Samfund
3. maj 2024

Se videoen: Kendte ansigter fra TV2 og DR går sammen i kæmpe opråb mod Facebook

En række kendte ansigter fra DR og TV 2 går nu sammen for at råbe Facebook op
Af: Af Maria Hoang
Lise_Rønne

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nok er nok.

I flere måneder har der floreret fake news om DR- og TV 2-profiler, men det er ikke lykkes de to tv-mastodonter at råbe det sociale medie op.

Derfor er de to tv-kanaler gået sammen og har lavet en video i et forsøg på at råbe Mark Zuckerberg og co. op.

Her medvirker en lang række af DR's og TV 2's mest kendte ansigter, blandt andet Sarah Grünewald, Lise Rønne, Mikkel Beha og Kåre Quist, hvor de forsøger at få hul igennem til Facebook, der indtil nu ikke har reageret på de mange henvendelser om, at deres ansigter bliver misbrugt i svindelkampagner omhandlende blandt andet kryptovaluta og slankepiller.

– Jeg er ikke død, siger Anders Lund Madsen i videoen, der ligger i en kiste. Han henviser til, at han på Facebook er blevet løjet død.

– De annoncer koster ikke kun os vores troværdighed. De skaber også mistillid til medier i Danmark generelt, siger Divya Das, der har optrådt forslået i fake news, i videoen.

– Så kære Facebook, vi vil ikke lægge ansigt til mere fake news. Det er jeres platform, og det er jeres ansvar, afslutter Kåre Quist med en løftet pegefinger.

Du kan se videoen herunder:

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også