, så sig det til nogen, der kan hjælpe dig. Det hjælper at sætte ord på svære tanker, og det kan du gøre helt anonymt.

Kontakt Livslinien på 70 201 201, eller skriv til dem på livslinien.dk eller få netrådgivning på skrivdet.dk

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også