Alejandra Quiroz on Unsplash
Kærlighed og sex

Tinder-fortællinger: Hun undrede sig over hans opførsel på første date. Nogle år senere fik hun den overraskende forklaring

17. marts 2023
Af Redaktionen
Foto: Unsplash
"Da vi kom ind i mørket, tog han pludselig mit hoved og ville kysse mig." Læs denne Tinder-fortælling fra en af vores læsere.

Jeg matchede med en ret pæn mand på Tinder. Vi mødtes inde i byen, og der var ganske go kemi mellem os.

Vi gik hen og købte en falafel, og han var SUPER imødekommende.

Han foreslog, at vi tog på Nationalmuseet og så deres mørkeudstilling. Jeg var lidt overvældet af hans lækre energi, men også en smule lost.

lost, at vi fem minutter senere gik hånd i hånd inde på museet. Da vi kom ind i mørket, tog han pludselig mit hoved og ville kysse mig.

Jeg blev nærmest 14 år igen (jeg er 54 år) og fik sagt, at det føltes lige hurtigt nok. Vi gik i stedet ned til Vandkunsten og hørte lidt livemusik.

Han tog mig ind til sig, så jeg nærmest sad på skødet af ham. Jeg følte mig stadig overvældet, men også nysgerrig.

Det blev ikke til flere dates, men efter et par år stødte jeg på ham igen. Til et såkaldt "Hjertemøde", en form for gruppemøde, hvor man snakker om relationer, sex og grænser.

Jeg fortalte ham, at vi engang var på date og havde gået rundt hånd i hånd på Nationalmuseet.

Hans svar var: "Det var nok i min maniske periode …"

Min opfattelse af ham var, at han havde en skøn energi – men også en smule overgearet. Så det hele gav pludselig mere mening.

Tinder byder virkelig på lidt af hvert.

Tinder-fortællinger

Har du en sjov, spændende eller skør Tinder- eller dating-historie, du vil dele med os?

Så send os din historie på redaktionen@femina.dk. Husk at skrive "Tinder" i emnefeltet.

Du kan også sende også en privat besked på Facebook eller Instagram.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i historierne. Du optræder anonymt.

Læs også