Pludselig gik det op for Gry Jexen, at hun aldrig var blevet undervist ordentligt i halvdelen af befolkningens historie

Når Gry Jexen tager sin seksårige søn, Eddie, med i supermarkedet, handler det ikke kun om, at de mangler æg eller mælk.

Det er også en oplagt mulighed for at snige en historielektion ind ad bagvejen. Og det er ikke en hvilken som helst historie.

Det er historien om alle de kvinder, som aldrig har fået den plads, de fortjener, i historiebøgerne.

Derfor beder historiker og forfatter Gry Jexen fra tid til anden sin søn om at finde en pose kammerjunkere fra Karen Volf. En oplagt børnefamiliefavorit til koldskålen, men det er kun halvdelen af årsagen.

– Når han kommer tilbage med kammerjunkerne, siger jeg: Se, her står Karen Volf på posen! Så fortæller jeg, at hun var kvinden, som byggede Danmarks første kagefabrik, og det er hendes kammerjunkere, vi spiser på vores koldskål.

– Det får Eddie til at tænke på Karen Volf, hver gang han spiser koldskål, og hver gang kan jeg få lov at fortælle en lille smule mere om historien, siger Gry Jexen.

Præcis, som når børn står foran Rundetårn, og forældrene fortæller dem om Christian 4.

– Vi har i generationer gentaget navnene på mænd i historien, når vi har taget børn med på museer og set på statuer i byrummet. Så når vi tænker på en historisk person, vil vi derfor oftest forestille os en mand.

Herstory

Gry Jexen har netop udgivet sin anden bog “Kend din historie – 25 kvinder der formede fortiden”, som i børnehøjde fortæller om 25 kvinder i danmarkshistorien.

Men før vi taler om den, må vi omkring baggrunden for, at hun har valgt at dykke ned i netop kvinders historie som historiker.

Gry Jexen er en af de første akademikere i sin familie og troede egentlig, at hun skulle forfølge en sangkarriere efter en kreativ skolegang på Bernadotteskolen i Hellerup.

Hun endte dog på RUC og forelskede sig hurtigt i faget historie. Men det var ikke i første omgang kvinderne, hun havde særlig interesse for.

– Jeg havde slet ingen fornemmelse af, at kvinder overhovedet manglede i historien. Det var først, da jeg kom ud på den anden side, at det gik op for mig, at jeg aldrig var blevet undervist ordentligt i halvdelen af befolkningens historie, siger hun.

Gry Jexen var flasket op med, at hovedhistorien handlede om mænd.

Kvinder havde deres egen såkaldte “bindestregshistorie” – madhistorie, bygningshistorie, kvindehistorie – hvilket hun kalder “helt absurd”.

Det er det, man i 1970’erne døbte “HERstory” – eller “hende-storie”, som lyder utrolig dumt på dansk og derfor oftest bare kaldes “kvindehistorie”.

– Dengang mente man, at kvinder burde have deres egen historie og skulle skrives frem i deres egen ret, så vi aldrig glemmer dem. Men problemet er, at man har gjort kvindehistorie til en parallelhistorie, siger Gry Jexen.

Hun er samtidig klar over, at hun et stykke hen ad vejen selv dyrker netop “herstory”, men Gry Jexen anerkender, at vi for at nå derhen, hvor kvinder får en naturlig plads i historien, er nødt til at lære dem at kende.

Hun er imidlertid meget bevidst om, hvilke dilemmaer og udfordringer der ligger i den form for historieskrivning.

– Der er en konflikt, som handler om, hvad det er for en historie, vi skal skrive om kvinder? Er det heltindehistorien, hvor vi skriver om alt det, som kvinder har bedrevet på trods af patriarkatets undertrykkelse? Eller er det elendighedshistorien, som handler om alt det, som kvinder er blevet udsat for i patriarkatets skygge?

Gry Jexen forsøger selv at lægge sig midt imellem de to positioner.

– Begge dele er relevant, og begge dele er sandt, som hun siger.

