Opsigtsvækkende lovforslag: "Drop snak om menstruation"
Foto: Unsplash
Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.
Det skal være slut med at tale om menstruation for folkeskoleelever.
I hvert fald hvis de befinder sig i indskolingen og mellemtrinnet på amerikanske grundskoler.
Således lyder det i et opsigtsvækkende lovforslag fra lokalpolitikere i Florida ifølge The New York Post.
Forklaringen skal findes i, at der skal være en bedre kontrol over, hvad eleverne i indskolingen og mellemtrinnet taler om i klasseværelset.
For spørger man republikaneren Stan McClain, der står i spidsen for forslaget, skal man begrænse snakken om seksualitet og relaterede emner.
- Så hvis små piger oplever deres menstruation i 5. eller 4. klasse, vil det så forbyde samtaler fra dem, da de går i klasser lavere end 6. klasse?, lød det fra demokraten Ashley Gratt under behandlingen af forslaget.
- Det vil det, svarede McClain.
I lovforslaget lyder det desuden, at undervisning om seksuelt overførte sygdomme skal droppes i de yngste klassetrin, ligesom forældre til børn på skolerne skal inddrages i, hvilke undervisningsmaterialer der benyttes til seksualundervisning.
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det gælde for alle 67 grundskoler i Florida.