Sex and the city
Samfund

Efter anklager om seksuelle overgreb: Nu bryder Sex and the city-kollegaerne tavsheden

21. december 2021
af Anja Bruneskjold
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
"Sex and the City"-stjernen Chris Noth blev i sidste uge anklaget for seksuelle overgreb og voldtægt af tre kvinder. Nu sender "Sex and the City"-kollegaerne sympati til kvinderne bag anklagerne.

Denne artikel blev bragt første gang på Se og Hør.

Chris Noth, der er kendt for at spille Mr. Big i "Sex and the City", er i den grad på alles læber i Hollywood-land.

Tre kvinder anklager nemlig den 67-årige skuespiller for både seksuelle overgreb og voldtægt.

Selv benægter den garvede skuespiller alle anklagerne og slår fast, at "de er fuldstændig uden hold i".

Nu melder "Sex and the City"-kollegaerne, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis sig på banen og sender deres dybeste sympati til de kvinder, der er stået frem.

– Vi er virkelig kede af at høre om anklagerne mod Chris Noth. Vi støtter kvinderne, som står frem og deler deres smertefulde oplevelser, lyder det blandt andet i en story på Instagram, som de tre "Sex and the City"-stjerner står bag.

– Vi ved, at det må være en meget svær ting at gøre, og vi bakker dem op.

For den ene kvinde er det særligt gensynet med Chris Noth i genoplivningen af "Sex and the City"-serien, der lige nu kører på HBO Max, der fik hende til at stå frem:

– At se ham genoptage sin rolle i "Sex and the City", det satte gang i noget i mig. I så mange år har jeg lagt det bag mig, lyder det blandt andet fra den ene kvinde, der var 22 år gammel, da hun i 2004 skulle have være blevet udsat for overgreb af skuespilleren.

På nuværende tidspunkt er der således tre forskellige anklager om seksuelle overgreb mod Chris Noth.

Hændelserne skulle angiveligt have fundet sted i henholdsvis 2004, 2010 og 2015. Chris Noth kalder anklagerne for falske.

– Disse anklager kommer fra kvinder, som jeg mødte for år, ja for faktisk årtier siden, og de er fuldstændig uden hold i. Disse historier kunne være 30 år eller 30 dage gamle – nej betyder nej – og det er en grænse, som jeg ikke har overtrådt, siger han og fortsætter:

– Møderne var med samtykke. Det er selvfølgelig svært ikke at mistænke timingen for, at disse historier nu ser dagens lys. Men jeg ved en ting med sikkerhed: Jeg har ikke begået overgreb mod disse kvinder, udtalte skuespilleren for nylig.

På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvordan det videre forløb kommer til at foregå. Men for ganske få dage siden kom det frem, at Chris Noth er blevet droppet af sit agentbureau.

Læs også