Her får nybagte mødre lov til at komme sig med spabehandlinger og afslapning, men hvor er deres babyer?

- Virkelig?

Lee Kyeong-hae løfter øjenbrynene, men skynder sig at lægge ansigtet i professionelle folder.

- Øhm… jeg mener bare… jeg er bekymret for danske kvinders kroppe. Er de okay? Kan de klare det fysisk?

Jeg sidder på Lee Kyeong-haes kontor i Sydkorea og har netop fortalt hende om virkeligheden på de danske fødegange og nye mødres vilkår.

Herhjemme har femina i over et år dækket de kritisable forhold for gravide og fødende på de danske fødegange.

I Sydkorea er det utænkeligt, at en kvinde forlader hospitalet samme dag, hun har født. Faktisk bliver de fleste nye mødre passet på diverse klinikker i op til to måneder efter fødslen. Hvis man hellere vil passe barnet i hjemmet, tilbyder regeringen tilskud til hushjælp og plejepersonale.

Efterfødselstiden hedder på koreansk samchilil og betyder direkte oversat “21 dage”. Det er den periode, det forventes, at nye mødre slapper af og kommer sig ovenpå fødslen.

Den første uge foregår typisk på hospitalet, hvorefter mødrene tager til særlige “efterfødsels-klinikker”, på koreansk kaldet joriwon.

Lee Kyeong-hae er direktør på joriwon “Epatant le Berceau” i Seoul. Trods corona, som stadig er en stor del af hverdagen i Sydkorea, har hun inviteret mig ind på klinikken for at give mig et indblik i den luksus, der er en naturlig del af det at blive mor i Sydkorea.

Komfort over alt andet

Det er overraskende svært at komme til Epatant le Berceau. Klinikken ligger i udkanten af det vestlige Seoul på toppen af en høj bakke og er på den måde afskærmet fra den larmende storby.

Udefra ligner klinikken lidt et hotel. Det er en høj, kasseformet bygning domineret af store vinduer med “eL”, klinikkens kaldenavn, skrevet på facaden.

Da jeg træder ind i receptionen, bliver jeg mødt af en ung kvinde, der - som det er typisk i Sydkorea - beder mig tage mine sko af, før jeg træder ind. Jeg får i stedet et par bløde, hvide frotte-hjemmesko, der er væsentlig mere behagelige at have på, end de plastik-hjemmesko koreanske virksomheder normalt stiller til rådighed for besøgende.

Jeg finder hurtigt ud af, at det er kendetegnet for Sydkoreas joriwon: komfort over alt andet.

Jeg er kommet lidt for tidligt og træder ind i lobbyen for at vente på fotografen. Det første, jeg får øje på, er en gruppe på 8-10 kvinder. De er alle iført mundbind og samme hvide kjole, der ligner dansk hospitalstøj, med eL-logoer på.

De sidder i lobbyens bløde, cremefarvede sofaer, mens de betragter en af klinikkens ansatte, der med en virkelighedstro baby-dukke viser og forklarer de nybagte mødre, hvordan man får en baby til at gylpe.

Joriwon er et særligt koreansk fænomen. Den første joriwon åbnede i 1997, og på få årtier er joriwon gået fra at være en luksus for rige til at blive noget, der betragtes som et must for alle nye mødre.

Selvom den mest retvisende måde at oversætte joriwon til dansk er at kalde stedet en “efterfødsels-klinik”, minder joriwon mere om et wellness-ophold eller 5-stjernet kurbad end en egentlig “klinik”, der fører tankerne hen på hvide kitler og lugten af plastikslanger og sprit.

Joriwon er i praksis et hotel med det formål, at mødrene skal slappe af og give kroppen ro til at komme sig over fødslen. Minimumsopholdet er en uge, men det mest normale er at indlogere sig på joriwon i to uger, fortæller eLs direktør Lee Kyeong-hae.

- Efterfødselspleje er en integreret del af koreansk kultur. Da de første joriwon åbnede, var de ikke så populære, men nu er det blevet så normalt at bruge joriwon, at det er en udgift, alle par medregner i forbindelse med fødslen, siger Lee Kyeong-hae.

Mødrene ankommer som regel direkte fra hospitalet sammen med deres mand og baby. Her får de som det første deres eget værelse, og så kan de ellers se frem til et par uger med intet andet end total afslapning og pleje.

Stemningen sættes allerede i eLs lobby. Det er et stort, lyst lokale fuld af bløde sofaer, æstetiske kunstobjekter og store planter. I baggrunden lyder afslappende musik af den slags, man hører på kurbade og i massageklinikker.

Overtager familiens rolle

Mens nogle joriwon deler bygning med kontorer eller andre firmaer, er hele eLs bygning forbeholdt mødrene. Bygningen består af fem etager og kan huse op til 19 mødre ad gangen. Lige nu er alle værelser optaget.

- Det plejede at være sådan, at mødre, svigermødre eller anden nær familie tog sig af kvinderne, når de havde født. Men efter flere kvinder begyndte at arbejde, og mange par flyttede langt væk fra deres familie, tog joriwon over familiens rolle.

- Konceptet med joriwon er, at mødre ikke rigtig har adgang til kropslig pleje eller den rette undervisning i, hvordan de tager sig af deres baby eller sig selv efter fødslen, når de befinder sig på hospitalet. Derfor kommer de herhen, hvor vi som professionelle kan lære dem det, siger Lee Kyeong-hae.

Hver dag tilbyder eL diverse aktiviteter til mødrene, hvor der undervises i alt fra babymassage og de bedste ammestillinger til de mest effektive teknikker i bleskift, og hvordan man laver sin egen babyuro.

Parallelt med undervisningen er wellness-delen fuld af aktiviteter specialdesignede til at gøre morens krop stærk igen efter graviditeten.

Det indebærer eksempelvis yoga- og pilatestimer for at hjælpe med at rette op på eventuelle bækkenforstyrrelser forårsaget af graviditeten og under fødslen, massage med fokus på de muskler der er blevet anstrengt under graviditeten, og specialiserede spa- og hudbehandlinger der reducerer strækmærker og fremmer sund hud og hårforyngelse.

Alle eL’s produkter kan mødrene efter deres ophold købe og tage med hjem.

Savner ikke sin mand

Jeg møder Seo Hyun-ji i eLs lobby. Den 32-årige mor er som alle andre mødre på klinikken iført en lang kjole, uldsokker og frotte-hjemmesko. For selvom det er 32 grader udenfor, er det ifølge koreansk skik meget vigtigt, at kvinder efter fødslen holder sig varme.

Seo Hyun-ji fødte for 12 dage siden sit andet barn gennem et kejsersnit, som er den normale måde at føde på i Sydkorea, og den procedure lægerne anbefaler de fleste mødre at få foretaget.

Datoen for kejsersnittet var planlagt på forhånd, og fødslen foregik på et lokalt hospital. Dagen inden indgrebet tog Seo Hyun-ji og hendes mand op på hospitalet, hvor de overnattede og forberedte sig.

Fødslen gik som planlagt, og de efterfølgende seks dage blev Seo Hyun-ji på hospitalet for at komme sig. Så gik turen direkte til eL, hvor Seo Hyun-ji også havde overnattet efter sin første fødsel.

- Netop det her sted er godt, fordi det ligger lidt afsides, så det føles mere privat. Og på grund af corona er jeg nervøs for at være for tæt på for mange fremmede, forklarer Seo Hyun-ji.

At joriwon overhovedet var et tilvalg, var ikke noget, Seo Hyun-ji havde tænkt over, for hun kalder joriwon en “nødvendig” del af at komme sig ovenpå graviditet og fødsel.

Både Seo Hyun-ji og hendes mand anser det som en helt naturlig del af efterfødslen, og alle Seos venner og bekendte har brugt joriwon i forbindelse med deres fødsler.

Der findes joriwon overalt i Sydkorea, og de varierer i priser og komfort. De fleste kvinder vælger joriwon, der er tæt på deres hjem, for på den måde kan deres mænd let besøge dem, ligesom de kan møde andre nye mødre i nabolaget.

Seo Hyun-ji fortæller, at hun stadig er i kontakt med nogle af de mødre, hun mødte under sit første ophold for 17 måneder siden. Hendes nu 17 måneder gamle barn bliver passet af bedstemoren, mens Seo Hyun-ji er væk i sine 21 afslapningsdage.

- Nu, hvor jeg har to børn, har jeg brug for at slappe af og være veludhvilet, inden jeg kommer hjem, siger hun.

- Her er atmosfæren så afslappende, og jeg kan se træerne og lytte til fuglene. Og det er skønt ikke at behøve gøre rent eller lave mad.

Seo Hyun-ji stoppede med at arbejde, efter hun fik sit første barn, og hun har ingen planer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet foreløbig.

Med Seo som guide tager jeg et nærmere kig på klinikken. Her er meget stille, og det virker til, at de fleste mødre er på deres værelser.

Nederste etage er et køkken og spaområde, der tilbyder massage (som koster ekstra), særlig brystmassage, fodbade og voksbade til hænderne, alt sammen for at holde kvinderne varme og få deres muskler til at slappe af. Her sidder en enkelt mor med fødderne i et fodbad og øjnene rettet mod mobilskærmen.

Der er også et bad til at vaske hår, der ligner den slags, man ser hos frisører.

- Her er det ofte vores mænd, der vasker vores hår, siger Seo Hyun-ji.

- Efter et kejsersnit er det vigtigt, at vi holder os i ro, så de gør det for os.

Seo Hyun-ji fortæller, at hendes mand på grund af sit job ikke har tid til at besøge hende i hverdagen, men han kommer hver weekend og ser til hende og deres datter.

Da jeg spørger Seo Hyun-ji, om hun savner ham, griner hun.

- Nej! svarer hun.

Hvor er babyerne?

Klinikkens øvre etager består af mødrenes værelser. Af frygt for corona-smitte må jeg ikke gå ind på nogle værelser, men Seo Hyun-ji giver mig lov til at se hendes etage.

Vi tager elevatoren op, og det første, jeg får øje på, er et stort lokale med glasvægge. Inde i lokalet er seks babysenge med seks babyer i.

- Det er min datter, siger Seo Hyun-ji og peger på den ene af sengene.

Inde i lokalet står to ansatte, der holder øje med babyerne 24 timer i døgnet. Her kan mødrene frit vælge, hvor ofte de vil efterlade barnet hos de professionelle, så de kan slappe af. Mange mødre ser kun babyen et par gange om dagen, når det skal ammes, fortæller Seo Hyun-ji.

Mens vi taler, vågner en af babyerne. De ansatte sender os et strengt blik, og vi skynder os ned, hvor direktør Lee Kyeong-hae venter.

Siden eL’s grundlæggelsen har klinikken været styret af Lee Kyeong-hae. Samtlige ansatte, inklusive Lee, er uddannede sygeplejersker eller i gang med uddannelsen.

Med en ratio på mindst en ansat per tre babyer betyder det, at der er konstant overvågning af både babyer og mødre samt et personale, der er uddannede i at hjælpe, hvis der opstår nogle former for helbredsproblemer.

Hver etage har desuden faste ansatte, så det er de samme sygeplejersker, der tager sig af mor og barn. Derudover har klinikken tilknyttet en læge uddannet i traditionel koreansk medicin, der tilbyder hver mor en skræddersyet medicinsk behandling for at komme sig hurtigst muligt.

Et andet vigtigt aspekt af joriwon er maden. Der er klare regler for, hvad nybagte mødre bør og ikke bør spise, og der er et stort fokus på, at kvinder skal spise ordentlig og nærende mad.

