Sandies søster blev dræbt – nu har hun lavet en podcast om de ofre, der bliver ladt tilbage

Den 14. november 2007 ændrede Sandie Wesths liv sig for altid. Den 14. november 2007 blev Sandie Westh alene. Den 14. november 2007 blev hendes storesøster Janni dræbt af sin kæreste.

Midt i, at Sandie Westh og hendes forældre stod i deres livs sorg, skulle de også forholde sig til noget andet. At drabet, på deres datter og søster, var en god historie. Og medierne var ivrige efter at få dem til at fortælle den.

- Jeg har været udsat for mange journalister, der var på jagt efter en sensationsbåret vinkel, jeg ikke ville medvirke i, siger hun.

Nu, 14 år efter drabet, forsøger hun at tage sensationen ud af drabene i den nye podcast ”Ofrene”. Hun vil gerne give fortællingerne tilbage til de pårørende og fortælle historien på deres præmisser.

I første afsnit interviewer hun sin mor om drabet på sin søster, og hele fundamentet for podcasten er, at Sandie Westh selv har oplevet at stå tilbage efter et drab. Og hun ved, hvor hårdt det er at blive presset af journalister, der jagter den gode historie.

- Jeg har en fornemmelse af, at de medvirkende har følt sig mere trygge i det, fordi jeg ikke presser dem. Hvis de har sagt nej til noget fra start, så forsøger jeg ikke at presse dem. Jeg ved, hvor grænseoverskridende det er at medvirke. Jeg håber, jeg har givet dem en tryghed fra starten, siger hun.

I de kommende afsnit møder Sandie Westh mennesker, der som hun selv har oplevet et drab tæt på. Og hun giver dem lov til at fortælle historien på deres præmisser.

- Alle historierne er forskellige, og en del af mit dogme har været, at de pårørende bestemmer, hvad vi taler om. Det er dem, der har styringen.

Vi skal forstå systematikken i kvindedrab

Sandie Westh har mange gange kritiseret mediernes dækning af drabssager for at være for sensationshungrende og for ikke at se systematikken i for eksempel drab på kvinder.

- Mange medier har været hurtige til at skrive ”familietragedie” eller lignende, og udfordringen i det er, at mange kvinder bliver slået ihjel årligt, så vi kan ikke se på det som enkeltstående sager. Vi er nødt til at deklarere det som endnu et kvindedrab for at få øje på, at der er et mønster, og det mønster, skal vi tale om.

I gennemsnit bliver 12 kvinder årligt slået ihjel af deres partner eller ekspartner.

Sandie Westh husker, at da den svenske journalist Kim Wall blev dræbt af Peter Madsen og retssagen mod ham kørte, var der et dansk dagblad, der skrev en artikel, hvor man kunne ”komme med ind i retssalen og sidde i Peter Madsens stol”.

- Hvorfor har vi sådan en syg sensationsbåret besættelse af gerningsmanden? Hvorfor er der ikke nogen, der dækker, at nu er endnu en kvinde blevet dræbt?

Hun husker, hvordan der i tiden efter, at hendes søster blev slået ihjel af sin kæreste, var en bølge af det, medierne kaldte for ’jalousidrab’.

- Det er et sygt begreb, for det implicerer, at kvinden har gjort noget, der gjorde manden jaloux og det bryder jeg mig ikke om. Allerede dengang tænkte jeg, at det her ikke er et enkeltstående tilfælde.

Sandie Westh har også lavet podcasten som et modstykke til den bølge af true crime-programmer, der er kommet de senere år. En genre, hun har kritiseret meget, fordi den gør mord til underholdning. Hun understreger dog, at genren er vigtig – det handler bare om, hvordan det bliver grebet an.

- True crime har været med til at opklare mord rundt omkring i verden. Men den måde, der er blevet gået til true crime herhjemme de seneste par år har tager en drejning. Mere vil have mere, det skal være vildere og vildere, og i jagten på den slibrige historie glemmer producenter og journalister, at der sidder virkelige pårørende derude og skal leve med det her.

- Et af formålene med Ofrene er netop at vise, at der sidder ægte pårørende bag drabene. Jeg håber, man tænker sig om en ekstra gang, før man ringer til pårørende i fremtiden og så håber jeg, man har lyst til at tilgå true crime på en anden måde end hidtil, og bare give de pårørende plads mulighed for at fortælle deres historie. For hvis man gør det, så har de nogle ret vilde historier.

Har du så fået den plads nu med podcasten til at fortælle jeres historie?

- Ja, men jeg har jo ikke fået den, jeg har taget den. Der er aldrig nogen, der har givet mig den her plads. Alle projekter, jeg nogensinde er blevet tilbudt at være med i, har haft en klar vinkel fra start.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at medvirke i noget, hvor man vil presse mig. Jeg har lidt nok i forvejen, og jeg skal ikke igennem en syg mediemølle, fordi et medie har brug for, at jeg fortæller en historie. Det er MIG, der har taget plads nu, og så giver jeg mikrofonen til de pårørende.