
Psykolog har selv ønsket at "kontrollere og styre" meget som forælder. Nu prøver hun noget nyt

– Når ens barn har det svært, vender vi ofte blikket indad, men jeg opfordrer til, at vi vender os mod hinanden i stedet, siger Dea Seidenfaden, der er psykolog og forfatter til bogen ”Mysteriet om unges mistrivsel”.
Foto: Ulrik Jantzen
Holder du også øje med GPS-tracking?
Det skal du måske genoverveje, lyder det fra psykolog Dea Seidenfaden i et interview om sin nye bog, der stiller skarpt på mistrivslen blandt bøn og unge.
De fleste børn og unge i Danmark har det heldigvis godt det meste af tiden, men over de seneste år, er der kommet større og større fokus på mistrivsel.
Dea Seidenfaden har gravet sig igennem diverse undersøgelser og statistikker for at blive klogere på fænomenet.
Mistrivsel er reel
Skyldes det ikke bare, at unge i dag er curlingbørn og ”snefnug”, som de er døbt i USA med henvisning til deres skrøbelighed?
Ikke ifølge Dea Seidenfaden fortæller hun i et interview med femina.
– Forældrerollen er vigtig og har formentlig indflydelse på den udvikling, vi ser. Men når tallene er, som de er i dag, er der tale om et kollektivt problem. Min konklusion er, at det er et problem, vi må tage os af, siger Dea Seidenfaden.
Hun peger bl.a. på, at kravene til, hvad det vil sige at være velfungerende som ung, er steget kraftigt. Med andre ord skal børn og unge mestre og kunne mere for at klare sig i institutioner og i skoler i dag end tidligere.
Det kan være med til at forklare, at flere børn og unge selv angiver, at de mistrives, og at antallet af diagnoser er stigende i de grupper.
– Så min opfordring er, at vi lader være med at diskutere, om der er en mistrivselskrise eller ej og i stedet tager livtag med, hvad vi kan gøre ved den, siger Dea Seidenfaden.
Ikke overraskende er der ikke nogen nem løsning på mistrivslen, understreger hun.

Ikke noget forældre kan løse alene
I bogen peger Dea Seidenfaden på fem megatrends. De er: forældrene, teknologien, skolen, behandlingen og fællesskabet.
De fem megatrends hænger sammen, men i det følgende prøver vi alligevel at fokusere på, hvad man kan gøre som forælder til et barn, der mistrives.
Før vi kommer nærmere ind på det, ligger det Dea Seidenfaden på sinde at understrege, at ansvaret aldrig er forældres alene.
– Bøvler ens barn med forskellige udfordringer, rammes man typisk af skyld, skam og ensomhed. Men vi skal huske, at selvom vi har et stort ansvar for vores børns trivsel, kan vi ikke kun tage afsæt i os selv og vores familie, når vi skal takle det. Ingen af os er familie i et tomrum, så vi må ikke miste fokus på vilkår, der er i samfundet for børn og unge og på dem, som har magten til at gøre noget ved dem.
Det er megatrenden ”teknologi” et eksempel på, ifølge Dea Seidenfaden. For vores børns brug af telefoner hænger i høj grad sammen med, at skærmenes indtog i institutioner, skoler og fritidsliv.
– Når ens barn har det svært, vender vi alligevel ofte blikket indad, men jeg opfordrer til, at vi vender os mod hinanden i stedet, siger Dea Seidenfaden.
Åbenhed hjælper
Hun mener, at vi med fordel kan åbne mere op om både små og store udfordringer i forældreskabet overfor hinanden – men også til en vis grad overfor vores børn.
– Vi skal være blidere over for os selv og hinanden og sænke ambitioner for, hvor perfekt og gnidningsløst familielivet skal være. Der er noget at hente ved at øve os i at tale om, at de fleste af os er på spanden i forældreskabet. Hvis vi deler de følelser og tanker med hinanden, kan vi måske også bedre rumme, når vores børn er ”uperfekte” og være en klippe for dem, når livet gør knuder.
Ved at være mere omsorgsfulde over for os selv i voksenlivet, sender vi indirekte et vigtigt signal til vores børn, mener Dea Seidenfaden.
– En ud af fem voksne føler sig stressede i Danmark. Er der noget vi ved om børn, er det, at de gør, som vi gør, og ikke som vi siger. Så når vi kører os selv hårdt, risikerer vi, at de gør det samme. Prøver vi på både at være succesfulde på job, dyrke træning og have en masse ambitioner for det sociale liv i og udenfor hjemmet, kan det lægge et pres på vores børn, siger Dea Seidenfaden.
Derfor kan det være godt at vise sårbarhed overfor sine børn, ifølge hende.
– Til en vis grad kan man være åben om, at livet i perioder er svært også som voksen, og vise at man har en opmærksomhed på, at man også selv skal have det godt uden hele tiden at præstere.
Vores tilgang til verden som voksne er et andet opmærksomhedspunkt, der kan få betydning for vores børn.
– Vi elsker vores børn og gør alt for at beskytte dem. Skyggesiden af det er, at mange forældre begynder at tolke verden som mere farlig, samtidig med at den nære verden i Danmark statistisk set er mindre farlig end tidligere. Når vi går til yderligheder for at beskytte vores børn, tracker deres færd med GPS og lignende, kan det få den effekt, at de selv bliver mere bekymrede og ikke bliver lige så parate til at overkomme de kriser, de støder på, siger Dea Seidenfaden.
Hun har selv tre børn i alderen 9 til 18 år.
Prøver selv at slippe styring
Hvad gør du selv for at sænke barren som forælder?
– Jeg har gennem tiden ønsket at kontrollere og styre rigtig meget som forælder. Men nu prøver jeg at lade være med at blande mig for meget og at være mere bevidst om, hvilke krav jeg stiller. Jeg arbejder med at have en mere realistisk forventning til, at mine børns liv ikke altid kører på skinner, og at de nogle gange gakker ud på måder, der ikke normalt altid er socialt acceptabelt. Det handler også om at give plads til, at de har grimme og svære følelser, frem for at forsøge at lukke ned for dem.
De mindre perfekte sider af at være forælder prøver Dea Seidenfaden også at dele med sine venner, selvom hun erkender, at det er svært.
– Det kan føles som om, vi udleverer vores børn, når vi deler ud af vores erfaringer, selv i nære venskaber. Når børnene er små og ikke vil sove, er det helt almindeligt at dele frustrationer og bekymringer med sine venner, men når de bliver større holder mange af os lidt mere igen. Men vi ved, at det opløser skam og skyld, når vi er åbne og hjælper hinanden.
Selvom statistikkerne lige nu peger i den gale retning, når det gælder børn og unges trivsel, er Dea Seidenfaden optimist.
- Hvis vi sætter trivsel i centrum, når vi træffer beslutninger i samfundet – og ikke overlader ansvaret alene til den enkelte familie – kan vi i fællesskab skabe positive forandringer," afslutter Dea Seidenfaden.
”Mysteriet om unges mistrivsel” er skrevet af psykolog Dea Seidenfaden. Bogen udkommer 10. september på forlaget Gyldendal.

Psykologen: 5 tegn på at dit barn lider af psykisk mistrivsel
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Da Iben Sandahl satte ord på dansk børneopdragelse gik det viralt: Nu har hun defineret 6 principper

3 opskrifter på kager med friske sommerbær, der får dine tænder til at løbe i vand
