Kan nyt sundhedsfænomen få dig til at leve længere? Camilla har testet det

Kontrolleret faste, træning tre gange om ugen og en forholdsvis restriktiv kostplan.

Det var nogle af de nye anti-aldringsvaner Camilla Kjems, mediechef i Aller, indførte i sin dagligdag over fire måneder.

Sammen med sin ven Emil Thorup testede hun sundhedsfænomenet longevity på egen krop.

Fænomenet – der direkte oversat betyder lang levetid – henviser til en bestemt måde at leve på, hvor man med baggrund i diverse sundhedsråd forsøger at forlænge sit liv. Eller som i Emil Thorups og Camilla Kjems' tilfælde endda at gøre sig selv yngre.

Efter fire måneder med longevity-livsstilen, som desuden er dokumenteret i serien “Vi vil leve for evigt”, er Camillas biologiske alder faldet med et år og ti måneder.

Det vil sige, at selv om hendes kronologiske alder stadig forbliver 48 år, er hendes krops biologiske alder på fire måneder faldet til 46,5.

Udgangspunktet for sundhedsfænomenet er klassiske sundhedsråd, men der er flere faldgruber forbundet med trenden, mener nogle eksperter.

Longevity bliver blandt andet kritiseret for at være baseret på pseudovidenskab og bygge på rigide kostråd. Og så er der den lidt mere filosofiske debat:

"For hvorfor gider man at leve, hvis man netop kun lever for ikke at dø," som kulturkommentator Anna Sophia Hermansen for nylig har spurgt i Weekendavisen.

Ulrik Hjerpsted, der er speciallæge i funktionel medicin, forklarer, at kost, motion, søvn, faste og fokus på mental sundhed er centrale redskaber, når man lever efter longevity.

Camilla Kjems har også oplevet, at det er de helt simple ting, der gør en stor forskel. Da hun startede eksperimentet, gik det hurtigt op for hende, at hun mærkede en forskel.

Hun følte sig egentlig rask, men havde længe døjet med små skavanker. Heriblandt uro i benene, eksemlignende psoriasis på huden og især problemer med træthed, som slog hende helt ud.

– Før eksperimentet kunne jeg nærmest ikke komme igennem eftermiddagen. Jeg havde bare lyst til at ligge mig ned og sove eller tage en pause fra arbejde, fordi min hjerne bare brændte sammen, siger hun

Derfor tænkte hun, at hun ligeså godt kunne teste om en ændring i kost og livsstil kunne gøre noget.

Og det kunne det.

Efter hun har justeret sin livsstil, har hun oplevet, at trætheden er forsvundet. Det samme er uroen i benene og hendes eksemlignende psoriasis.

En anden ting, der også forsvandt, var problemerne med fordøjelsen, som Camilla hele sit liv har kæmpet med.

Her overraskede det hende især, at det var kosten, der var den store skurk.

– Jeg er nemlig ikke allergisk over for f.eks. gluten og laktose, men da jeg fjernede det fra min kost, kunne jeg pludselig komme på toilettet af mig selv. Så selv om jeg ikke er allergisk, så fandt jeg ud af at det påvirker min krop rigtig dårligt.

Det var de indsigter, der gjorde de helt store indtryk på hende.

Men det var slet ikke uproblematisk for hende at ændre livsstil.

– Den første måned, hvor jeg skulle detoxe, var rigtig stressende. Jeg måtte slet ikke drikke alkohol, og jeg skulle leve efter de her kostregimer 100 procent af tiden. Jeg havde nedtur over det og tænkte bare, at sådan her vil jeg simpelthen ikke leve livet. Så hellere dø ti år førend det her, siger Camilla Kjems.

Men da den første udrenselsesmåned var gået, og hun kunne begynde at indføre og teste flere ting af i sin kost, fik hun den nydelse, der havde manglet tilbage, som hun siger. Og det gjorde det lidt nemmere.

Læge Ulrik Hjerpsted har fulgt Camilla Kjems og Emil Thorup under eksperimentet.

Her var Camillas tilgang mere moderat i modsætning til Emil, som tog det til ekstremerne i håbet om at se bedst mulige resultater.

Men faktisk skulle det vise sig, at Camilla, der netop ikke tog eksperimentet til det ekstreme, fik de bedste resultater, da hun fik sænket sin biologiske alder mest.

Pseudovidenskab eller?

Ulrik Hjerpsted driver en klinik, der netop tilbyder rådgivning indenfor longevity og funktionel medicin. Det gør han, så hans klienter kan optimere deres liv og leve længst muligt uden sygdomsgener på deres sidste dage.

– Jeg plejer at sige at jeg laver gode bedsteforældre.

Men som han siger, er der selvfølgelig ingen garantier, når vi snakker biologi.

Nogle af de generelle råd, han giver sine klienter, er blandt andet at spise to hovedmåltider, der består af 70-80 procent grønt. Resten af tiden fastes der. De centrale råd til klienterne er desuden otte timers søvn, mindfulness, træning fire gange om ugen og de fire kosttilskud omega 3, D-vitamin, magnesium og zink.

