https://imgix.femina.dk/2021-06-23/sjl.femina.rikke_.lotte04.jpg
Ligeløn

Lotte og Rikke er SOSU-assistenter og vil anerkendes i lønkampen

23. juni 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Sophia Juliane Lydolph
SOSU-faget har altid haft et dårligt ry, men det skal være slut nu. Mød SOSU-assistenterne Lotte Berthelsen og Rikke Riis Jensen, der oplever, at de alt for ofte skal forsvare deres fag. De vil anerkendes, og det skal også ses på lønsedlen.

– Mine veninder kan stadig spørge mig, om jeg ikke tørrer røv det meste af dagen, siger Lotte Berthelsen.

Hun begyndte som SOSU-hjælperelev i 2007, i dag er hun SOSU-assistent og arbejder som tilkaldevikar på plejecentre og underviser i deres fagforening FOA.

Efter 14 år i faget skal Lotte Berthelsen stadig forklare og forsvare det, hun arbejder med til dagligt.

SOSU-assistent Rikke Riis Jensen oplever det samme. Hun har været SOSU-assistent siden 2017, og inden det var hun SOSU-hjælper i seks år.

– Jeg synes, der generelt er mangel på oplysning om, hvad vi rent faktisk kan som SOSU-assistenter, siger hun.

I dag arbejder hun på et socialt-psykiatrisk botilbud. Tidligere har hun arbejdet på et handicapcenter, hvor hun stod alene for den sundhedsmæssige pleje.

De to kvinder taler ihærdigt om den manglende viden, der er om SOSU-assistenternes fag og uddannelse.

De taler om, hvilke empatiske kompetencer det kræver, og hvordan uddannelsen indeholder langt mere end personlig pleje – noget, de ofte synes går tabt, når man taler om SOSU-faget. Og så taler de om den anerkendelse, de mangler i deres kamp for ligeløn.

Ligeløn til kvindefag

Jordemødre, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og SOSU-assistenter. Alle traditionelle kvindefag, som blev placeret nederst i det lønhierarki, der blev vedtaget med reformen af tjenestemandsloven i 1969. Før Rødstrømperne. Før den fri abort.

Dengang betragtede man kvindens løn som lommepenge, fordi manden var familiens økonomiske overhoved. Intentionen var at revurdere loven løbende, men det skete aldrig. Nu kræver kvinderne, der arbejder i fagene, et opgør med reformen.

I en række artikler går femina tæt på det opgør. Det gør vi, fordi kvinders arbejde ikke skal lønnes efter et 50 år gammelt kvindesyn, vi for længst burde have taget afsked med.

Ansvaret skal ses i lønnen

Ligelønskampen har SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere kæmpet sammen med andre traditionelt kvindedominerede omsorgsfag dette forår. De vil have en løn, som ikke er et levn af indplaceringen i et gammelt lønhierarki skabt af tjenestemandsreformen i 1969.

For Rikke Riis Jensen og Lotte Berthelsen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er alle kvindedominerede omsorgsfag med kerneopgaver i velfærden, der er blevet lønindplaceret for lavt for 50 år siden.

De mener, at de skal have en løn, som svarer til lønniveauet i 2021, og for det ansvar, de tager.

– Vi skal ikke have en højere løn på bekostning af andre faggrupper. Jeg synes også, sygeplejerskerne fortjener en højere løn. Alle kvindedominerede omsorgsfag skal have en løn, der passer til det store ansvar, vi har, siger Lotte Berthelsen.

https://imgix.femina.dk/2021-06-23/sjl.femina.rikke_.lotte02_0.jpg

Hun har selv prøvet at have nattevagter alene på et plejecenter med 30 demente beboere, hvor ni af dem kunne finde på at stikke af. I sådan situation føler hun, at det ansvar, hun tager, ikke bliver anerkendt nok.

Rikke Riis Jensen fortæller også, at hun tidligere har været den eneste sundhedsfaglige medarbejder på et handicapcenter.

– Jeg stod alene med ansvaret for kateter, sondeskift og al medicin. Jeg kunne jo ikke være der hele tiden, og hvis jeg blev syg, blev sonden ikke skiftet, siger hun.

Skraldespandsuddannelse

De vil begge gerne have manet i jorden, at det ikke kræver noget særligt at blive SOSU-assistent. De har oplevet, at uddannelsen er blevet kaldt for ”skraldespandsuddannelsen” eller ”en uddannelse for sociale tabere”.

Da Lotte Berthelsen begyndte på uddannelsen som 17-årig, syntes hun heller ikke, det var det sjoveste at sige til andre.

– Der var den her retorik om, at jeg bare ville have en karriere inden for at tørre røv. Og den synes jeg hænger ved, siger hun.