Boomer på Instagram

Det er nok et fåtal historikere, som har over 65.000 følgere på Instagram. Men for Gry Jexen er det oplagt at bruge det sociale medie i sin historieformidling.

– Jeg har hele tiden været bevidst om, at jeg gerne vil nå bredt ud.

– Jeg vil gerne fange alle dem, som ikke nødvendigvis ville købe en historiebog i butikkerne. Det betyder selvfølgelig, at jeg bliver nødt til at skære historierne meget skarpt, i forhold til hvad en historiker normalt gør. Det er klart, at historikeren i mig bløder en gang imellem.

Derfor er Instagram også kun en lille del af Gry Jexens formidlingsunivers. Hun er ikke en influencer, som lever af betalte samarbejder.

– Jeg er en kæmpe boomer på Instagram. Jeg har ikke engang prøvet at lave en reel. Jeg ved slet ikke, hvordan man gør.

– Jeg laver billede og tekst og har tænkt, at det var nok. Det betyder også, at mit følgertal er stagneret, og at algoritmen ikke så godt kan lide mig. Jeg elsker det fællesskab, der udspringer derfra, men det er ikke en kæmpe forretning for mig, siger hun.

Foruden sit forfatterskab og sine foredrag har hun desuden podcasten “Kvinde kend din historie”, hvor hun taler med en række historiske eksperter, som kan supplere den viden, hun selv har.

Alligevel har Instagram været med til at gøre hende til en offentlig person, sideløbende med at hendes debutbog, “Kvinde kend din historie”, viste sig at være en regulær bestseller: Bogen var den mest læste i 2021, indbragte hende Læsernes Bogpris i 2022 og er netop udkommet i 12. oplag.

Den positive modtagelse skød en foredragsturné i gang, og det seneste halvandet år har Gry Jexen haft travlt med at tale om kvinder i historien i alle hjørner af Danmark.

Men hvordan har det været at blive en offentlig person på noget så nørdet som historiefaget?

– Det er svært at svare på det, uden at jeg kommer til at lyde selvynkende, men for nylig spurgte en kvinde ved et arrangement, om jeg ikke havde haft en form for “livs-jetlag”, og det var virkelig rammende, siger Gry Jexen.

Hun understreger, at det slet ikke er ment som en klagesang.

– Jeg er meget stolt af det, jeg har lavet, og den position, jeg har fået, og fordi jeg har brugt meget af mit liv på at synge, falder det mig naturligt at stå på en scene foran 500 mennesker og holde foredrag.

– Men den måde, jeg har været eksponeret på, har også været ekstremt overvældende og faktisk fysisk udmattende. Det har taget mig lang tid at erkende, at det er okay at slappe af og at sige nej, fortæller hun.

En børnebog om abort

I Gry Jexens nye bog, “Kend din historie – 25 kvinder der formede fortiden”, som er lavet i samarbejde med illustrator Sofie Kampmark, er målgruppen børn i alderen 8-12 år.

Her bliver børn præsenteret for 25 af historiens kvinder på en baglæns tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne.

Det er fire år, siden hun begyndte sit projekt om det, hun kalder at “skrive kvinder ind i historien”, og det kulminerede i første omgang med bogen “Kvinde, kend din historie”, som udkom i 2021.

Men faktisk har børn været i hendes tanker fra begyndelsen.

– Jeg har hele tiden tænkt, hvordan man kan formidle de her budskaber til børn. Det er jo børn, vi skal forme.

– Jeg vil gerne have, at børn bliver introduceret til kvinder i historien lettilgængeligt, interessant og på en underholdende måde så tidligt i deres liv som muligt, siger Gry Jexen.

Samtidig lægger hun ikke skjul på, at det er en lidt “hard-core” bog. Det er ikke eventyr med happy endings, vi skal læse med vores børn.

Det betyder, at hun ikke kun har skrevet om kvinders store bedrifter, men også om de perioder i historien, hvor det har været ekstra svært at være kvinde. F.eks. beskriver hun en illegal abort temmelig direkte i portrættet af Tine Bryld.

