Han spurgte, om de ville spørge en kvinde, om hun havde lyst, før de kyssede hende. Svaret siger alt

Under et foredrag om MeToo på en højskole spurgte kønsforsker Christian Groes eleverne, om de ville spørge en kvinde på en date, om hun havde lyst, før de kyssede hende.

Kun én ud af 50 unge mænd sagde ja. Men næsten alle kvinderne ville foretrække at blive spurgt, sagde de. Det ville ligefrem være sexet, pointerede en af kvinderne.

Mændene var i vildrede over de nye spilleregler efter MeToo.

“Man ved jo ikke længere, hvad kvinder vil have”, sagde en ung mand opgivende.

En ung kvinde i forsamlingen svarede: “Du kan jo altid spørge.”

– Mange mænd frygter simpelthen, at det er et svaghedstegn. De frygter, hvad kvinder synes. Mænd gør jo de her ting ud fra, hvad de tror er det rigtige over for en kvinde, og derfor er det nogle gange overraskende for dem, at man bare kan spørge. Mange mænd synes, det er for vattet. De tænker: ”Man skal selv kunne regne ud, hvad kvinden vil have”, siger antropolog og kønsforsker Christian Groes til femina update.

Ifølge ham er der en kæmpestor kønskløft, når vi taler om MeToo og efterdønningerne af de mange sager, der de senere år har fået konsekvenser for flere magtfulde mænd. Og det viser sig altså også, når unge mennesker flirter.

Christian Groes har netop udgivet en ny debatbog “Da MeToo ramte manden”, hvori han undersøger, hvordan MeToo har påvirket danske mænd.

Da tv-vært Sofie Linde i efteråret 2020 stillede sig op på en scene i bedste sendetid og fortalte, at en mediechef havde forsøgt at presse hende til sex, startede hun en kvinderevolution, siger Christian Groes.

Men det var først senere, da massevis af vidnesbyrd fik konsekvenser for magtfulde mænd, som måtte fratræde prominente stillinger, at det udviklede sig til en manderevolution.

Der begyndte MeToo at påvirke helt almindelige mænd. I dag har MeToo forandret det danske samfund fuldstændig, ikke mindst vores syn på køn og magt, siger han.

– Det er klart, at Sofie Lindes tale, men i øvrigt også hele hashtag-bevægelsen, har gjort indtryk – også på mænd. Men da det ramte f.eks. Morten Østergaard, påvirkede det mænd mere eksistentielt. Det betød, at mænd begyndte at tænke over, hvad de selv havde gjort, og nogle blev også særligt bange for konsekvenserne. Det blev et andet wake-up call.

At MeToo-sager resulterede i, at flere mænd i høje stillinger fra især underholdningsbranchen, medieverdenen og i politik blev stillet til regnskab for deres magtfuldhed og krænkelser, skabte en normændring, forklarer Christian Groes.

– Mange kvinder vil sige, at det, der inspirerede dem, var Sofie Lindes tale. Det inspirerede kvinder til at stå frem, hvorefter nogle mænd trådte tilbage. Men det var det at være vidne til, hvordan magten forsvandt under fødderne på magtfulde mænd, der gjorde det helt store indtryk på mange mænd.

Fra kvinderevolution til manderevolution

I bogen taler Christian Groes med 18 forskellige mænd, og det første, han lagde mærke til, da han rejste ud til dem, var, at det var som om, at alle mænd var blevet påvirket på en eller anden måde af MeToo, uanset hvilken holdning de så havde til det. Alle mænd har følt sig ramt på godt eller ondt af det, der skete.

Nogen havde sympati med de mænd, der trådte tilbage. De syntes, det var uretfærdigt, og så spurgte de: "Hvad må man så nu?". "Må man stadig flirte?”.

– Det er interessant, når en mand i Nordjylland eller Sønderjylland, som ikke har noget tilfælles med de her magtmænd i København, tænker, at det får konsekvenser for dem selv. Det eneste, de har tilfælles, er, at de er mænd.

På den måde skete der en dominoeffekt, som gjorde, at sagerne fik konsekvenser i alle dele af landet, slår Christian Groes fast.

– Det var en kvinderevolution, der blev til en manderevolution. Det er i hvert fald det, jeg hævder. Næsten alle kvinder, jeg har talt med, har sagt, at de har oplevet noget grænseoverskridende i en eller anden grad. Og det har mænd ikke. Eller også vil de ikke indrømme det. Det er forskellen. Det vil sige, at der er en forståelseskløft mellem mænd og kvinder, fordi mænd ikke har de samme oplevelser og erfaringer.

