Har du også holdt øje med dit barns ”tigerspring”? Måske findes de slet ikke

Inden for babylitteratur står bogen “Vidunderlige uger” som en af de mest læste og købte bøger til nybagte forældre nogensinde. Bogen går i dybden med 10 udviklingsspring, som dit barn går igennem i løbet af barnets første tid.

Udviklingsspringene kaldes i bogen også for “tigerspring”, og de er blevet vidt diskuteret i barselsgrupper og andre steder, hvor forældre har haft brug for at lufte, hvor langt deres barn er kommet i sin udvikling og den tilhørende bekymring og frustration over manglende nattesøvn.

Den engelske version af bogen er solgt mere end 2,5 millioner gange, og i Danmark er der solgt 20.000 eksemplarer. Der findes også en app, som i Danmark er købt mere end 150.000 gange.

Men teorien bag bogen er mere end 30 år gammel, og forskere diskuterer, om det videnskabelige belæg bag teorien er stærkt nok. Det skriver Berlingske.

Bogen er skrevet af et ægtepar, den hollandske antropolog Hetty van de Rijt og etnolog og udviklingspsykolog Frans Plooij.

Ifølge forfatterne er der tale om ti “tigerspring”, som barnet går igennem i løbet af de første 20 måneder, hvor babyen sover dårligere, klynker mere og er omklamrende.

Forskerægteparret kom på teorien, da de studerede chimpansemødre og -unger. De fandt frem til, at chimpanseungerne havde regressionsperioder, hvor de gik tilbage i udviklingen. Efter regressionsperioden er ungen i stand til at udvikle nye færdigheder.

Derfra tænkte de, at menneskeunger også kunne gå igennem regressionsperioder i den første levetid.

I 1992 publicerede forfatterne en fagfællebedømt artikel i “Journal of Reproductive and Infant Psychology”. Resultaterne fra deres forskning viste, at der var 10 regressionsperioder på bestemte tidspunkter blandt de 15 babyer, som de havde fulgt gennem studiet ved hjælp af spørgeskemaer, som mødrene udfyldte. Samme år skrev og udgav de bogen “Vidunderlige uger”.

Carolina de Weerth er i dag professor ved Radboud University Medical Center, og hun lavede et lignende studie i april 1992 som ph.d.-studerende ved Frans Plooij. Her skulle hun i 15 måneder observere fire babyer og deres mødre i tre timer.

– Jeg så ikke en regressionsperiode og derpå et udviklingsspring. Antallet af regressionsperioder adskilte sig også fra det, de havde fundet, fortæller Carolina de Weerth til Berlingske om Frans Plooij og Hetty van de Rijts resultater.

Hun fandt derimod ud af, at børnene udviklede sig individuelt, når det kom til kognitiv og social læring.

Carolina de Weerths resultater blev udgivet i 1998, og det førte til en større konflikt mellem hende og Frans Plooij.

Der er siden blevet lavet flere studier af teorien om "tigerspring", men ingen af større omfang. Forskere diskuterer derfor, om belægget for teorien er stærkt nok.

Én af dem er Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og ekstern lektor ved Syddansk Universitet samt seniorforsker ved Center for evidensbaseret psykiatri, som Berlingske har talt med.

Hun mener ikke, at et studie med 15 babyer er nok til at tale om evidens.

Det ville ifølge Pernille Darling kræve et studie med flere tusindvis af babyer for at fastslå, at teorien holder stik. Derudover mener hun, at der er noget problematisk i at sætte en tidslinje på, hvornår regressionsperioderne rammer babyer.

– Jeg kan blive bekymret for, at sådan en tidslinje kan skabe bekymring – især hos førstegangsforældre. For der er ikke noget, der kan skabe større utryghed hos forældre, end hvis deres barn ikke udvikler sig som forventet, siger Pernille Darling til Berlingske.

Flere forskere tilslutter sig desuden Darlings bekymringer om de videnskabelige udfordringer, blandt andre antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen, som kalder bog videnskabeligt for ”totalt problematisk”.