Men han understreger, at vejledningen og rådene generelt er individuelt funderede. Især fordi et forløb med en klient begynder med tre måneders test af, hvad der er godt og dårligt for den enkelte.

Ifølge Ulrik Hjerpsted går longevity i sin essens ud på at leve sundt. Men hvordan man lever sundt, er en meget individuel sag.

Fuldkorn og mælkeprodukter er nemlig ikke nødvendigvis sunde for alle, hvorfor det kan være en god idé at fjerne dem fra sin kost, hvis man slår ud på det, ifølge ham.

– Derfor er der ikke meget hokuspokus over det, jeg anbefaler.

At vi generelt forsøger at leve sundere, er måske heller ikke nogen dårlig idé.

Studier viser nemlig, at danskere lever markant kortere, end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Data fra Europa-Kommissionen fra 2021 viser, at især danske kvinder får færrest “raske år” sammenlignet med kvinder fra hele Europa.

Derfor mener Anne Pøhl Enevoldsen, der er chef for Fødevarestyrelsens Enhed for Bæredygtig Mad og Sundhed, at det generelt er en god ting, at flere forholder sig til, hvor meget de sover, hvor meget de motionerer og hvad de generelt putter i munden.

Hun er alligevel skeptisk over for longevity og andre kosttrends, hvor man for eksempel udelukker hele fødevaregrupper.

– Kosttrends bygger ofte på et meget spinkelt videnskabeligt grundlag, og så repræsenterer kosttrends ofte en meget rigid tilgang til at spise. Der er pludselig mange ting, man ikke må. Det er det, vi er skeptiske overfor.

Hun forklarer, at i modsætning til de kostråd longevity er baseret på, bygger Fødevarestyrelsens egne kostråd på solid evidens fra de Nordiske Næringsstof Anbefalinger, så man får den næring, man har brug for, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

En af de ting, der går igen i longevity er faste. Og her påpeger Anne Pøhl Enevoldsen, at der endnu ikke er noget konkret evidens for at faste er hverken sundt eller usundt.

– Det er et af de områder, hvor vi siger, hvis det passer til dig, så er det det, du gør. For vi kan ikke se noget belæg for at faste 16 timer i døgnet er bedre end at fordele måltiderne, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Sociale konsekvenser

Ernæringsekspert Morten Elsøe går så langt som at kalde longevity for delvis pseudovidenskab.

– Der er i udgangspunktet intet pseudovidenskabeligt bag longevity-trenden, da den dækker over en kropslig optimering. Men at trenden argumenterer for, at bestemte fødevarer som f.eks. kartofler eller havregryn er skadelige, er netop deri det pseudovidenskabelige består. Der skal nemlig studier til, der rent faktisk tester, hvad der sker i kroppen, når man spiser de fødevarer.

Morten Elsøe frygter også, at longevity kan tage overhånd og derved få sociale konsekvenser.

– Hvis jagten på den perfekte livsstil bliver et altopslugende projekt, kan det blive en forhindring for det sociale liv, nærværet med dem, man elsker og engagementet i andre ting i livet.

Camilla Kjems forstår godt Morten Elsøes bekymringer, og anerkender, at der er en risiko for, at det for nogle kan tage overhånd og blive en besættelse. Hun tror nemlig, at mange mennesker søger en eller anden form for kontrol, hvor netop kost og motion kan være remedier for at føle netop det.

Derfor er hun glad for, at serien også viser den mere moderate version af longevity-livsstilen, som hun selv repræsenterer i modsætning til Emil Thorups mere ekstreme af slagsen, som en lang række medier har haft fokus på.

Efter eksperimentets afslutning har Camilla Kjems desuden holdt fast i nogle af longevity-vanerne. Heriblandt at spise markant mindre gluten og holde sig helt fra laktosen, da det har gjort en markant forskel på flere parametre i hendes liv.

– Det har været sjovt at opdage, hvor meget man bedøver sig selv i hverdagen. Jeg har slet ikke tænkt over, hvor dårligt jeg egentligt reagerede på f.eks. hvidt brød. For sådan har jeg jo bare levet altid. Det var jo bare normalt.

Men helt fanatisk bliver Camilla Kjems aldrig, da hun, ifølge hende selv, er en vaskeægte livsnyder og hedonist.

Derfor lever hun nu efter en mere 5-2 livsstil. Det vil sige, at man fem dage i ugen lever sundt og de resterende er der plads til vin og søde sager.

At Camilla Kjems som nævnt fik det bedste resultat i eksperimentet, synes hun desuden understreger en vigtig pointe, hvad netop angår sundhed – trend eller ej.

– Det synes jeg jo er det ultimative bevis på, at nydelse, socialt samvær, afslapning og at man giver slip på kontrollen faktisk er det sundeste.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: