Ny tendens vinder frem i nattelivet: “Hvis jeg går i byen, er det på den sydeuropæiske måde”

Det er længe siden, 29-årige Caroline Sofie Pedersen har været på klub. Diskoteker og vilde fester siger hende ikke det store. For hende kan meget mindre gøre det.

– Jeg går ikke selv så meget i byen. Hvis jeg gør, er det mest på bar, og ellers er det på den sydeuropæiske måde. Hvor man er udenfor og drikker vin. Det kan være på Autopoul (bar i København, red.) eller Kismet, fortæller hun.

Hun arbejder selv som kok på Kismet, et nyt hotspot i København, der er café og bageri om dagen, men som forvandles til en udendørs bar med bløde beats og unge mennesker, der står sammen i små og store klynger på asfalten, når det bliver fredag.

– Jeg ser mange unge, smarte københavnere i alderen 20-30 år. Nogen af dem tager videre i byen bagefter, men for mange er dét at stå udenfor i aftensolen med et glas vin aftenens hovedbegivenhed, fortæller hun.

Sidste år skrev DR om, hvordan festkulturen har ændret sig fra 90’erne og 00’ernes vilde år. Her var udtryk som “det er bedre at brække sig end at trække sig” i høj kurs og ligeså var feriedestinationer som Sunny Beach i Bulgarien og Lloret de Mar i Spanien, hvor den primære aktivitet var at feste.

Men så skete der noget. Festen blev nedtonet, samtidig med smartphones gjorde deres indtog i hverdagen, og der kom øget fokus på wellness og sundhed. Selv om de helt unge stadig drikker meget, så har den ældre del af Generation Z og unge Millenials fundet en mere lowkey måde at gå i byen på.

Mange dyrker det, der kaldes for ‘soft clubbing’. Fænomenet er blevet undersøgt af flere medier – herunder det amerikanske The Cut, australske The Sydney Morning Herald og britiske The Guardian – der beskriver, hvordan fester har udviklet sig fra at være kaotiske til mere velovervejede, tidsbegrænsede og kultiverede. Det er slut med nætter, hvor vi fester til klokken fire med sanseløs druk. Nu bruger vi aftener fremfor nætter, caféer fremfor klubber og speciallavede vine fremfor slavevodka.

Kvalitet og nydelse

I januar 2025 offentliggjorde Københavns Kommune, at København ifølge den internationale Creative Footprint-rapport scorer næsthøjest, når det kommer til et kreativt natteliv, kun overgået af Berlin. Ifølge rapporten tilbyder København et varieret og fællesskabsorienteret natteliv, hvor kulturhuse, nichearrangementer og kreative events giver alternativer til klassisk klubkultur og alkoholcentrerede fester. Så det er nu engang ikke så sært, at ‘soft clubbing’ er blevet populær i den danske hovedstad.

At der er kommet mindre fokus på alkohol og øget fokus på velvære og kultur blandt unge, der fester, mærker Caroline Sofie Pedersen også. Det ses i forbruget, som er præget af højere kvalitet end tidligere, men også i selve indholdet af de steder, unge tager hen for at gå i byen.

– Det er blevet fedt at drikke lækre vin, øl og drinks. Måske man gerne vil løbe en tur dagen eller være aktiv på en anden måde. Så derfor går det ikke med slemme tømmermænd. Generelt har sundhed og velvære en større plads i bylivet end tidligere, synes jeg, siger hun og fortsætter:

– Jeg synes, at koncepter, events og happenings fylder en del mere i nattelivet. Det er blevet populært at tage til begivenheder, som nogen har brugt tid på at udføre, og hvor man kan møde spændende mennesker. Det kan være med et særligt tema eller en bestemt type musik eller andet. Der skal lidt mere til, end der skulle førhen for, at noget er fedt.

Soft clubbing handler, som The Cut skriver, om at “tune ind” – altså, at orientere sig i fællesskabet og dyrke bylivet på en sensuel og fornuftig måde. For en generation af unge, der drikker mindre og afsøger fællesskaber uden for telefonen, er diskoteket ikke længere en lige så nødvendig grundsten i festlivet, som det var tidligere.

Så er du typen, der elsker en dyr, men god IPA i aftensolen til lyden af en intimkoncert med dine venner, så er du hermed dømt en soft clubber. Og lad os være ærlige, det lyder da også meget cool.