Folkeskole
Samfund

Mens skoleeleverne hakker løg, lærer de også om nogle helt særlige værdier

11. maj 2023
Af Signe Larsen
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Ligestilling er næsten fraværende i den danske folkeskole, viser en ny rapport fra KVINFO. Ifølge direktør Henriette Laursen begrænser det børns mulighed for at vælge et arbejde, som ikke er kønsstereotypt.

I Sverige er ligestilling skrevet ind som et konkret, fagligt fokus i en række fag i folkeskolen.

Det betyder blandt andet, at eleverne i samfundsfag, religion, idræt og musik skal reflektere over køn og ligestilling, og at de i hjemkundskab lærer om kønsligestilling og arbejdsfordeling i hjemmet.

I den svenske skolelov er ligestilling nemlig fremhævet i formålsparagraffen som en decideret kerneværdi. Alle lærere i Sverige er altså forpligtet til at tilrettelægge undervisningen, så den aktivt fremmer ligestilling.

Sådan er det ikke i Danmark, som ifølge en ny rapport fra KVINFO indtager en markant bundplacering i Skandinavien, når vi snakker ligestilling i skolelovgivningen.

Ligestilling er ikke nævnt en eneste gang i det formelle grundlag for den danske folkeskole. Hverken i lovgivning, Fælles Mål eller grundlaget for læreruddannelsen, modsat vores naboer i Norden.

Og det er alt for dårligt, mener direktør i KVINFO, Henriette Laursen:

– Som det er nu, bliver det overladt til den enkelte lærer ude på en skole at inddrage ligestilling, og de her emner kan i øvrigt være kontroversielle. Der skal være et lovmæssigt ophæng og et ophæng på læreruddannelsen, så det ikke afhænger af, at man som lærer kommer ud med en individuel idé om at skabe forandring, siger hun til femina update.

Ligesom i eksemplet fra Sverige definerer også den norske skolelov ligestilling som en grundlæggende værdi, der skal fremmes i undervisningen.

I samfundsfag skal norske elever i 5. til 7. klasse for eksempel diskutere, hvad ligestilling betyder for et demokrati. Det er også eksplicit beskrevet, at skolen skal modarbejde og have nultolerance over for alle former for diskrimination.

Det kan ifølge Henriette Laursen være afgørende for børns valg af uddannelse og job senere i livet, at grundskolen er med til at tydeliggøre, at de kan vælge frit på alle hylder.

– Vi kan se, at meget unge børn fra femårsalderen allerede ved, hvad de vil være, og det er meget kønsstereotypt. Piger vil være prinsesser og frisører, drenge vil være astronauter og håndværkere. Vi påstår ikke, at børn ikke må vælge frit, men vi er bange for, at børn vælger for at tilfredsstille de forventninger, samfundet har til dem. De forventninger kommer fra forældre, daginstitutionspersonale og lærere eksempelvis.

På et samfundsmæssigt plan betyder det i øvrigt, at de fag, som er meget kønsskæve, bliver svære at rekruttere til, siger hun.

– Det er virkelig vigtigt, at vi får gjort op med det her, så man kan vælge frit efter evner og interesse modsat efter forventninger, siger Henriette Laursen.

I Sverige står ordet ligestilling nævnt 25 gange i den nationale læringsplan og den mere detaljerede læreplan. Ordet køn bliver brugt i alt 45 gange.

I Norge kan man i de nationale læreplaner samlet set tælle ordet ligestilling ti gange og ordet køn 16 gange.

I Danmarks Fælles Mål, der beskriver, hvad elever herhjemme skal lære i hvert fag og klassetrin, bliver ‘ligestilling’ slet ikke nævnt. Ordet ‘køn’ nævnes ni gange, primært i forbindelse med seksualundervisning.

Det, mener Henriette Laursen, der skal laves om på.

– Lovgivning kan skubbe på kulturændringer, og det her er meget rodfæstet i os alle, det ligger meget dybt. Men hvis vi lovgiver om det og får sagt som samfund, at det her er vigtigt, så er det også den måde, den enkelte lærer får mandat til at arbejde med det og rykke på det

Læs også