Det oplevede hun også tilbage i 2017, da hun i samarbejde med FOA besøgte en SOSU-uddannelse i Skive. Her talte hun med en gruppe unge kvinder om at vælge karrierevej, hvor de pludselig blev stille.

En af kvinderne fortalte Lotte Berthelsen, at når hun sagde til sine veninder, at hun var kommet ind på SOSU-uddannelsen, var deres svar: ”Er det ikke kun der, hvor de sociale tabere går, når de ikke ved hvilken vej, de skal vælge?”.

– Der fik jeg ondt i maven, og jeg tænker tit på de her piger, der bare gerne vil være noget for andre, men møder så meget modstand, siger hun.

Både Rikke Riis Jensen og Lotte Berthelsen mener, at det kræver nogle særlige menneskelige kompetencer at tage uddannelsen, og at der er faktisk mange, som ikke egner sig til det i sidste ende.

– Personligt har jeg det sådan, at hvis man har svært ved at tage vare på sig selv, så er det også svært at gå ud og være empatisk og tage sig af et andet menneske. For det kræver virkelig spandevis af empati, overblik, øje for detaljen, og at man er nytænkende, hvis man skal kunne arbejde det her fag, siger Lotte Berthelsen.

SOSU-uddannelserne

SOSU-hjælperuddannelsen tager et år og to måneder. Her bliver man uddannet til professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp. Som SOSU-hjælper arbejder man typisk i hjemmeplejen, på plejehjem, bosteder eller aktivitetscentre.

SOSU-assistentuddannelsen tager tre år og ti måneder. Her bliver man uddannet til sygepleje, hjælp og vejledning til både unge, voksne og ældre. Som SOSU-assistent arbejder man typisk på sygehuse, plejehjem, i psykiatrien eller i hjemmeplejen. Uddannelsen giver desuden mulighed for at søge om autorisation som sundhedsperson.

Rikke Riis Jensen tilføjer, at der er en tendens til at tro, at SOSU-uddannelsen er et andenprioritets-valg.

– Mange tror, at man vælger SOSU-uddannelserne, fordi man ikke er klog nok til andre uddannelser. At SOSU-uddannelsen kun bliver valgt, hvis man ikke kom ind på sygeplejerskeuddannelsen, siger hun.

–Jeg synes, vi skal have vendt den her opfattelse af, at det er andet valg. Rigtig mange har valgt det her, fordi de gerne vil. Det fortjener et kæmpe thumbs up.

https://imgix.femina.dk/2021-06-23/sjl.femina.rikke_.01.jpg

Rikke Riis Jensen

  • 30 år.
  • Arbejder som SOSU-assistent på et socialt-psykiatrisk botilbud.
  • Uddannet SOSU-hjælper i 2011 og SOSU-assistent i 2017.

Fra husmoderafløser til SOSU-assistent

SOSU-faget opstod i 1940’erne, hvor man kunne blive husmoderafløser, hvis moderen i hjemmet blev syg. Husmoderafløserne spredte sig hurtigt til ældreområdet, som sidenhen er blevet det, vi kalder for hjemmehjælpen.

Danmark var et af de første lande til at uddanne indenfor faget, da der i 1970’erne blev oprettet et otte-ugers kursus. I 1991 blev SOSU-uddannelserne oprettet. I dag tager det et år og to måneder at blive SOSU-hjælper og tre år og ti måneder at blive SOSU-assistent.

Da TV 2 afslørede nogle forfærdelige forhold på et plejehjem, blev vi alle skurke. Jeg tror, der går et stykke tid, inden samfundet har ændret synet på os igen.
- Lotte Berthelsen

Historisk set har SOSU-faget altid været lavtlønnet og haft et dårligt ry. Det fortæller Lea Graff, som er senioranalytiker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd. Lea Graff har foretaget flere undersøgelser på området.

– Vi ved, at det har betydning for fagets omdømme, at man arbejder med andres krop og mennesker i forfald. Jo længere væk, man kommer fra hænder direkte på kroppen, jo finere anses arbejdet for at være, siger hun.

Herudover kan Lea Graff også se, at enkelte sager i medierne påvirker SOSU-medarbejdernes ry. Det rammer hele faget på én gang, og det har Lotte Berthelsen også mærket.

– Da TV 2 afslørede nogle forfærdelige forhold på et plejehjem, blev vi alle skurke. Jeg tror, der går et stykke tid, inden samfundet har ændret synet på os igen, siger hun.

https://imgix.femina.dk/2021-06-23/sjl.femina.lotte_.05.jpg

Lotte Berthelsen

  • 32 år.
  • Arbejder som tilkaldevikar på plejecentre og er underviser i fagforeningen FOA.
  • Uddannet SOSU-hjælper i 2008 og SOSU-assistent i 2011.

