Maja sagde sit job op og gjorde noget, mange af os drømmer om
I denne uges afsnit af podcasten femina update taler vært Kamilla Kilias med Maja Grønholdt, der for fire år siden i den grad gjorde op med det klassiske arbejdsliv og sagde farvel til hamsterhjulet.
Af: af Kamilla Kilias, vært på femina update
Foto: Elena Hybel Colding
Drømmer du om at sige dit job op og sammensætte dit arbejdsliv på en ny måde?
De seneste år har der været meget debat om, hvor meget vi skal arbejde, og hvordan vi skal arbejde. Og i følge Aller Medias årlige kvindestudie fra 2023 føler 36 procent af kvinder mellem 30-39 år trang til at sige sit job op og sammensætte sit arbejdsliv på en ny måde.
Farvel til hamsterhjulet
Femina update | 26 min
Jeg er egentlig selv ret glad for min arbejdssituation, der på mange måder passer ind i den helt klassiske 9-16-ramme. Men jeg bliver fascineret af mennesker, der tør at gøre op med normerne og finde en anden opskrift, der passer dem bedre.
Noget, som mange tydeligvis drømmer om.
Derfor taler jeg i denne uges afsnit af femina update med Maja Grønholdt, der har gjort sine drømme om at træde ud af hamsterhjulet til virkelighed.
Hun har sagt sit faste job op, taget computeren under armen og draget på eventyr som digital nomade i den store verden.
I podcasten kan du høre mere om Majas arbejdsliv, om hvordan hun tog springet, og hvordan det er at leve på farten, hvor kontorpladsen konstant er skiftende. For er det lige så eksotisk, som det lyder, eller om også dét bliver hverdag på et tidspunkt?