Gry Jexen: Moderskabet blev startskuddet til det der nu er hendes job

I Rude Skov findes der en hel særlig bænk. I hvert fald for historiker, forfatter og foredragsholder Gry Jexen. På den bænk har hun i flere år siddet dag efter dag med kaffe i et termokrus og skrevet dagbog.

En dag i 2018 skrev hun: ”Jeg har fundet på et projekt på Instagram, der hedder ”Kvinde Kend Din Historie”. Og jeg har allerede 200 følgere! Jeg drømmer om, at jeg en dag kan lave en podcast eller skrive en bog”.

Gry ryster grinende på hovedet, da hun fortæller om dagbogen, og det forstår man godt. Det kan føles som en helt anden kvinde, der skrev de ord.

I dag har Gry Jexens Instagram-profil, der formidler oversete kvinder fra historien, over 80.000 følgere på Instagram. Hun har udgivet en bog om kvinder i historien til voksne – og også en til børn. Og så har hun holdt over 350 foredrag om det emne, hun er så passioneret omkring.

Missionen er at få skrevet kvinderne ind i historien, for som hun siger:

– De var i høj grad en del af deres samtid og samfundet, og derfor skal de selvfølgelig også være en del af historieformidlingen.

Adspurgt, hvem hun især er inspireret af, har hun svært ved at vælge, fornemmer man. Der er så mange kvinder, der har gjort inspirerende ting gennem tiden.

– Nogle gange oplever jeg, at de her kvinder nærmest rejser sig for mig. Det er, som om jeg har en samtale med dem – så meget spejler jeg mig i dem, siger Gry, der dog efter lidt tænketid fremhæver Anne Marie Carl Nielsen som én, hun har et særligt forhold til.

Hun var komponist og dirigent Carl Nielsens kone. Mens de var sammen, havde Marie en stor karriere som billedhugger, men hun blev glemt i eftertiden.

– De møder hinanden i Paris, og det er bare så romantisk. De bliver forelskede hurtigt og gifter sig nærmest lige så hurtigt – og de lover hinanden, at de aldrig skal stå i vejen for hinandens kunstneriske virke, fortæller Gry og fortsætter:

– Det fantastisk ved Carl og Marie er, at de har skrevet så mange breve til hinanden og så meget dagbog. Så man kommer helt ind i deres parforhold med alt, hvad det indebærer af udfordringer og store følelser. Det overraskede mig, at selv om vi er i 1890’erne og frem, så er der faktisk ikke særlig stor forskel på det, de bakser med, og det, vi gør i dag.

– At læse deres breve kan for eksempel være ligesom at læse en SMS, jeg skriver til min mand, når jeg er vred på ham, ikke?

At love hinanden, at de ikke må stå i vejen for hinandens kunstneriske virke, viser sig at være nemmere at love end at holde for Marie og Carl, fortæller Gry. Marie, som hun mest kaldes, skal rejse meget med sit arbejde, og det er ikke velanset i starten af 1900-tallet – især ikke, når man samtidig er mor til tre børn.

– Jeg føler et stort slægtskab med Marie, fordi hun var passioneret og holdt fast i sin passion, selv om hun fik børn. Hun fandt ikke al sin lykke i moderskabet, og det har jeg heller ikke gjort.

– Da jeg fik min søn, var der vitterligt kun lyserøde og lyseblå cupcakes på Instagram og kvinder med modeltynde kroppe, selv om de lige havde født. Det var fortællingen om moderskabet, siger Gry, for hvem moderskabet lige præcis blev startskuddet til det projekt, der nu er blevet hendes fuldtidsbeskæftigelse.

At blive mor fik hende til at forstå, at noget var galt med den måde, vi gennem tiden har fortalt om kvinder og deres liv på.

– Den kulturelle fortælling om moderskabet er jo, at det er kvindernes rette plads. Som mor bliver du dig selv. Jeg blev selv meget hurtigt gravid, jeg havde en problemfri graviditet, jeg havde en problemfri fødsel, en amning, der fungerede, og en sund dreng, der voksede.

– Alligevel var jeg ikke glad! Jeg havde nok en efterfødselsreaktion, men jeg turde ikke sige det, for jeg fik hele tiden at vide, hvor dygtig jeg var. Jeg var flov over, at jeg ikke var lykkelig, fortæller Gry, der var på barsel med sin søn, mens de andre studerende ifølge hende ”drønede forbi hende i et lyntog”.

Noget skulle hun tage sig til, og det blev historieformidling.

– Da jeg blev mor, gik det op for mig, hvad feminisme egentlig handler om. Vi er oppe imod strukturelle og historiske mekanismer! Det handler ikke kun om det, vi føler, for det, vi føler, er også påvirket af de her strukturer.

– Jeg begyndte at undersøge historien omkring det her, og jeg kunne virkelig spejle mig. Jeg kunne få masser af viden om min krop og det sundhedsfaglige, men hvad med mit sind? Der har historien en vigtig betydning. Jeg hylder bogen ”Kvinde Kend Din Krop” med navnet ”Kvinde Kend Din Historie”, men jeg siger samtidig: Vi skal have viden om kroppen og biologien, ja, men vi skal også have viden om kulturhistorien, for den former os.

Lave noget andet?

Da Gry endelig blev færdiguddannet, havde hun som andre historieuddannede svært ved at finde et arbejde. Hun drømte om at blive museumsinspektør, gerne på et kulturhistorisk museum, men den slags job hang ikke på træerne – slet ikke for en nyuddannet.

– Det var hårdt at være arbejdsløs, og jeg mødte virkelig en mur. Det første, de sagde til mig nede på jobcenteret, var: ”Ja, jeg kan se, du har læst historie. Kunne du ikke tænke dig at lave noget andet?”. De tænkte ikke, at historiefaget var vejen ind på arbejdsmarkedet. Så der skete nogle ting, der provokerede mig.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke: ”Det skal være løgn! Jeg har ikke taget den her uddannelse for sjov.” Jeg ville prøve at give det et ordentligt skud at få lov at arbejde med historie, fortæller Gry, og så er vi tilbage ved den dag, hun sad på bænken i Rude Skov lidt væk fra hendes rækkehus og skrev dagbog efter at have stiftet sin Instagram-profil.

– Jeg brugte mig selv som eksempel. Jeg læste fem år på universitetet, og fordi jeg ikke selv opsøgte at læse om kvinder, kom jeg ud med nul viden.

– Det betyder jo selvfølgelig ikke, at jeg var helt blank, men det var vigtigt for mig at italesætte det hul i min og andres viden. Min Instagram-profil var mit bud på, hvordan man kunne lukke det hul i min og andres viden. Det blev også min måde at øve mig på at formidle historie uden at have et formidlingsjob.

Da Gry skabte sin Instagram-profil, havde #metoo endnu ikke rullet ind over Danmark. Som Gry siger: Der var ikke en bred snak om ligestilling – nærmest tværtimod. Og så var der ikke særlig mange profiler på sociale medier, der formidlede viden. Men det gjorde Gry.

Med sit mundrette sprog og passionerede formidling voksede og voksede profilen, og snart fik hun også en podcast og skrev sin første bog, ”Kvinde Kend Din Historie: Spejl dig i fortiden”, hvor 15. oplag netop er gået i trykken.

– Jeg kunne slet ikke forestille mig, at hverken bog eller podcast var inden for rækkevidde. Og to sekunder efter var begge dele sket, fortæller Gry om den yngre version af sig selv, der sad på bænken i Rude Skov.

– Jeg tror, jeg tænkte, det var uden for min rækkevidde, fordi jeg er ydmyg over for mit fag. Jeg ved, hvad det kræver, og at det er svært. Jeg har mange forbilleder, og jeg følte nok ikke, jeg var god nok. Men det betød jo ikke, at jeg ikke havde drømmen.

–Jeg turde faktisk godt drømme om det, og jeg havde en mavefornemmelse af, at hvis jeg gjorde det her ordentligt, kunne det blive stort. Jeg forestillede mig bare ikke, at det ville gå så hurtigt.

Men hurtigt gik det. Faktisk så hurtigt, at Gry fik svært ved at følge med.

På skuldrene af andre

– Jeg begyndte at få alvorlige stresssymptomer. Især 2022 var rigtig slemt. Jeg holdt foredrag hele tiden – jeg var rundt på alle biblioteker. Der er ikke en flække, jeg ikke har været i. Og samtidig skrev jeg min børnebog. Så jeg havde mange hatte på, siger Gry om den tid i hendes liv, hvor hendes lille Instagram-profil pludselig voksede til at blive en levevej.

– Jeg fik kronisk hovedpine og syntes mest bare, det var rigtig irriterende. Jeg tog mig slet ikke af mig selv, for jeg vidste ikke, hvordan man gjorde. Det, som er så vildt ved den her verden, er, at alle mulige mennesker ofte siger til én, at man skal huske at passe på sig selv. Den sætning – ”nu husker du at passe på dig selv” – er så vild, for hvorfor passer vi ikke på hinanden?

– Samtidig var jeg jo også glad, og det er vigtigt for mig at understrege. Alt lykkedes jo! To år forinden havde jeg intet job, og nu levede jeg pludselig af at formidle historie. Så jeg følte mig ikke hverken ked af det eller udmattet, men min krop sagde stop. Den kunne ikke følge med, fortæller Gry om den tid i hendes liv, som hun med sine egne ord først er begyndt at forstå på bagkant.

Gry vidste intet om at have bred succes og drive forskellige typer medier.

– Da jeg skulle udgive bogen, vidste jeg ikke, at det var vildt, at alle aviser ville lave et stort interview med mig. Det var først lang tid efter, det gik op for mig, hvor forkælet og heldig, jeg var. Jeg troede bare, det var en del af jobbet. Det siger noget om, hvor uerfaren jeg var.

