Hun blev vækket midt om natten til beskeden om et angreb: "Vi må ikke være bange, fordi det her sker"

Natten til lørdag blev Oslo ramt af et terrorangreb på en bar for homoseksuelle i det centrale Oslo.

To mænd mistede livet, og 21 personer blev såret, da en gerningsmand åbnede ild på baren London Pub.

Den sigtede gerningsmand, en 42-årig mand, har været i det norske politis søgelys siden 2015, fordi der var tegn på radikalisering, skriver BT.

Tæt på hændelsen var Robin Mae Andersen. Hun arbejder som ungdomsmanager for Copenhagen Pride og var i den forbindelse blevet inviteret til Oslo Pride.

For Robin Mae Andersen har angrebet i Oslo været et stort chok. Og hun oplever angrebet som et angreb på hele LGBTQ+-miljøet.

- Det er et angreb på hele demokratiet. Det er et angreb på at være den, man er, og elske dem, som man har lyst til. Jeg er blevet sindssygt berørt af det.

- Naturligvis sørger vi over dem, der er ramt, og dem der er blevet dræbt, men jeg føler også, at det er et personligt angreb mod mig som transperson og mit miljø, siger hun.

100 meter fra angrebet

Robin Mae var fredag aften taget i byen med sine kollegaer efter en dag fyldt med festligheder i ”Pridepark” i Oslo.

En time inden angrebet fandt sted, valgte hun at tage hjem på sit hotelværelse, der ligger 100 meter fra London Pub, hvor angrebet fandt sted.

- Der var ikke nogen grund til, at jeg tog hjem, andet end en mærkelig, intuitiv følelse, siger Robin Mae.

Tilbage i byen efterlod hun sine to kollegaer og venner, der stillede sig i kø til netop London Pub.

- Heldigvis havde en af dem glemt sit ID. De blev ikke lukket ind og kom hjem på hotellet igen, fortæller hun.

Et par timer senere blev Robin Mae og kollegaerne vækket, ved at arrangørerne af Oslo Pride bankede på døren. De ville sikre sig, at alle deres internationale gæster var i god behold efter angrebet i byen.

- Det var et kæmpe chok, da vi bliver vækket. Klokken er to eller tre om natten, og da vi får at vide, at det er en terroraktion, begynder vi at føle os utrygge. Vi ved ikke på det tidspunkt, hvad der præcist er sket, men politiet melder ud, at situationen i Oslo ikke er stabiliseret, siger Robin Mae.

Tiden stod stille

Efter få timers søvn vågnede Robin Mae op til en telefon med ubesvarede opkald og beskeder fra venner og familie i Danmark, der skrev, om hun var okay og ”Hvor er du heldig”.

- Det med, at jeg har været heldig, det betyder også, at det kunne have ramt alle. Det er det værste at være vidne til, siger hun.

På trods af nattens hændelser tog Robin Mae og kollegaerne til en ceremoni for Internationale Prides på Oslos Rådhus om lørdagen. På gaden var ekstra politi sat ind, og hele byen føltes stille, selvom der var mennesker ude.

- Stemningen i hele byen var mørk. Det var meget uvirkeligt, og det var som om tiden stod stille for os alle sammen. Man stod midt i en folkesorg, siger Robin Mae og tilføjer:

- Jeg følte mig ked af det og vred. Jeg var bange, selvom vi godt vidste, at vi ikke skulle være det. For frygten må simpelthen ikke stoppe os.

Frihed

Weekendens chok sidder stadig i Robin Mae, men det har også været en påmindelse om, hvor vigtig Pride er.

Derfor har hun også tænkt sig at gå på gaden til Copenhagen Pride, der bliver afholdt fra den 13. til den 21. august i år.

- Vi bliver nødt til at gå på gaden til Copenhagen Pride, være synlige og kæmpe for vores rettigheder. Vi må ikke være bange, fordi det her sker.

- Samtidig er Pride også en kæmpe festdag, hvor vi har det sjovt sammen, og hvor vi fejrer, at man er den, man er, og elsker dem, man elsker, siger hun.

Temaet for Copenhagen Pride er i år ”Frihed”, og ifølge Robin Mae er der netop behov for et større fokus på frihed i verden lige nu.

- Vi har krig i Europa, terror i Oslo, politiske holdninger og ideologier, som vil tage vores individuelle frihed og rettigheder fra os. Jeg og mit miljø er virkelig under angreb lige nu. Pride har altid handlet om frihed, men det her tema har aldrig givet bedre mening end netop nu, siger hun.

Kommer du til at fejre Pride anderledes i år, efter det du oplevede i Oslo?

- Vi skal ikke være bange for at tage til Pride til sommer, men oplevelsen i Oslo sætter sig jo i en. Man skal desværre være der for at forstå, hvilken følelse man sidder med. Jeg kan mærke, at min krop stadig er i beredskab her et par dage efter.

- Det bliver måske et Copenhagen Pride, hvor jeg er lidt mere opmærksom, men det afholder mig ikke fra at være der. Hvis vi skal finde nogen mening i det her, så skal vi marchere, kæmpe og huske at sige, at vi elsker hinanden og er taknemmelige for, at vi stadig er her. Det er så vanvittigt bare at skulle sige det.