Fields
Samfund

"Når sådan noget sker, kan vi ikke bare skære alle med psykisk sygdom over en kam"

6. juli 2022
Af Bonna Haagen Pedersen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter masseskyderiet i Fields fylder historier om sammenhængen mellem psykisk sygdom og drab i medierne. Vi skal passe på fordommene og huske på, at ingen mennesker er født farlige, understreger Mia Kristina Hansen, formand for SIND.

Mandag oplyste politiet, at den 22-årige mand, som er sigtet for skyderiet i Fields, er "kendt i psykiatrien".

Siden da har der i mange medier været fokus på sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet.

Men den måde, det er blevet dækket på, kan bidrage til stigmatisering af personer med psykisk sygdom, mener Grethe Olivia Nielsson, læge og medlem af regionsrådet for Enhedslisten i Region Hovedstaden.

– Dækningen bliver generaliserende. Der bliver talt, som om psykisk syge er farlige, og at der er meget stor risiko, for at psykisk syge begår kriminalitet og mord. Men det er ikke rigtigt sammenlignet med, hvor mange danskere der har en psykisk lidelse eller i løbet af deres liv vil få en psykiatrisk diagnose, siger Grethe Olivia Nielsson.

Ifølge Sundhedsstyrelsen antages det, at cirka 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse.

Og det skønnes at omkring 40-50 procent af befolkningen i løbet af deres liv vil få en psykisk lidelse.

I forbindelse med sit arbejde som læge på Psykiatrisk Center Glostrup har Grethe Olivia Nielsson de sidste par dage oplevet folk spørge hende, om hun er bange for at gå på arbejde.

Men det afviser hun.

– Mine patienter er fuldstændig normale mennesker, der har det svært, og jeg er på ingen måde utryg, når jeg tager på arbejde. Men jeg er bange for, at stigmatisering medfører, at patienter stopper med at søge hjælp.

Hun afviser ikke at, personer med psykisk sygdom er overrepræsenterede i kriminalitet, men understreger, at det ikke betyder, at personer, der har en psykisk sygdom, er farlige.

Den 22-årige mand, som er sigtet for skyderiet i Field’s, blev mandag varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling i 24 dage.

På et pressemøde samme aften oplyste politiet, at den 22-årige mand er "kendt i psykiatrien".

Politiet bekræftede yderligere, at der i efterforskningen indgår en video, hvor den 22-årige mand poserer med en riffel og en pistol med beskrivelses-teksten: "Quetiapine doesn’t work".

Quetiapin er et lægemiddel, der er udviklet til behandling af psykiske lidelser og bruges blandt andet mod skizofreni og svær depression.

Ifølge DR havde den 22-årige formodede gerningsmand forgæves forsøgt at kontakte en kriselinje kort inden skyderiet.

Der er dog stadig meget vi ikke ved om sagen – og ikke mindst om gerningsmandens mentale tilstand.

"Psykisk syge kan ikke skæres over en kam"

At rette fokus på sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet er vigtigt – men vi skal samtidig minde hinanden om, at man ikke kan skære mennesker med psykisk sygdom over en kam.

Det mener Mia Kristina Hansen, som er formand i SIND – landsforeningen for psykisk sundhed.

– Der er jo ingen mennesker, der er født farlige, og mennesker er lige så forskellige som alle andre, om man har en psykisk sygdom eller ej. Så vi kan ikke bare skære alle mennesker med psykisk sygdom over én kam, når sådan noget sker (skyderiet i Field’s, red.), siger Mia Kristina Hansen.

Hun har selv haft drab begået af en person med en psykisk sygdom inde på livet.

I 2016 blev hendes kollega dræbt af en 31-årig beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde.

En af de fordomme, som mennesker med psykisk sygdom møder, er ifølge Mia Kristina Hansen, at nogle folk tror, at man som psykisk syg er ustabil og kan blive farlig.

– Noget af det, jeg hører, folk oplever, er, at andre kan finde på at trække sig fra dem, når de fortæller, at de har en psykisk lidelse. At nogle på forhånd har en forudindtaget idé om, hvordan man er som person, hvis man fortæller, hvilken diagnose man har, fortæller Mia Kristina Hansen.

Hun understreger, at man ikke skal gå rundt og være bange for personer med psykisk sygdom.

– Psykisk syge mennesker er jo mennesker ligesom alle andre. Der er jo rigtig mange mennesker med en psykisk lidelse, der lever et udmærket og godt liv, ligesom man kan leve med alle mulige andre sygdomme uden at være farlig.

Men det er relevant at tale om, hvad vi kan gøre for at forhindre de sjældne tilfælde, hvor psykisk sygdom er en tungtvejende årsag til, at en person begår drab.

– Det er i det øjeblik, at der er et menneske, der har en svær psykisk lidelse, som ikke fået den rette hjælp, at det kan gå galt. Derfor er det så vigtigt, at vi sørger for, at vi har et system, der kan hjælpe mennesker fra starten af, så de ikke ender med at blive så syge, at de kan blive til fare for dem selv og andre, siger Mia Kristina Hansen.

Behandling kan forhindre drab

Ifølge en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor blev 24 procent af alle drab i Danmark i årene 2012 til 2017 begået af psykisk syge.

I april 2019 kom en rapport udarbejdet af Retspsykiatrisk klinik under Justitsministeriet om sammenhænge mellem psykiatriske patienter og den kriminalitet, disse begår.

218 mentalerklæringer brugt i retssager fra andet halvår af 2016 blev gennemgået.

11 af 13 drab og drabsforsøg kunne med ordentlig psykiatrisk behandling formentlig være undgået, ifølge en af rapportens konklusioner.

Mia Kristina Hansen fortæller, at personalet på Lindegården i lang tid forgæves havde prøvet at råbe op og sige, at der var noget galt, forud for drabet på hendes kollega.

Den 31-årige mand, der dræbte hendes kollega, havde forinden givet udtryk for, at han var bange for sig selv, og hvad han kunne finde på.

Men personalet kunne ikke få ham indlagt, uden at han blev udskrevet dagen efter.

Mia Kristina Hansen er trist over, at det er det gruopvækkende skyderi i Field’s, der er anledningen til en ny debat om psykiatriens tilstand.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Siden hendes kollega blev dræbt for seks år siden, har hun ikke oplevet nogen tiltag i psykiatrien, som har haft en virkning.

– Der er en desperation og en ambivalent følelse af, at der noget galt med systemet. Vi skal lytte og tage de folk alvorligt, som kommer med bekymringer – uanset om det er det menneske selv, der er psykisk syg, eller personens omgangskreds, personale eller familie.

–  Der skal aldrig være en forkert dør, man kan gå ind ad for at få hjælp, for sådan er det desværre lige nu.