Der er altid 100 kvinder. Og så to mænd. For ham indkapsler det hele pointen

Der er færre, der vælger at få børn, og det skyldes blandt andet, at kvinder bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet, mener antropologiprofessor og forsker i reproduktion og fertilitet Ayo Wahlberg.

Der skal fødes 2,1 barn i gennemsnit per kvinde, for at et land kan opretholde befolkningstallet. Over halvdelen af verdens befolkning bor i lande, hvor der bliver født færre børn end netop det antal. Det gælder også Danmark.

Man har altid vidst, at fertiliteten vil falde i takt med den socioøkonomiske udvikling; når man får bedre levevilkår, adgang til prævention og så videre.

Men hvis man kigger på den litteratur, der stadig er gældende i forhold til årsagerne til den faldende fertilitet, så er det ofte, at der bliver peget på det enkelte individ, herunder især kvinden, som årsag, siger professor i antropologi og forsker i reproduktion og fertilitet på Københavns Universitet, Ayo Wahlberg.

– Og det er simpelthen en for doven tilgang at have, siger Ayo Wahlberg.

Han vil gerne gøre op med den “dovne” forklaring og mener, at man bør vende blikket mod vores samfundsstrukturer i stedet for.

– Lige nu er den gængse forklaring, at kvinder bliver uddannet, kvinder er kommet ind på det betalte jobmarked, og at de derfor af karrieremæssige årsager udsætter eller fravælger at få børn.

– Men vi skal kigge på, hvad er det for nogle mekanismer, der gør, at især kvinder har betænkeligheder ved at få børn. Det kan være overvejelser om, at man får mindre i løn og mindre pension, og at man ikke bliver forfremmet.

– Og det handler ikke kun om selve det, at man får børn, men at man som kvinde ofte er den, der tager barnets sygedage og det meste af barslen, selv nu med øremærket barsel, siger Ayo Wahlberg.

Inden for antropologien er der blevet forsket i det, der kaldes fertility exhaustion (fertilitetsudmattelse, red.) fortæller Ayo Wahlberg, der især hersker i Østasien men også herhjemme.

– Det går ud på, at der er mange kvinder, der simpelthen siger: "What's in it for me? Ellers tak. Hvad er det for en såkaldt samfundskontrakt, jeg bliver tilbudt her? Det er simpelthen ikke i orden.” Man har påpeget de her ting, især feministiske stemmer, i virkelig mange år, og der er ikke sket forfærdelig meget.

Antropologen anerkender, at der helt sikkert er kvinder, der allerhelst vil og af egen fri vilje har truffet valget om at tage barslen og derfor få mindre i løn.

Men selv om det er et frit valg, peger Ayo Wahlberg på den måde, arbejdsmarkedet stadig fungerer i forhold til kønsfordeling.

– På blandt andet bestyrelsesposter, i lederstillinger og i min egen profession er der stadig langt færre kvinder - og der er altså en tydelig sammenhæng mellem en form for arbejdsmarkedsdiskrimination og så det faktum, at man tager langt de fleste af de pasnings- og omsorgsopgaver, der ligger i forhold til børn. Og så kan man sige, at det var et frit valg for kvinden - ja, men der er også nogle strukturer på spil her.

Og hvordan ændrer vi de strukturer?

– Forhåbentlig ved at hele tiden tage diskussionen. Men det er ofte kvindelige eksperter og forskere, som har sagt de her ting i så mange år. Og det er sjældent, at mændene er på banen, synes jeg selv, siger han og fortsætter:

– Altså, jeg er antropolog, som har beskæftiget mig med fertilitet og reproduktion i 20 år. Jeg tror, at når jeg er til konferencer og seminarer, så er der mig og måske to andre mænd - og så 100-200 kvinder.

–Det er simpelthen ikke i orden, og det bekræfter det, jeg snakker om: Fortællingen om, at reproduktion er alene en kvindelig ting, og det, synes jeg bare, er en for doven tilgang.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: