Louise Justesen
Interview

Influencer i kørestol: "Min stemme er også noget værd"

28. december 2021
af Hanne Vinther Mikkelsen
Fotos: @justawheelchairgirl, Louise Justesen
37-årige Louise Justesen har siddet i kørestol, siden hun var barn. Nu er hun influencer og inspirerer mennesker i hele verden på sin populære Instagram-profil, Just A Wheelchair Girl.

Hendes feed er fuld af instaworthy fotos. De her glimt af det gode liv, som vi grådigt fortærer på Instagram.

Dem, der kaster glans over en grå hverdag. Som en ny Chanel-taske og cool sneakers. Smukke solnedgange, stunder i skoven og storbyferie i New York.

Men noget skiller sig alligevel ud. Kvinden bag profilen, 37-årige Louise Justesen, sidder i kørestol.

­– Jeg har længe syntes, at der manglede én som mig – et ganske almindeligt voksent menneske med et handicap. Jeg vil være et modsvar til det perfekte, vi ellers altid ser på de sociale medier.

Louise fra Aalborg er født med muskelsvind og har behov for hjælp til alt praktisk. Hun har siddet i kørestol, siden hun var to år gammel.

Hendes Instagram-profil, Just A Wheelchair Girl, på kort tid blevet en international succes.

­– Det er jo for pokker bare en kørestol, og det vil jeg gerne slå fast med mit profilnavn.  Jeg har aldrig forstået det her mærkelige udtryk med at være bundet til kørestolen.

Louise ser den derimod som en hjælp til, at hun selv kan komme rundt, hvor hun vil.

Jeg bliver talt til som et lille barn, eller folk henvender sig til mine hjælpere i stedet for til mig.

– For mig er kørestolen lig med frihed.

Men Louise oplever ofte, at andre ser kørestolen, før de ser hende som menneske.

– Det er jo ikke dén, der definerer, hvem jeg er. Men mange tror, at et menneske i kørestol må være mentalt handicappet.

– Jeg bliver talt til som et lille barn, eller folk henvender sig til mine hjælpere i stedet for til mig.

– Jeg mærker også, at der bliver stirret, når jeg kommer kørende. Det undrer mig, at vi ikke er kommet videre i et land som Danmark.

Så selv om Louises Instagram-profil på overfladen måske ligner de fleste andres, skal man ikke tage fejl af den dybere mening.

– Jeg vil gerne være med til at ændre den måde, som folk generelt ser på os med handicap.

Louise Justesen

– Det er en platform, hvor jeg på mine egne præmisser kan vise, at selv om jeg har nogle udfordringer, så er jeg stadig en helt almindelig kvinde. Jeg har de samme ønsker, drømme og behov som kvinder uden handicap.

Mere end vores handicap

Louise er uddannet socialrådgiver og har blandt andet arbejdet med sagsbehandling for mennesker med handicap.

Og hendes erfaring er, at de tilhører er en samfundsgruppe, som bliver set skævt til – hvis de da overhovedet bliver set, mener Louise.

– Vi er stort set usynlige i medierne. Du skal jo helst have gjort noget spektakulært som Stephen Hawking, før du bliver set som andet end handicappet.

– Det kan godt være, at mange medier og brands er begyndt at tale meget om at være inkluderende. Men der er kun fokus på plus size-modeller, køn, seksualitet og hudfarve. Inklusionen gælder ikke os med handicap.

Louise føler sig provokeret af, at handicappede kun bliver trukket frem i rampelyset og får taletid, når det handler om handicap.

Min stemme er også noget værd.

– Som individer er vi så meget andet end vores handicap. Derfor vil vi gerne ses og høres i andre sammenhænge. Fx når tilfældige folk på gaden bliver spurgt om deres holdning til et emne som hvad de vil stemme ved et valg.

Louise mener, at mennesker med handicap bliver undgået, fordi der er en enorm berøringsangst. Det var den indignation, som gav Louise idéen til at bruge Instagram som sit eget talerør.

– Jeg har fulgt en del profiler på Instagram i flere år, for jeg er vild med at se andres billeder af tøj, sko, tasker, skønhed og rejser. Men jeg blev hurtigt bevidst om, der ikke rigtig var nogle med handicap, der viste deres liv frem.

Louise manglede nogle, hun kunne identificere sig. Tanken om at udfordre de traditionelle profiler begyndte derfor at ulme hos Louise, men det tog et par år, før hun turde invitere følgere inden for på Instagram.

