Samfund
7. september 2023

Regeringen vil se på reglerne for familier med børn født af rugemødre

Ekspertgruppe har udgivet rapport, der kommer med forslag til, hvordan det skal blive lettere for begge forældre at blive anerkendt juridisk.
Af: af Kristina Forná
familie

Foto: Unsplash

Mange danskere rejser til lande som USA eller Colombia for at få hjælp af en betalt rugemor til at opfylde deres drøm om at få børn. Men når flyveren lander i Danmark igen, og forældrene forlader lufthavnen med deres nyfødte barn i favnen, så kan de ikke bare tage hjem og leve som enhver anden familie. I hvert fald ikke på papiret.

Det er nemlig kun den biologiske forælder, som de danske myndigheder anerkender juridisk som forælder til barnet. Det har flere konsekvenser, heriblandt, at barnet ikke har de samme rettigheder som andre børn, hvis for eksempel den biologiske forælder skulle gå bort.

Indtil videre har det ikke været tilladt for den ikke-biologiske forælder at stedbarnsadoptere sit barn. Hvilket ellers er en mulighed for alle andre parforhold, hvor der er børn involveret.

Men det vil regeringen nu lave om på, skriver Politiken.

Det sker efter, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at det er ulovligt at nægte den ikke-biologiske forælder retten til at stedbarnsadoptere, og at det skal være en rettighed, når barnet er 2,5 år gammelt.

Med udgangspunkt i en ekspertrapport, der udkom onsdag, vil regeringen fremstille et lovforslag til, hvordan området fremover skal reguleres.

- Det er helt uacceptabelt, at den lovgivning, vi har i dag, ikke beskytter børnene godt nok, siger social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.

Tre forskellige anbefalinger

Ekspertgruppen peger på tre mulige modeller, da eksperterne er uenige om, hvad der er den bedste løsning. Men de har alle det tilfælles, at de skal gøre det lettere for par at blive juridiske forældre til et barn, som er kommet til verden ved hjælp af surrogasi.

Den første model indebærer, at de danske myndigheder automatisk anerkender begge danske forældre, hvis begge står på barnets udenlandske fødselsattest.

Det andet forslag går ud på, at de danske myndigheder efter barnets fødsel tager en selvstændig beslutning om at anerkende begge forældre, da et barn grundlæggende er juridisk berettiget til begge forældre.

I den tredje anbefaling foreslår man, at forældreskabet skal anerkendes, hvis en række krav opfyldes. For eksempel skal man sikre sig, at rugemoderen ikke bliver udnyttet, at barnet, hvis det ønsker det, senere kan tilgå informationer om sit ophav, og at forældrene er egnede til at være forældre.

Hvilken af de tre modeller, der bliver vedtaget, har regeringen endnu ikke besluttet.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også