Køber du også genbrugstøj, du aldrig får brugt? Så bør du følge disse råd

Har du skjorter, kjoler og jeans fra genbrug liggende bagerst i skabet, som du aldrig bruger?

Tøj, der stirrer på dig med bebrejdende øjne hver morgen, når du skal finde dagens outfit?

Så har du måske været blind i købsøjeblikket.

Blind for, om de genstande overhovedet passer til din kropstype eller hverdag. Om du nogensinde vil få det brugt.

“Thrift blindness” – eller genbrugsblindhed – er betegnelsen for et nyere fænomen, der er begyndt at sprede sig på sociale medier som TikTok og Instagram. Det er i grove træk udtryk for, at mange af os bliver forført af skattejagtsfornemmelsen i jagten på gode genbrugsfund og derfor ender med at købe ting, vi slet ikke kommer til at bruge.

Forsker Mette Dalgaard Nielsen, ansat ved Det Kongelige Akademis Centre for Apparel, Textiles & Ecology Research, har i sit Ph.d.-projekt undersøgt gensalg af tøj som fænomen, og hun sammenligner thrift blindness med det at shoppe med såkaldte thrift goggles på.

- Det udtryk beskriver også en oplevelse, hvor de famøse “genbrugsjagtsbriller” siges at gøre en blind for, hvem man er, og hvad man har brug for, fordi alting pludselig kan virke absurd attraktivt, forklarer hun.

Hun kalder det en slags skattejagtsbriller, som gør dig klar til at blive forført.

Når du står på et loppemarked eller i en genbrugsforretning og shopper med brillerne på, kan der være alle mulige ting, som lige pludselig virker som det helt rigtige match til dig - og som rigtige skatte.

- Og når du kommer hjem, så har du købt de her vidunderlige ting, men finder så ud af, at du har shoppet med thrift goggles på, fordi tøjet faktisk overhovedet ikke passer til den, du er.

Måske har du glemt, hvilken kropstype du har, og du har ikke prøvet tingene på. Måske har du glemt hvilket liv, du lever, og indser, at den meget ekstravagante kjole godt nok bliver svær at omdanne til noget, du kan bruge i din hverdag.

Med andre ord har du simpelthen været blind for, hvilke behov du egentlig har.

Ifølge Mette Dalgaard Nielsen kan fænomenet være problematisk på flere niveauer.

- Blandt andet fordi vi tror, vi gør noget, der har en rigtig positiv klima- og miljøeffekt, mens det i virkeligheden ikke rigtig ændrer ved de underliggende problemer, som gør, at nutidens modeindustri grundlæggende er ubæredygtig, siger hun.

Hun forklarer, at gensalg i den bedste verden fungerer som et cirkularitetsfremmende marked, der medfører, at tekstilprodukter får længere levetider – simpelthen fordi vi “bruger tøjet op”. Samtidig skulle det gerne skabe mindre tekstilaffald.

Men det, hun lige nu i høj grad ser ske, er, at der stadigvæk hele tiden bliver produceret en masse helt nyt på modeindustriens “primærmarked”, som efterfølgende cirkulerer ud på genbrugsmarkedet.

Vi går altså og tror, at vi kan gøre gode, bæredygtige handler på genbrugsmarkedet. Men i virkeligheden er det store problem, ifølge Mette Dalgaard Nielsen, at der fortsat bliver produceret masser nyt tøj, selvom vi er blevet gode til at købe brugt.

- Når man taler om blindhed, kan man faktisk også blive blind for de underliggende problemer i branchen. At vi har en antagelse om, at vi faktisk gør noget godt for planeten, betyder ikke nødvendigvis, at det holder i praksis.

Ender en masse tøj dér bagerst i skabet på en hylde, der samler støv, kan man samtidig sætte spørgsmålstegn ved, om genbrug overhovedet betyder, at vi køber mindre tøj i det hele taget, siger Mette Dalgaard Nielsen.

- Det er der ikke altid noget, der tyder på. Der er en tendens til, at folk har et andet mindset, når de køber genbrugstøj – de køber alle de skatte, der dukker op undervejs, uanset om det vil blive brugt. Og samtidig køber de også stadig nyt tøj.

Og på trods af den store og voksende efterspørgsel på brugt tøj, ser vi også, at andelen af tøj, der rent faktisk bliver videresolgt, falder, forklarer hun.

- Der er for meget tøj i lav kvalitet, som ikke er værd at cirkulere. At mere tøj går til spilde, er muligvis en endnu større udfordring, end vores impulskøb af genbrugstøj.

Dét skal du overveje, før du køber

Der er ingen tvivl om, at det er blevet populært at købe brugt – uanset om det er high end second hand, kurateret vintage eller fra butikker som Blå Kors.

I sig selv er det ikke dårligt, siger Mette Dalgaard Nielsen.

Men meget brugt tøj får alligevel ikke den længere levetid, som ellers ville være optimalt. Og problemet er blandt andet, at mange af os går på loppemarkeder, som var det en sand skattejagt.

Vi ved ikke, hvad der venter os derude, og derfor er det også meget svært at gå efter noget specifikt.

- Det lægger nærmest per definition op til, at man går ud og bliver overrasket, for du kan ikke bare gå ud og bede om at finde en jordfarvet vinterjakke i 100 procent uld med en længde, der går lidt ned over knæene. Derfor kan man måske ikke helt se, om den skriggule frakke, man i stedet finder, passer ind i det, man ellers havde tænkt var det rigtige køb på den lange bane.

Typisk er der også kun én af hver vare, og du skal slå til hurtigt, før andre gør. Der er mange ting, der stimulerer den form for mentalitet, som tilskynder, at du handler i øjeblikket og ikke overvejer det ret meget, siger Mette Dalgaard Nielsen.

Hvad skal man så gøre for at undgå at ende med det ubrugte-brugte tøj bagerst i skabet?

Ikke den enkeltes ansvar

Sidder man nu og læser denne artikel og sukker dybt, fordi det kan føles svært at gøre noget rigtigt hvad angår bæredygtig mode, så er det vigtigt at huske på, at problemerne ikke er den enkeltes ansvar at løse, siger Mette Dalgaard Nielsen.

- Det er nogle udfordringer, som er meget dybe og kræver nogle helt kulturelle, systemiske ændringer, som man ikke kan håndtere som enkelt individ. Og noget af det bedste, vi kan gøre, er at give tøjet et længere liv. Men det kræver, at vi bruger det mere.

Ifølge hende er man som individ heller ikke den, der har ansvar for, hvorvidt den eksisterende tøjbranche bliver ved med at producere lige så meget tøj, som de ellers ville have gjort.

- Men der er noget handlingsrum ude på det her marked, hvor man faktisk både kan gøre noget godt for sig selv og for sin garderobe, som udfordrer det eksisterende paradigme.

Hun foreslår også, at man gør sig klogere på sin egen stil i stedet for at følge, hvad et brand eller medie dikterer som trendy.

Til sidst understreger hun, at der ikke sker noget ved, at du køber en jakke, som allerede er produceret og allerede er brugt.

- Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er i hvilken grad den her jakke rent faktisk har været brugt, og om den overhovedet skulle have været produceret til en start. Men der stadigvæk gode grunde til at købe brugt frem for nyt tøj, og at vi gerne skulle kigge ind i en fremtid med mere gensalg og mindre nysalg.