Alligevel gjorde Gry det. Hun arbejdede på, at hendes mission skulle lykkes. Hvorfor vaklede hun ikke?, tænker man måske, og Gry er hurtig til at nævne sine forældre. De er begge folkeskolelærere, og hun er vokset op med dem i en lejebolig mellem Hellerup og Ryparken.

– Jeg har fået et godt selvværd med hjemmefra. Jeg kan godt have rigtig dårlig selvtillid, men selvværdet er med mig. Jeg ved godt, jeg fortjener en plads i verden og har værdi som menneske. Det er mine forældres skyld. De har altid støttet mig, siger Gry og fortsætter:

– Min far er meget musisk og har givet mig en stor interesse for musik, og min mor er virkelig rolig i sig selv og er litteraturinteresseret.

– Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om et tidspunkt, hvor mine forældre har fået mig til at have det dårligt med mig selv. De har selvfølgelig opdraget mig og rettet mig ind, men jeg fik altid at vide, jeg var god nok, som jeg er. Og det prøver jeg nu at give videre til min søn, for det er simpelthen en gave.

Samtidig er der også nogle dele af forældrenes værdisæt, Gry har udfordret – i hvert fald en smule.

– Jeg har dog heller aldrig fået at vide, at jeg var bedre end andre. Mine forældre er meget fællesskabsorienterede, og det har jeg nok skulle aflære en smule selv. Selvfølgelig skal man invitere hele klassen til fødselsdag, når man går i folkeskole, men man behøver det altså ikke som voksen. Der må man bare gerne invitere dem, man godt kan lide, siger Gry og smiler.

– Jeg kan være meget bange for at glemme nogen eller træde nogen over tæerne, og det kan godt betyde, jeg bliver lidt undskyldende over for mig selv. Jeg har været meget bevidst om, hvem jeg står på skuldrene af og været ivrig efter at fremhæve dem.

– Samtidig skal der jo også være plads til at sige, at det er noget, jeg har gjort, og som jeg kan være stolt af. Og den balance har jeg skullet finde.

Historien i familien

Gry bor stadig i Birkerød med sin mand, Christoffer, som de flyttede til, da deres søn var halvandet. Christoffer og Gry mødte hinanden gennem Grys fætter, som tog Christoffer med til en koncert med Grys countryband. Hun stod på scenen og sang, og hurtigt forelskede de sig.

– Jeg syntes, han var virkelig lækker. Jeg var lige kommet ud af et forhold, og jeg tænkte egentlig ikke, at jeg skulle være sammen med nogen igen. Men så viste han sig at være virkelig sød. Og nu har vi været sammen i 13 år. Det er ret vildt, for vi er jo blevet voksne sammen. Vi var nogle andre mennesker, da vi mødte hinanden.

Og Christoffer er ligesom forældrene en vigtig del af grunden til, at Gry er der, hvor hun er i dag.

– Jeg er en drømmer og en kreativ sjæl, mens Christoffer har været elitesvømmer i mange år. Han er vant til at arbejde meget målrettet og har været så god til at bakke mig op. Han har sat mig fuldstændig fri og sagt: ”Jeg tror på dig, også selv om du ikke tjener nogen penge lige nu. Vi finder ud af det hele”.

Det med opbakningen er et tilbagevendende emne i Grys liv. Der er ingen soloshows, siger hun igen og igen. Måske hun endda er et præmieeksempel på, hvad støtte kan betyde for et menneske?

– Mange mennesker kunne måske have gjort det samme som mig, men manglede støtten, understreger Gry,

– Og jeg kniber mig selv i armen hver dag over, at jeg har så meget opbakning. Det motiverer mig så meget til at blive ved. Selv den lidt ældre generation af historikere tager mig med som en fagkollega på lige fod med andre, selv om de godt kan have lidt svært ved at forstå, at kvinders historie altså ikke er niche, griner hun så.

– Jeg har dog også brugt rigtig mange kræfter på at være fagperson og ikke så meget kvinde. Jeg har virkelig haft behov for at understrege, at det her handler ikke om mine følelser. Der var mange journalister i starten, der spurgte mig, hvorfor jeg følte, kvinderne ikke fyldte i historien. Men altså! Det er jo ikke en følelse, det er fakta!

Nu er Gry så småt i gang med endnu en bog om kvinder i historien. Der kommer også mere tv og flere foredrag, for tilbuddene er mange, når man formidler historiens markante kvinder.

Men faktisk findes den bedste indsigt i kvinders kulturhistorie lige for næsen af os – og ofte i vores egen familie – understreger hun:

– Jeg siger altid det samme til mine foredrag: ”Snak med de ældre generationer i din familie, hvis du gerne vil vide, hvad der har formet dig!”. Derfor er min mormor også med i min bog. Der er danmarkshistorie i hendes liv, ikke? Der er danmarkshistorie i vores alle sammens liv.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 43/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.