Kære Michael Dyrby, her er seks spørgsmål, vi mangler svar på fra dig

Der er et næsten uudtømmeligt rehabiliteringspotentiale i magtfulde mænd, der bliver fældet af deres egen sexistiske og krænkende adfærd.

Det må efterhånden være konklusionen på halvandet års debatter om ulige magtforhold, sexisme og seksuelle krænkelser.

I hvert fald hvis man spørger de magtfulde mænd, der står i midten af samtalen. De er alle sammen nogle andre i dag – bedre mænd – og en del af løsningen.

Siden den længe ventede dokumentar ”Metoo – Sexisme bag skærmen” om et seksualiseret, sexistisk og krænkende miljø på mediet TV 2 udkom, har B.T.’s ansvarshavende chefredaktør været ingen steder at finde. Tavs, borte, væk.

Manden, som i 13 år var nyhedschef og siden nyhedsdirektør på TV 2 har simpelthen ikke sagt et pip. Med undtagelse af en klumme, han skrev i sit eget medie, hvor han blandt andet skrev, at han ”ikke gjorde nok” for at komme den sexistiske kultur på TV 2 til livs.

Han glemte dog at nævne, at han selv spillede en stor rolle i den.

Nu er Michael Dyrby så stået frem i et langt interview i Berlingske, som også bringes på B.T., og i DR’s nyhedspodcast ”Genstart”, hvor han undskylder og fortæller, at han som chef på TV 2 også har haft upassende forhold.

Det er en erkendelse, der er kommet til ham i løbet af den uge, hvor han har været på ferie fra B.T..

Han har citat ”været i fornægtelse” alle årene på TV 2 og de seneste seks år, hvor han har arbejdet andre steder.

Men nu er fornægtelsen løftet, og Dyrby siger undskyld – godt så.

Vi sidder bare stadig tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål:

Hvad er forskellen på fortrængning og løgn?

Anna Ingrisch, vært på Genstart, forsøger ihærdigt at få svar på dette spørgsmål, for nok har Dyrby fortrængt, at der eksisterede en seksualiseret kultur på en arbejdsplads, hvor han var chef, men det er ikke det samme som, at han har løjet.

Heller ikke selv om han i sin egen klumme skrev, at han var af den overbevisning, at han ikke havde krænket nogen direkte. Det siger han så i dag, at han har.

En uges refleksion gør åbenbart underværker, men vi er stadig i tvivl: Hvordan er Michael Dyrbys klumme fortrængning og ikke en lodret løgn?

Hvorfor er det først gået op for Michael Dyrby NU, at han var ansvarlig for kulturen som øverste chef?

Michael Dyrby stoppede som nyhedsdirektør på TV 2 i 2015, efter det kom frem, at han havde haft en affære og havde sendt intime billeder til denne kvinde (den officielle forklaring var, at han sagde farvel til stationen på grund af ”nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat ham i en sårbar position.”)

I Genstart fortæller han, hvordan han i tiden efter TV 2 tog sit liv op til revision og fik professionel hjælp (til hvad? Det står ikke helt klart). Klart står det dog for Michael Dyrby, at han er en anden mand i dag. En slags Dyrby 2.0 efter masser af selvransagelse.

Så undrer det os bare, hvordan den her del med den massivt seksualiserede kultur, det faktum, at han selv havde haft upassende forhold til medarbejdere i sin tid som chef og det faktum, at man brugte ord som fuckable til at beskrive kvindelige værter, og at det måske var et problem, først er gået op for ham nu.

I løbet af den sidste uge.

Og ikke i tiden efter TV 2, hvor han fik massiv hjælp og ifølge ham selv blev et bedre menneske og en bedre leder.

Hvordan kan det at stå frem og sige undskyld være straf nok?

I interviewet med Berlingske siger journalisten til Michael Dyrby, at sagen her ikke virker til at have haft nogen konsekvenser for ham. Dyrby svarer:

– Jeg synes, det er en betydelig konsekvens, at jeg nu stiller mig frem og påtager ansvaret for de her ting.

Altså. Undskyld. Hvad? Er det en konsekvens, at han nu gør det, han beder politikere gøre hver dag – stille op til et kritisk interview om egne handlinger?

Det er en særlig form for main character energy, når man tænker, at bare, fordi man stiller sig frem og siger undskyld på syv forskellige måder for at have haft ”upassende forhold”, så har det haft en konsekvens.

Så længe han sidder i chefredaktørstolen, har det jo ikke haft en konsekvens.

Hvorfor først nu, Michael Dyrby?

Igen, han stoppede som nyhedsdirektør i 2015. Han fortæller selv, at han er blevet researchet til dokumentaren i over et år.

Journalister har forsøgt at få fat på ham, siden det øjeblik dokumentaren blev tilgængelig.

Hvis man spidser ører, kan man næsten høre JoJo’s ”Too Little Too Late” akkompagneret af et orkester med verdens mindste violiner spille i baggrunden.

Hvorfor tror krænkere konsekvent, at de skal være en del af løsningen?

Hvis man i 13 år har været en del af ledelsen på en arbejdsplads, som 150 mennesker i en dokumentar nu beskriver som dybt seksualiseret, er man så den rette til at lede en anden mediearbejdsplads ind i en tid efter massive debatter om krænkelser?

Kunne det tænkes, at det ikke føltes helt vildt trygt og fedt for de kvindelige medarbejdere, der måske oplever grænseoverskridende adfærd i fremtiden?

Hvordan kan du fortsat være chefredaktør på B.T. med den her historik?

Og spørger man Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media, så ser det ud til, at Michael Dyrby kan fortsætte ufortrødent i jobbet som ansvarshavende redaktør på B.T.

– Michael Dyrby har under hele sin ansættelse som chefredaktør på B.T. opført sig ordentligt, og vi har haft en alvorlig samtale, og han kender mine synspunkter og mine forventninger, og derfor fortsætter samarbejdet.

Hvad er det egentlig, du har lavet Michael Dyrby?

Michael Dyrby vil ikke gå i detaljer med, hvad de ”upassende forhold”, han har haft, dækker over.

I interviewet med Berlingske giver journalisterne ham mulighed for at forklare, hvad det rent faktisk er, han undskylder for.

Men det ønsker Michael Dyrby ikke at svare på. Kun, at der er tale om mere end bare tekstbeskeder.

Men har det været forhold til praktikanter? Løstansatte? Hvor mange?

Spørgsmålene hober sig op.