– Jeg mener ikke, at det skader børn at høre om de svære sider af livet.

– Der vil nok være nogen, der synes, at noget er lidt for hårdt, men så kan man jo tage en snak om det med sine børn – f.eks. om dengang, kvinder ikke havde adgang til tryg lægehjælp i forbindelse med en abort, og hvad det betød for dem, siger hun.

Gry Jexen har ud over historie læst faget pædagogik & uddannelsesstudier, og hun har løbende konfereret med sit forlag om, hvad det er passende, at børn i den alder ellers præsenteres for.

Hun bryder sig ikke om at fremhæve bestemte eksempler på kvinder i historien, som har gjort særligt indtryk, men nævner alligevel sangerinden Etta Cameron som eksempel på, hvordan hun har kurateret de kvinder, der omtales i bogen.

– Hendes historie er så vild, at man slet ikke fatter det. Alle danskere kender hende fra “Scenen er din” og “Du får et stort femtal af mig”, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvad der mere er om hende?

Det er sådan, det ofte begynder for Gry Jexen. En kvinde virker inspirerende, men hendes historie er stadig ikke fuldt fortalt og kendt af de fleste.

I Etta Camerons tilfælde fandt Gry Jexen i første omgang frem til en selvbiografi, som overbeviste hende om, at sangerinden skulle inkluderes i bogen. Bl.a. om dengang, Etta Cameron mistede sit pas i DDR’s Berlin under Den Kolde Krig og derfor ikke kunne forlade byen i fem år.

– På den måde kunne jeg bruge hendes historie til at forklare børn en lille smule om, hvad Den Kolde Krig handlede om. Sådan nogle ting elsker jeg.

Ud over kvinder, som er mere ubeskrevne blade i historiebøgerne, som Danmarks første stuntkvinde, Emilie Sannom, komponisten Else Marie Pade, som var pioner inden for elektronisk musik, og sangerinden Natasja Saad, er der også mere kendte eksempler som Grevinde Danner og Suzanne Giese.

– Jeg har været meget optaget af, hvor mange nuancer jeg kunne få med, og hvor mange temaer jeg kunne komme ind på, så det blev så bredt som muligt. Ikke mindst fordi det også handler om at vise børn nogle forbilleder fra fortiden, som de kan spejle sig i, siger Gry Jexen.

Blev mor – og så feminist

Gry Jexen er opvokset i 90’erne og de tidlige 00’ere.

Dengang feminisme var reduceret til girl power i popkulturen, og dengang 70’ernes kvindeoprør virkede så langt væk, at der herskede en konsensus om, at ligestilling ikke var noget, vi behøvede at tale mere om.

– Jeg er opvokset med at tro, at vi havde ligestilling. Jeg har spillet fodbold og musik med drenge, og jeg har aldrig bemærket, at der skulle være forskel i min barn- og ungdom.

– Jeg havde fået at vide og jeg følte, at jeg havde alle muligheder, og jeg syntes, at feminister var pjattede. Feminismen var ikke så stor, da jeg var ung, siger hun.

Det var først, da hun var i slutningen af 20’erne, at noget begyndte at rykke ved den oplevede. Det var nemlig dér, hun blev mor.

– I det sekund jeg blev mor, kunne jeg mærke helt fysisk, hvordan de der ældgamle kønsroller kom ind i vores liv, og hvordan jeg slet ikke kunne vriste mig fri af dem.

Gry Jexen oplevede, at der var meget forskellige forventninger til især forældrerollerne for hende og hendes mand, både fra omverdenen, men også fra hende selv.

– Samtidig med, at jeg følte mig fængslet af de her kulturhistoriske mønstre, kunne jeg også mærke, at jeg selv reproducerede dem.

– Strukturer i samfundet er jo ikke noget, man bare lige tager og knækker over. De sidder i os alle sammen, fordi vi er et produkt af kulturen.

De forventninger, hun mødte, var bl.a. forventningen om, at en far vender tilbage til arbejdsmarkedet to uger efter barnets fødsel og præsterer præcis det samme, som han plejer.

