Samfund
4. november 2022

Gravid kvinde dræbt i sin bil - var ansat på plejehjem

TV 2 erfarer, at den 37-årige kvinde, der blev dræbt i sin bil torsdag aften, var ansat på et plejecenter i Holbæk
Af: Line Frandsen
https://imgix.femina.dk/2022-11-04/politi2.jpg

Den 37-årige kvinde, der torsdag aften blev overfaldet i sin bil og stukket ihjel, var ansat på et plejecenter i Holbæk.

Det erfarer TV 2.

TV 2 har talt med ansatte på det pågældende plejecenter, hvor kvinden ifølge TV 2s oplysninger arbejdede. De ansatte ønsker dog ikke at udtale sig.

Kvinden havde netop fået fri fra arbejde og havde netop sat sig ind i sin bil, da en ukendt gerningsmand overfaldt hende. Gerningsmanden trak den 37-årige kvinde, der var gravid, ud af bilen og stak hende gentagne gange med en kniv.

En forbipasserende kvinde greb ind og forsøgte at tage fat i gerningsmanden, men hun kunne ikke forhindre drabet.

Den 37-årige kvinde blev hastet til Holbæk Sygehus, hvor hun kort efter blev erklæret død. Politiet har fredag morgen oplyst, at barnet for nuværende er i live og indlagt på hospitalet.

Politiet jagter stadig gerningsmanden. På nuværende tidspunkt kan politiet ikke oplyse, om gerningsmanden og offeret havde en relation til hinanden. Politiet kan heller ikke udtale sig om et muligt motiv.

Midt- og Vestsjællands Politi vil senere i dag afholde et pressemøde om sagen. Tidspunktet er endnu ukendt.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også