
Den kan hjælpe med alt fra jobansøgninger til parterapi. Skal vi være mest glade eller bekymrede over brugen af chatbots?

AI er til stede i både arbejde og privatliv – fra jobansøgninger til terapi.
Foto: Colourbox
En sjælden gang imellem lykkes det mig og mine venner at samles til et glas vin en almindelig hverdagsaften. Samtalerne de aftener er som regel lette og sjove, men en særlig aften endte alligevel med at sende mig på en svimlende tur ned i et kaninhul.
En uenighed opstod rundt om bordet: Hvilken sæson af ”Sex and The City” fik karakteren Samantha egentlig konstateret brystkræft i? Vi sad seks mennesker og var langt fra enige. Normalt ville diskussionen bølge jokende frem og tilbage, der ville blive argumenteret for og imod – og samtalen ville til sidst glide videre til noget andet, uden at vi nødvendigvis blev enige om svaret.