– Jeg synes, det var grænseoverskridende, for jeg er egentlig meget privat og lidt genert. Jeg var da også i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var nogen, som gad at se det. Mit liv er jo noget anderledes.

Til sidst fik hun alligevel overbevist sig selv om, at hun selvfølgelig har noget at byde ind med.

– Min stemme er også noget værd.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Humoren er vigtig

Det er nu tre år siden, Louise postede sit første opslag på @justawheelchairgirl. I begyndelsen beskrev hun mest hverdagen fra et handicap-perspektiv.

– Intentionen var at nå ud til især unge med handicap for at vise, man kan have et berigende liv som voksen. Jeg ville forsøge at give dem svaret på nogle af de spørgsmål, jeg selv havde som ung, siger Louise, som ikke kendte nogen i samme situation som sig selv.

– Det gjorde mig usikker på, hvordan min fremtid ville se ud med egen bolig, kærlighed og job.

Der er også mange forældre til børn med handicap, der følger med i Louises liv. Hun er rørt over deres respons.

– En del har skrevet, at min profil har været med til at give dem håb på deres børns vegne. De er ellers kun blevet konfronteret med dét, børnene ikke kan. Jeg har vist dem, at et liv i kørestol kan være andet end hospitalsbesøg, medicin og hårde kampe for hjælp.

På Louises profil er der en grundtone af lidt galgenhumor og glimt i øjet. Hun har bevidst valgt at bruge sit positive sind og skæve humor til at få budskabet ud.

Jeg hører især fra mennesker uden handicap, at min livsindstilling er med til at sætte deres egne problemer i perspektiv.

Hun er ikke bange for at gøre lidt grin med sig selv. Som når hun prøver at posere i klassisk Instagram-stil, uden at kunne bevæge sig.

– Humoren er vigtig for mig. Det er ikke for at underkende de udfordringer, man selvfølgelig har med et handicap.

– Jeg er meget ærlig over for mine følgere, så ind i mellem deler jeg da også ud af dårlige dage og de kampe, jeg har at slås med. Men i bund og grund har jeg en meget positiv tilgang til tilværelsen, så derfor er det naturligt for mig at fokusere mest på det.

Der går sjældent en dag uden et opslag eller story fra Louise. Og de positive vibes, som hun sender ud i verden, får hun tilbage som virtuel kærlighed.

– Det er nærmest overvældende med den opmærksomhed, jeg har fået. Der er en skøn stemning på min profil, og følgerne sender mig søde beskeder.

– Jeg hører især fra mennesker uden handicap, at min livsindstilling er med til at sætte deres egne problemer i perspektiv.

Louise Justesen

Samarbejde med Zalando

I dag har Louise udvidet sit univers til at handle om meget mere end handicap.

Teksterne bliver også skrevet på både dansk og engelsk, for der kom hurtigt følgere til fra hele verden. Både dem med og uden handicap. Unge som ældre.  Nu har Just A Wheelchair Girl næsten 18.000 følgere.

– Det er kommet fuldstændigt bag på mig, at der er så mange, der har lyst til at følge mig. Det er simpelthen så dejligt, at jeg kan nå bredt ud.

– Det havde jeg slet ikke turdet håbe på. Men det beviser vel, at der mangler mennesker med handicap i mediebilledet, og derfor har jeg ramt et behov.

Louises profil er blevet så populær, at firmaer har fået øje på en forretning. De kontakter hende for at få hende til at reklamere for produkter. Senest har hun lavet et fotoshoot for online modegiganten Zalando.

– Det var dér, jeg for alvor følte, at jeg rykker noget. At jeg kan være en rollemodel. Jeg har fået den dejligste respons fra Zalandos kunder rundt om i Europa, som synes, det er fedt endelig at se en model i kørestol.

– Forhåbentligt har jeg været med til at bane vejen for, at det bliver normalt at se modeller med en eller anden form for handicap.

På det personlige plan er den største succes for Louise, at hun nu er blevet hende, hun engang selv savnede.

– Min mission var at blive den, som jeg selv manglede at kunne spejle mig i, da jeg voksede op.

Og mens sociale medier ofte kædes sammen med lavt selvværd, er det stikmodsat for Louise.

– Jeg har fået større selvtillid, og jeg er stolt over, at jeg kan være med til at repræsentere mennesker med handicap på en mere nuanceret måde.