https://imgix.femina.dk/2021-08-16/det_progressive_prideflag.png
Alt er love

Regnbueflaget har fået selskab af flere farver. Læs her hvorfor

16. august 2021
af Nico Glad Golden
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Flere farver skal gøre prideflaget endnu mere inkluderende. Dragartist Jaxie gør dig her klogere på det nyeste prideflag.

De fleste af os kender regnbueflaget med de seks farver, rød, orange, gul, grøn, blå og violet, der skal afspejle mangfoldighed.

Flaget, der er designet i 1978, er det mest anvendte LGBT+-symbol, og du kan ikke undgå at få øje på det, når der verden over afholdes Pride-arrangementer.

Med tiden er flere organisationer ifølge LGBT+ Danmark begyndt at bruge det intersektionelle prideflag fra 2017, som også har en sort og en brun stribe, der skal symbolisere ikke-hvide mennesker.

Året efter kom det Det progressive prideflag til, som også inkluderer lyserøde, lyseblå og hvide striber, som du finder på flaget for transkønnede personer.

Et supplerende flag - ikke en erstatning

Det nye prideflag er taget i brug både af Copenhagen Pride herhjemme og i udlandet, oplyser folkene bag Copenhagen Pride.

Ifølge dem inkluderer det oprindelige prideflag alle, men flaget bliver opdateret løbende, så det passer til nutiden.

Der er ikke tale om en erstatning, men et supplerende flag, som inkluderer yderligere.

Dragartist Jaxie, der er aktuel ZULUs store dragdyst, gør dig her klogere på det nye, progressive prideflag.

Hvad går Det progressive prideflag ud på?

Det progressive prideflag er et nyt og mere nutidigt prideflag, som sætter særligt fokus på de grupper inden for LGBT+-familien, som endnu ikke har oplevet den samme fremgang, som fx hvide ciskønnede bøsser har.

Der er en hvid, lyseblå og lyserød stribe, som er fra transflaget. Den repræsenterer de transkønnede, som også er en paraplyterm for fx ikke-binære, folk, der generelt ikke befinder sig i højre eller venstre side af kønsspektrummet.

Den sorte og brune stribe repræsenterer alle ikke-hvide LGBT'ere.

Der skal særligt fokus på dem, fordi de stadigvæk er langt nede på listen, når det gælder lighed. De oplever både racisme inden- og uden for LGBT-miljøet, og den racisme gør det endnu sværere for dem at leve deres autentiske jeg og endnu sværere at være i fred.

Er det oprindelige regnbueflag ikke inkluderende nok?

Det oprindelige regnbueflag har haft forskellige designs. Det mest kendte er det, vi har haft i mange årtier nu – de seks striber: Rød, orange, gul, grøn, blå og lilla.

En af grundene til, det blev lavet, var, fordi LGBT+-folk ikke følte sig sete i deres lands lovgivning, politik, medier m.m.

Så i stedet for at gå med fx det danske flag til en demonstration mod manglende rettigheder som homoseksuel, biseksuel, transkønnet osv, så gik man med det flag for at sætte fokus på denne særlige gruppe mennesker.

Problemet gennem årene var, at der kun kom fokus på de hvide bøsser. Derfor var det en kæmpe hjælp i 2018, hvor Det progressive flag blev designet for at sætte fokus på en gruppe, der hverken følte sig sete eller hjulpet ved at bruge det oprindelige flag.

På samme måde som alle LGBT+-danskere er fra Danmark, men ikke føler sig sete med et dansk flag, fordi Danmark ikke fuldt ud er et lige land for alle, så følte de transkønnede, sorte og brune sig ikke sete i det seks-farvede flag.

Flaget er til for at sætte fokus på de minoriteter, der har brug for ekstra fokus, ekstra støtte og den samme oplevelse som fx hvide homoseksuelle har den dag i dag.

Det har startet en snak omkring lighed, som vi har brug for mere end nogensinde. Snakken skubber frem i samfundet - vi ser Black Lives Matters LM ske nu, selvom sorte altid står for skud i USA, det spreder sig på verdensplan og det hjælper hvis folk handler på det korrekt og ikke performativt.

Hvad er flaget et udtryk for i forhold til at være mere inkluderende?

Flaget er et udtryk for, at samfundet har en problemstilling i forhold til at løfte folk, der ikke er så tætte på det tynde, hvide, ciskønnede og heteronormative.

Lige nu ser vi hvide homoseksuelle mænd være lige så og på mange områder mere privilegerede end hvide kvinder.

Samfundet har en opgave, som dette flag sætter endnu større fokus på. Strukturel racisme findes overalt i samfundet – fx på skolebænken, i medierne og i lovgivningen.

Transfobi ses også tydeligt i lovgivningen, og selvom man har set fremskridt så er der lang vej endnu.

Læs også