Renée Toft og Thomas Helmig deler rørende opslag midt i sorgen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
For en måned siden oplevede Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen den største sorg, der kan overgå en forælder, da de mistede deres fælles søn, Hugo.
Selv om Hugo kun blev 24, nåede han at efterlade sig et enormt aftryk. Det vidner de mange hilsner, reaktioner og kondolencer, der er strømmet familien Helmig i møde efter det tragiske tab.
I morgen er det en måned siden, familien mistede deres elskede søn, bror og onkel, og i den anledning benyttede parret dagen til at mindes deres søn.
Renée Toft Simonsen delte tidligere i dag et rørende opslag, hvor hun citerer forfatteren Naja Marie Aidt, som selv mistede sin søn Carl Emil i 2015.
Thomas Helmig benyttede lejligheden til at takke sine mange fans og følgere for den, med hans egne ord, overvældende medfølelse og støtte, som han og ikke mindste hans familie har modtaget i denne svære tid.
Til foråret drager han igen ud for at samle folk med de udødelige klassikere, han har skabt gennem sine fire årtier i musikbranchen.
– Så selv midt i den sorg jeg står i nu, vil jeg se frem til mine koncerter næste år hvor jeg vil hylde musikken, fællesskabet, kærligheden og ja, livet, lyder det i opslaget, hvor han samtidig ønsker glædelig jul til alle.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.