På eL får kvinderne tre måltider og tre snacks om dagen, hvor den vigtigste ret er tangsuppe, kaldet myuk-guk, der ifølge koreansk tradition er det bedste til at få kroppen til at hele efter en fødsel.

eL er en af de finere joriwon, og et af deres bedste tilbud er ifølge Lee Kyeong-hae det såkaldte “24 hour baby cam”. I klinikkens “baby-lokaler” er der over hver seng et kamera, der via en app tillader op til fem personer ad gangen at holde øje med babyen 24 timer i døgnet.

På den måde kan både forældre og bedsteforældre sikre sig, at barnet konstant har det godt.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at jeg endnu ikke har set en eneste mor i selskab med sit barn. Selv under baby-gylpe-undervisningen havde ingen af mødrene deres eget barn med. Men det er helt normalt, forsikrer Lee Kyeong-hae mig om.

- Nogle gange har vi udenlandske mødre her, og det overrasker mig hver gang, at de konstant vil tage sig af deres baby selv. Koreanske mødre efterlader babyen hos de professionelle, så de kan slappe af, siger Lee Kyeong-hae.

Hun kalder det en “kulturel forskel”:

- Det virker som om, at der er en anden attitude i måden at passe babyer i Europa.

- Vesterlændinge tror, at når de har fået et barn, skal de selv stå for at tage sig af det, men sådan er det ikke i Østasien. Før var det familien, og nu er det professionelle, der passer barnet.

Fædre spiller heller ikke en stor rolle i joriwon. Selvom de har lov til at komme og gå, som det passer dem og endda overnatte, ser jeg kun kvinder.

Lee Kyeong-hae fortæller, at nogle nye fædre tager en uge fri, bliver på eL og deltager i undervisningen og passer deres kone, men langt størstedelen kommer kun en sjælden gang imellem.

Siden jeg trådte ind på klinikken, har jeg ikke set en eneste mand.

- Generelt har mænd så travlt, at de ikke har tid til at komme. Da de arbejdede hjemme på grund af corona, så vi dem meget mere, siger hun og tilføjer, at hun dog generelt oplever, at yngre fædre deltager mere i børnepasningen end tidligere generationer.

Ikke børn nok

Det er ikke billigt at overnatte på eL.

Et standard-ophold på 14 dage koster 6,2 til 10,1 millioner won svarende til 34.000 til 60.000 kroner afhængig af værelsestypen.

En stor udgift i Sydkorea, hvor gennemsnitslønnen er 16.500 kroner om måneden, hvilket fortæller noget om, hvor vigtig efterfødselstiden og den rette behandling af nye mødre betragtes af mange koreanere.

De seneste år er antallet af babyer i Østasien styrtdykket. Værst i Sydkorea. Landets fertilitetstal, som er det gennemsnitlige antal børn, en kvinde føder i sin levetid, målte i 2021 0,81. Et fald fra 0,84 året før.

Den sydkoreanske regering er derfor desperate efter at skabe flere par og børn. Det betyder utallige kampagner og ikke mindst stor økonomisk hjælp til nybagte mødre.

For de par, der ikke har råd til at købe et ophold på joriwon, hjælper regeringen med at sende plejepersonale til parrets hjem, som kan hjælpe mødrene i efterfødselstiden, ligesom man som ny forælder kan få diverse økonomiske tilskud og fordele.

Selvom Sydkorea fortsat endnu ikke har fundet vejen til at skabe større befolkningsvækst, er flere andre østasiatiske lande blevet inspireret af joriwon, og klinikkerne har bredt sig til blandt andet Japan, Taiwan og Kina.

På eL kan Lee Kyeong-hae fortsat ikke komme sig over danske kvinders vilkår.

- Da jeg fødte mit barn, kunne jeg dårligt gå i dagene efter. Mine bryster føltes mærkelige, og hele min krop var i smerter.

- Jeg forstår ikke de danske kvinder. Hvordan klarer de det uden hjælp? Og hvordan sikrer de sig, at deres krop heler optimalt?