Eller forventningen om, at en mor kan være helt alene hjemme med et spædbarn, selv om hun aldrig har prøvet det, fordi man går ud fra, at hun instinktivt ved, hvordan man gør.

– Det er slet ikke en kritik af dem, der oplevede moderskabet anderledes end mig, og jeg havde en ukompliceret graviditet og et barn, som voksede, som det skulle, men den der følelse af, at moderskabet per definition skulle gøre mig lykkelig, ramte mig ikke. Dér begyndte jeg at interessere mig for feminisme, siger Gry Jexen.

Det ville være nærliggende at tilskrive en del af Gry Jexens succes, at hendes første bog ramte ind i en tidsånd, hvor ligestilling igen er kommet på dagsordenen i den offentlige samtale, men også politisk med lov om samtykke, #MeToo-beretninger og debatten om vold mod kvinder.

Men da Gry Jexen begyndte at arbejde med sit projekt om kvinder i historien i 2018, var der stadig meget få, der talte om nogle af de emner i Danmark.

– Der er mange, der siger, at jeg har været heldig med tidsånden, og at jeg rider med på en bølge, men jeg har fået strenge ordrer fra min redaktør og min manager om, at jeg ikke skal være så ydmyg.

– Den tidsånd var der ikke i samme grad, da jeg gik i gang, så jeg tør godt sige, at jeg faktisk også har været med til at skabe den, siger Gry Jexen og tilføjer, at hun godt ved, at hun ikke burde lave en “disclaimer” om, at det er hendes redaktør, der siger, hun skal sige sådan.

– Det er noget, jeg har skulle vænne mig til at tage på mig, men jeg kan jo godt mærke, at det er rigtigt, at jeg på nogle områder har været med til at skabe bølgen og ikke bare er heldig at kunne ride på den.

På toppen af fjerde bølge

Af åbenlyse grunde er hun derfor også begejstret for netop den tid, vi lever i lige nu, og hvor hun mener, at vi befinder os på toppen af den fjerde feminismebølge, som har været undervejs i en del år.

– Det er virkelig en interessant tid, vi er i lige nu. Når man ser på debatten om ligestilling de sidste 200 år, er det tydeligt, at der går ca. 50 år mellem hver bølgetop.

– Det er på bølgetopppene, at lovgivningerne typisk ændres, f.eks. stemmeret til kvinder, fri abort, ligeløn og nu samtykkeloven, siger Gry Jexen.

Hun fremhæver den unge generation af kvinder som særligt interessant.

– Det virker i første omgang, som om de har en helt anden selvtillid, end jeg havde som ung. De bruger de sociale medier aktivt i forbindelse med kropspositivisme, fri seksualitet og bare maver.

– Men samtidig viser tallene også, at de har det rigtig svært – at 50 procent af alle unge kvinder er igennem psykiatrien, inden de fylder 19 år. Måske på grund af selvsamme sociale medier?

Gry Jexen fremhæver også opløsningen af køn som eksempel på den banebrydende tid, vi lever i.

Alligevel mener hun ikke, at denne ligestillingsbølge adskiller sig synderligt fra de foregående.

– Jeg ville rigtig gerne sige, at den gør, men det tror jeg ikke. Problemet med ligestilling i Danmark er, at vi tænker, at nu har vi talt nok om det, eller nu har vi ændret en lovgivning, og så tilpasser samfundet sig nok.

– Vores svaghed i Danmark er, at vi tror, at ligestilling kommer af sig selv, hvis bare vi skaber de formelle rammer. Men det gør den ikke. Alligevel lever argumentet om, at vi har ligestilling i Danmark, i bedste velgående, siger hun.

Det er en stor del af hendes motivation som historiker og forfatter.

– I denne sammenhæng er historieskrivningen vigtigere, end vi tror.

– Vi skal insistere på en mere nuanceret tolkning af fortiden, for det skaber rum for en bredere forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden – især for vores børn.