Modstand i lønkampen

I kampen for en bedre løn har SOSU-medarbejderne i løbet af foråret deltaget i demonstrationerne mod tjenestemandsreformen rundt i landet.

Det er vigtigt for Rikke Riis Jensen og Lotte Berthelsen, at det er en fælles kamp på tværs af kvindefagene, og derfor har de ikke skabt et selvstændigt initiativ for SOSU-medarbejderne.

Det dårlige omdømme, som Lotte Berthelsen og Rikke Riis Jensen oplever, møder de også i kampen mod tjenestemandsreformen.

De er et omsorgsfag, som ikke er en professionsbachelor, og det møder modstand, når de forlanger en højere løn.

­– Det kan godt være, at vi ikke har en bachelor, men vores uddannelse er kun blevet længere, og der er vores løn ikke fulgt med. Vi yder stadig en vigtig indsats, der skal honoreres, siger Rikke Riis Jensen.

Hvad tjener en kommunalansat social- og sundhedsassistent?

Fuldtidsansat, varierer efter område i landet

  • Grundløn, nyuddannet: 24.566-25.948 kroner.
  • Efter fire års ansættelse: 26.197-27.419 kroner.
  • Efter 10 års ansættelse: 27.983-28.998 kroner.
  • Pension: 14,18 procent.
  • Gennemsnitsløn efter fire års ansættelse: 28.340 kroner.
  • Gennemsnitsløn efter 10 års ansættelse: 30.599 kroner.

Kilde: FOA

Herudover er kravene og forventningerne til, hvordan de udfører deres arbejde også steget. Der er kommet et større dokumentationskrav, og herudover skal man søge autorisation som sundhedsperson. Autorisationen skal sikre, at de udfører deres arbejde korrekt.

SOSU-assistenter har desuden også overtaget mange af sygeplejerskernes opgaver, i takt med at deres uddannelse er blevet længere og uddannelseskravene højere.

– Det er et professionelt arbejde, der kræver viden om, hvad man foretager sig. Personligt vil jeg også hellere blive plejet af professionelle hænder end kun varme hænder, siger Lotte Berthelsen.

Professionelle hænder vil mangle i fremtiden

SOSU-medarbejdernes omdømme har også betydning for, om man kan tiltrække folk til faget. Der er brug for, at flere vælger faget til, hvis der skal være nok professionelle hænder i fremtiden.

I dag er der ansat 80.000 SOSU’er i Danmark, men en prognose fra FOA viser, at der kommer til at mangle over 41.000 nye ansatte på SOSU-området i 2028.

Det svarer til, at hver femte 16-årige skal søge ind på en SOSU-uddannelse, hvis der ikke skal mangle faglærte i 2028.

Rikke Riis Jensen kendte meget lidt til faget, inden hun begyndte, og det tror hun kun var en god ting.

– Jeg var så ung, at jeg ikke havde nået at høre alle fordommene endnu. Det kunne godt være, at de ville have skræmt mig lidt, siger hun.

Både Lotte Berthelsen og Rikke Riis Jensen var ikke i tvivl om, at de skulle være noget for andre mennesker.

– Det giver mig utroligt meget at arbejde med nogen, hvor jeg kan skabe en god relation og tale om relevante ting. Det overskygger alle de fordomme, der er om faget, siger Lotte Berthelsen.

Retorikken skal vendes

Det stigende antal ældre og rekrutteringsproblemer har, ifølge Lea Graff, også politisk bevågenhed.

Liselott Blix fra Dansk Folkeparti har tidligere udtalt sig til Politiken, at der skal holdes øje med rekrutteringen til SOSU-uddannelsen, og Pernille Skipper fra Enhedslisten har udtalt sig til TV 2, at der skal afsættes penge til 2000 flere ansatte i ældreplejen.

https://imgix.femina.dk/2021-06-23/sjl.femina.rikke_.lotte01.jpg

Finanslovsaftalen fra december skal desuden også sikre et løft af uddannelserne med 80 millioner kroner årligt.

Rikke Riis Jensen og Lotte Berthelsen mener dog, at der kan skabes endnu mere synlighed om, hvad det er, SOSU-assistenter kan.

– Vi skal sætte fokus på, hvad det indebærer at have ansvaret for andre mennesker, og hvor mange forskellige opgaver vi står med hver dag, siger Rikke Riis Jensen.

Opmærksomheden skal desuden også rettes mod Christiansborg, så politikerne bliver opmærksomme på fagets udvikling og kompetencer, mener Rikke Riis Jensen.

– Jeg tror nogle politikere er klar over, hvor stor en professional indsats vi yder, og så er der andre, der tror, at alle kan få farmor op og få hende i trøjen, siger hun.

Læs også