I to år har psykisk vold været strafbart. Dommene skal man dog se langt efter

På Danners krisecenter kommer der dagligt voldsudsatte kvinder ind, der har brug for hjælp til at bringe sig selv og muligvis børn i sikkerhed fra den fysiske eller psykiske vold.

38-årige Anne er blandt de kvinder, der kom på krisecenteret, efter hun havde været udsat for psykisk vold af sin mand.

Han skabte en historie om, at Anne ikke kunne tage vare på sig selv. En historie som Anne begyndte at tro mere og mere på.

Da hun blev gravid med deres første barn, begyndte han at kontrollere Annes madindtag.

Han var bange for, at det ville skade barnet, hvis hun spiste forkert.

Anne fortæller, at han langsomt fik skabt en fortælling om, at han var den bedste forælder.

Annes læge opdagede hendes mands psykopatiske træk og gav hende nummeret til Danner.

Heldigvis er flere af de voldsudsatte i dag opmærksomme på, at vold kan være mere end slag, blå mærker eller brækkede lemmer.

Det kommer blandt andet, efter at Danner i 2017 startede en kampagne, der skulle gøre psykisk vold strafbart og starte en offentlig samtale om, at ikke al vold giver blå mærker.

1. april er det to år siden, at et enigt Folketing vedtog en ny bestemmelse i Straffeloven, der gør psykisk vold strafbart på lige fod med fysisk vold.

Men der er lang vej igen, før den fysiske vold og psykiske vold er ligestillet i retssystemet, mener direktør for Danner, Lisbeth Jessen.

Kun to procent bliver dømt skyldige

Siden 2019 er der blevet anmeldt 618 sager om psykisk vold, hvoraf 421 var i 2020.

Men der har kun været domsafsigelse i seks procent af sagerne. I 11 af sagerne er voldsudøveren dømt skyldig, hvilket svarer til to procent.

– Det er alt for få. Der er stadig tilbøjelighed til, at systemet ikke anerkender den vold, som ikke giver blå mærker, brækkede lemmer og blodudtrædninger i øjnene efter kvælertag, siger Lisbeth Jessen.

Psykisk vold vil sige, at en person mere end en gang nedgør, ydmyger, krænker, dominerer, manipulerer, truer eller isolerer en anden person.

Hvis man er udsat for psykisk vold, bliver ens selvværd nedbrudt, og ens liv bliver begrænset eller kontrolleret af voldsudøveren.

Flere kvinder, der er udsat for den psykiske vold, får også PTSD-lignende symptomer som angst og depression.

Volden ligestilles ikke, før der er faldet dom

Det lave antal afgørelser er, ifølge Lisbeth Jessen, en klar indikator på, at fysisk og psykisk vold ikke er sidestillet i retssystemet.

De psykiske voldssager er svære at bevise, fordi der ikke er tydelige, fysiske eller blå mærker hos offeret.

I familieretten bliver den psykiske vold også ofte fremsat som en påstand frem for et bevis.

Volden ender ofte med ikke at blive anerkendt og bliver i stedet omtalt som højkonflikter eller dysfunktionel samarbejde mellem mor og far.

I sager med fysisk vold er der derimod tydelige, fysiske beviser, og derfor tages de stadig mere alvorligt.

– Volden ligestilles ikke, før der er faldet dom. Når systemet mistror kvinderne og underkender volden, så giver systemet voldsudøveren muligheder for at forsætte sin kontrol af kvinden, siger Lisbeth Jessen.

Loven er kun to år gammel, kan man ikke forvente, at der går tid inden fysisk og psykisk vold er ligestillet?

– Jo, men samtidig må det ikke være en sovepude. Vi ved, at tusindvis lever med psykisk vold lige nu. Derfor må vi alle gøre os umage for at blive bedre og have mere viden om voldsformen, som efterlader så store ar på sjælen, siger hun.

Utraditionel efterforskning

Lisbeth Jessen slår fast, at der er behov for at tænke mere utraditionelt på efterforskningen af psykiske voldssager, for at de kan blive sidestillet med fysiske voldssager.

Efterforskningen skal ikke kun baseres på fysiske beviser, som beskeder på telefonen eller optagede samtaler.

Den skal også baseres på kendetegn eller mønstre i adfærden hos voldsudøveren, der kan vise, at voldsudøveren er tilbøjelig til at styre kvinden.

Forklaringer fra psykologer, behandlere, socialrådgivere og omgangskredsen er også vigtige, da det kan være vanskeligt for et offer for langvarig psykisk vold at forklare, hvad der er sket - også i retten.

Forebyggelse af psykisk vold og partnerdrab

Hvert år bliver cirka 12 kvinder udsat for partnerdrab, og forud for 75 procent af alle partnerdrab har der været psykisk vold.

Derfor håber Danner også, at myndighederne vil igangsætte en evaluering af kriminaliseringen af psykisk vold.

Den skal se på, hvad man kan gøre fremadrettet for at forebygge psykisk vold og partnerdrab.

– Det er en permanent og langsigtet ambition, for hvis vi vil forebygge partnerdrab og psykisk vold, så er det nødvendigt, siger Lisbeth Jessen.