Ifølge Christian Groes udviklede det sig til en manderevolution på grund af det solide mandefællesskab, der eksisterer og alene bygger på, at de er mænd.

– Det er egentlig bizart, men sådan er det. Det fik jeg i hvert fald bekræftet af at være ude og snakke med mænd. Når det rammer nogle mænd på de her privilegier i toppen, så kommer det til at føles som om, at det også angår alle andre.

De mænd, som det fik konsekvenser for, er forbilleder, forklarer Christian Groes. Det er mænd, som sidder i toppen af hierarkiet. De mandlige fyrtårne i et samfund, som man spejder efter. Og når de ikke længere er urørlige, så er ingen mænd urørlige.

– Derfor kalder jeg det også kongens fald, og det får rystelser ned igennem mandehierarkiet.

Han skelner i sin bog mellem to begreber om mænd i kølvandet på MeToo: At være henholdsvis mandesåret og privilegiesåret.

Er man mandesåret, føler man sig ikke længere god nok, fordi man ikke lever op til de krav, som kvinder eller samfundet stiller til mænd.

At være privilegiesåret handler derimod om følelsen af at de fordele, man tænker, man har haft, altså de gamle idealer om manden som forsørgeren, og den stærke og styrende part, er væk. Bl.a. fordi kvinder er blevet uafhængige af mænds penge, beskyttelse og ’gode råd’.

– Mandesårede mænd vil gerne blive bedre mænd og tilpasse sig de nye normer for at tilfredsstille kvinden. Mens den privilegiesårede mand vil blive vred. Han vil kritisere forandringen. Han vil sætte sig over i hjørnet og være utilfreds med den udvikling, der foregår. Det er også den type mænd der skeptisk overfor ligestillingsidealerne.

Må man stadig flirte?

MeToo blev for mænd et reality-check, for de ældgamle idéer om, at magtfulde mænd kan gøre, hvad de vil over for kvinder, er blevet udfordret.

Grænseoverskridelser kan ikke foregå i det åbne længere. De vil blive set og påtalt, og det betyder ifølge Christian Groes, at der er sket en kulturændring.

Den kulturændring kan deles op i to zoner: Det professionelle liv og det private liv.

Mange MeToo-sager har handlet om det professionelle liv, hvor overordnede har været grænseoverskridende over for ansatte eller andre, der var under dem i hierarkiet. Og de har ikke altid været bevidste om deres magt på samme måde, som de er i dag.

Samtidig er der kommet en øget følelse af ansvar hos mange mænd i deres datingliv. På den måde har MeToo også haft konsekvenser for mænds private liv.

– Der vil jeg også mene, at der er forskel på de spilleregler, som gælder på en arbejdsplads, og de spilleregler, der gælder på en date eller på en natklub. Man må også gerne flirte på arbejdet, men der skal være en gensidighed i intimiteten, og man skal tænke sig om, hvis man har magt.

Christian Groes påpeger også, at der i kølvandet på MeToo måske er ved at udvikle sig, hvad man kan kalde en ny mande- og følsomhedskultur blandt storbyens unge.

Ifølge ham handler det også om, at man i dag skal tænke mandighed på en anden måde. Sådan at man faktisk tør spørge og interessere sig for, hvad kvinden har lyst til.

Men der er altså stadig forskel på, om du er ung eller gammel og om du bor i København eller i provinsen.

– Ude i landet er der en idé om, at MeToo er noget Københavneri eller et storbyfænomen. Det er nogle få veluddannede i København, der har fået de her idéer om samtykke og antisexisme. For kulturændringen foregår ikke helt så hurtigt i store dele af provinsen.

Men samtidig ændrer også det sig i takt med, at vi også ser MeToo- og sexismesager dukke op andre steder i landet.

– Normerne har jo på mange måder ændret sig, men derfor kan der godt være en stor modstand. Men jeg tror egentlig, at modstanden fra de ældre generationer og fra dele af provinsen bliver mindre med tiden.

Christian Groes tror, at mere empatiske maskuliniteter vil vinde frem. På tværs af generationer vil mænd gradvist blive mere bevidste om grænser og være med til at udvikle de nye spilleregler.

– Som tiden går, er der ikke tvivl om, at de nye normer vil udbredes, slår han fast. Og det er en ny virkelighed som alle må forholde sig til, hvad enten man vil det eller ej.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: