Hun skal se dem i øjnene og fortælle, at der ikke længere er liv i maven. Og svare på et hjerteskærende spørgsmål

Henriette Svarre Nielsen har ofte måtte se par i øjnene og fortælle dem, at der desværre ikke længere var liv i maven.

– De patienter, der gør et særligt indtryk på mig, er dem, der bruger flere år af deres liv på at få de børn, de ønsker sig. Netop fordi det har været så tabuiseret, når det ikke lykkes.

Hver gang et graviditetstab sker, sidder der et par med spørgsmål til, hvorfor det skete for netop dem.

Hver gang har Henriette sagt, at det kan skyldes fejl i fosterets genetik. Men hun har faktisk ikke kunnet vide sig sikker i den forklaring. Da de store genetiske fejl kun kan påvises i halvdelen af spontane aborter.

Henriette Svarre Nielsen er overlæge og professor i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital og har i 22 år forsket i kvindesygdomme. Hun arbejder i disse år på verdens største forskningsprojekt om graviditetstab, der kortlægger årsager til tab hos både manden og kvinden.

Henriette har bemærket, at der over årene er sket en forandring.

Kvinder i dag har mod til at stille spørgsmål og et ønske om at vide, hvorfor de rammes. Målet med projektet er, at Henriette kan give mere præcise svar i fremtiden.

Da Henriette på sidste semester af medicinstudiet har obstetrik og gynækologi, opdagede hun hurtigt, at der var langt flere spørgsmål, end der var svar i faget.

– I årevis har man kategoriseret det, der rammer kvinder som naturlige livsbegivenheder – som det at have voldsomme menstruationssmerter, graviditets- og fødselskomplikationer, siger Henriette Svarre Nielsen.

– Det er jo en smule provokerende, for hvis man ser på hovedparten af det, vi laver i sundhedssystemet, er det indgreb, der skal modvirke naturens gang. Vi modvirker eksempelvis naturens gang, når vi behandler hjertesygdomme og kræftsygdomme.

I lægevidenskaben har man i århundreder undersøgt mænd i stedet for kvinder, fordi kvinder er mere “besværlige”, fordi de menstruerer, kan være gravide, ammende eller være i overgangsalder.

Derfor har man ikke forsket særlig meget i kvindesygdomme eller brugt kvinden som reference, når der skulle forskes, fortæller Henriette.

– Der er meget viden, der er gået tabt, fordi forskere primært har forsket på mænd. De har ikke en menstruationscyklus eller båret en graviditet, og derfor kan vi ikke altid overføre data om mænd til kvinder.

– Kvinder er ikke en minoritet, men cirka halvdelen af jordens befolkning, så det giver ikke mening, at kvinder ikke er en større del af forskningen.

Henriette har oplevet, hvordan det har været svært at få forskningsmidler tildelt, når man forsker i sygdomme, der rammer kvinder. Det er der formentlig mange årsager til.

Problemstillingerne har været tabuiserede, og derfor har behovet for svar været mindre udtalt, sygdommene gjort til en naturlig del af livet, og derved har man sat lighedstegn med, at der ikke har været noget at gøre, fortæller Henriette.

– Man kan spekulere i, hvor langt forskningen i kvindesygdomme havde været, hvis der historisk havde været en mere lige repræsentation af kvinder og mænd i fondsbestyrelser, og hvis mænd var udsat for de samme ting som kvinder.

I det store projekt om graviditetstab undersøger Henriettes team, hvilke årsager der kan være til tab, når der ikke er en stor kromosomfejl hos fosteret, og så undersøger de for mindre genetiske fejl i fosteret samt årsager hos kvinden og manden.

Indtil videre er der 1900 par med i projektet, og én af de ting, som de kan konkludere, er at et graviditetstab påvirker psyken markant.

Det passer med data fra Henriettes team, hvor man har set, at de kvinder, der har tabt mindst tre graviditeter, 10-15 år senere har flere mentale diagnoser end kvinder, der ikke har oplevet de tre tab.

– Når man har været i faget i mange år, så bliver man bedre til ikke at lade sig påvirke. Men det er klart, at når man ser sine patienter være kede af det, så lader man sig påvirke. Det, tror jeg også, er vigtigt, fordi det er det, der giver energien til forskningen.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: