Line får julekort fra virkeligheden: "Min mor har brystkræft, min mand er gået - og i morgen skal min hund aflives"

”Meld afbud”, ”vi græder alle sammen ned i risengrøden,” ”nissen gør det så godt, den kan” står sætningerne ned langs kalenderlyset, jo tættere vi kommer på 24.

Julehjertet er flettet af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed.

På julestjernen står der ”træk vejret, træk vejret, træk vejret.”

Illustrator Line Jensens julepynt har en bittersød tone over sig.

Det er hendes måde at sænke nogle af de forventninger og ambitioner, som julen lægger et særligt pres på. Noget som både hun selv har mærket, men som også hendes følgere kender til.

Denne jul er Line begyndt at dele ”julekort fra virkeligheden”, hvor hendes følgere har skrevet anonyme julekort til hende og deler, hvilke følelser de forbinder med julen i år.

”Jeg har længe haft et anstrengt forhold til julen. Et splittet forhold til julen i hvert fald. Den største anke handler om de forventninger, som kommer ind fra alle sider, man nærmest drukner i. Det var jeg ikke alene om,” fortæller Line.

”I år har jeg selv et fint julekort. Men i mange år har mine julekort også været dårlige, det varierer fra jul til jul. Mine jule har også været præget af skilsmisser og at holde hver anden jul uden sit barn.”

Tilbage i sommers lavede Line postkort fra sommerlandet, hvor hun efterspurgte sine følgeres sommerferieoplevelser.

Her blev det tydeligt for hende, at de lykkelige feriebilleder, som man særligt ser på de sociale medier, ikke er hele sandheden af, hvordan folk har det om sommeren.

”Bag glansbilleder sad der rigtig mange ensomme mennesker, som havde svært ved, at alle andre var sammen med deres familier. Nogle var lige blevet skilt, andre havde ikke fået børn og nogle havde for mange børn.”

Det viste sig, at uanset, hvor folk var henne i livet, så var der et eller andet, der skurrede.

Postkortene fra sommerlandet blev så populære blandt Lines følgere, at hun lovede dem endnu en omgang, til når julen var på trapperne.

”Jeg tænkte, at det ville være mange af de samme problemer, der ville komme igen, når folk samles i deres forskellige bobler rundt omkring. Så bliver det meget tydeligt, hvem der er uden for boblerne, og hvilke bobler der ikke fungerer.”

På Lines platform får hendes følgere mulighed for at skrive ind om lige det, de har på hjertet. Mange af de tanker, følgerne deler, ville de ikke selv kunne dele på deres egne platforme. Men på Lines er de anonyme – og ikke alene om problemerne.

”Jeg kan ikke selv dele mine egne dysfunktionelle familieforhold på min platform. Det anonyme format for mine følgere gør, at folk kan åbne ret meget op.”

Da Line åbnede op for formatet ”julekort fra virkeligheden” havde hun forventet, at der ville komme både lette og tunge dilemmaer.

At nogle havde problemer med svigermor, andre med at brænde sovsen på. Men det blev tydeligt for Line, at der var langt flere tunge problemer end lette blandt hendes følgere.

”Jeg er overrasket og lidt chokeret over, hvor dårligt folk har det, og hvor tunge problemer de går og kæmper med. Der er mange folk, der har alvorlige sygdomme meget tæt ind på livet. Syge børn, syge forældre, skilsmisser og alkohol. Det er meget voldsomme ting, de fortæller.”

Det betyder meget for Line, at hendes platform kan være et rum, hvor der er plads til alle de følelser, som ikke er smukke. Men i denne omgang har det været hårdt for hende at læse alle julekortene igennem.

”Nogle af julekortene har jeg censureret væk, fordi de simpelthen var for hårde. Jeg har læst dem alle sammen, og de tunge sætter sig virkelig i mig. Jeg kan jo ikke løse folks problemer, jeg kan kun sende dem videre.”

Det er kun en brøkdel af dem, Line får tilsendt, som hun sender ud på sin platform til alle sine følgere. Ofte svarer hun med et hjerte tilbage, men hun skriver ikke længere svar.

”Jeg har ikke kunnet dele dem alle, for de ville blive en opremsning af ulykke og dårligdom, som jeg ikke ville kunne bære at sende ud i verden. Vi skal også holde fast i et håb.”

Det er en svær rolle for Line, men hun er bevidst om, at de mange tunge problemer også handler om, hvad det er for et rum, man har åbnet.

”Jeg har virkelig fået indtryk af, at nogle har siddet og ventet på, at de kunne få lov til at fortælle, hvor hårdt de har haft det med julen. Måske fordi det er en fortælling, der ikke ellers fylder så meget på sociale medier.”

I sommeren skrev en ung kvinde i starten af trediverne et postkort til Line. Denne jul fik Line ligeledes et julekort af samme kvinde. Hendes triste postkort fra sommeren er blevet til et positivt julekort.

Hun havde fået mod på at kaste sig ud i flere ting. Det havde hjulpet hende meget at dele sin historie, og hertil havde hun fået nogle gode råd, som Line havde sendt tilbage til hende.

”Flere genkendte hendes historie. Det, synes jeg, var meget smukt,” siger Line og understreger, at hun er meget beæret over, at folk viser hende tillid, når de deler deres historier med hende.

Når folk læser julekortene fra virkeligheden, håber Line på, at folk kan få en bredere forståelse for, at folks situationer er meget forskellige.

Julekortene skal være med til at nuancere julefortællingen om den lykkelige familie, der bager klejner fra morgen til aften, og vise, at det er helt okay, at julen kan være svær.

”Smerten bliver ekstra tung at bære, fordi man hele tiden holder sin jul op mod det helt perfekte glansbillede. Hvis vi alle bliver mere bevidste om, at det er okay, at sovsen brænder lidt på, at ens eksmand stadigvæk er en idiot, at man ikke kan tale med sin mor, eller at andre også har nogle problemer, de kæmper med. Det er meget få af os, der har et ukompliceret familieliv.”

Flere af Lines følgere har også skrevet, at de er begyndt at tænke anderledes om deres egen jul, fordi de har kunnet se, at mange har det meget svært med netop juletiden. De tunge historier har sat tingene i perspektiv.