Samfund
22. november 2022

Gravid kvinde stukket ned i sit hjem

En 28-årig gravid kvinde måtte mandag aften flygte for sit liv, da hun blev overfaldet med kniv i sit hjem i Roskilde.
Af: Maria Hoang
https://imgix.femina.dk/2022-11-22/20190304-100859-4-5568x3712ma.jpg

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 28-årig kvinde fra Roskilde blev mandag aften udsat for et voldsomt overfald i sit eget hjem.

Af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår det, at den gravide kvinde blev overfaldet med slag, knivstik og trusler på livet i sit eget hjem.

Kvinden søgte tilflugt hos en nabo, og herfra blev politiet tilkaldt.

Ud fra kvindens beskrivelse fandt politiet frem til en 32-årig mand fra Bagsværd, som har relation til offeret.

Manden fremstilles i løbet af tirsdagen i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Han er sigtet for drabsforsøg, og dørene begæres lukkede af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Kvinden blev hastet på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine skader.

Hun er fortsat indlagt til observation, men både hun og det ufødte barn meldes uden for livsfare.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også