De spurgte: ”Hvad ville du ønske, din far var bedre til?” De her ting gik igen

Hvad er en god far? Hvordan kan vi som døtre forbedre forholdet til vores far? Og hvordan kan vi på den ene side stille os kritiske over for patriarkalske strukturer og traditionelle maskuline værdier, når vi samtidig elsker vores egne fædre?

De spørgsmål og flere andre forholder skuespiller Nanna Finding Koppel, kendt fra bl.a. “Dansegarderoben”, og danser Matilde Flor Usinger sig til med kunstprojektet Hej Far. Deres mission er at inddrage deres og andres fædre i en mere konstruktiv tilgang til at forandre billedet af faren.

– Vi oplever, at vi befinder os i et faderkompleks, hvor vi har svært ved, hvordan vi skal forholde os til farfiguren. På det personlige plan elsker vi vores far, men det, som han repræsenterer i samfundet og historien, synes vi ikke er et særlig optimalt eller kærligt billede af maskulinitet, siger Nanna Finding Koppel.

I Hej Far vil de gerne give deres fædre mulighed for at indgå kulturelt på en anden måde end den, han bliver repræsenteret på i samfundet.

– Vi tror på, at vi kan være med til at transformere det eksisterende billede, der findes af ham samfundspolitisk, hvis vi vender os væk fra dette billede og inviterer vores far til at gøre noget, der præsenterer ham på en ny måde.

Når farfiguren samfundspolitisk bliver fremstillet som fraværende, uinvolveret og dominerende, står det i kontrast til det forhold, som mange af os har til vores egen far, mener Nanna Finding Koppel.

– Farfiguren bliver ofte et billede på en patriarkalsk struktur samfundspolitisk, men vi vil gerne undgå at definere ham på en bestemt måde. Vi vil ikke pege fingre af vores far, men forsøger i stedet med en kunstnerisk undersøgelse at finde ud af, hvad maskulinitet også kan være.

Fra tanke til handling

Hej Far er en “tretrinsraket”, forklarer Nanna Finding Koppel. På hjemmesiden Hejfar.dk opfordres døtre til at stille deres far en konkret opgave, som han skal udføre og uploade. Det bliver en del af en materialebank, som bliver afprøvet i en række workshops, og som i sidste ende bliver til en række danseforestillinger. I stedet for at tale om faren skal han involveres og inddrages i døtrenes tanker om og ønsker til ham.

– Vi vil gerne invitere ham ind i samtalen, fremfor at vi som døtre diskuterer med hinanden, hvordan vi har det med vores fædre. Vi føler, at vi er faret vild i det her kompleks på en eller anden måde, og vi har brug for at involvere vores fædre i, hvordan vi kommer videre sammen.

Døtrene har nemlig også selv et medansvar, mener de.

– Vi vil gerne anerkende, at vi som døtre også er med til at opretholde nogle strukturer og fordomme om fædre og maskulinitet, og at vi på den måde bidrager til at vedligeholde nogle dynamikker mellem fædre og døtre. Derfor tænker vi også meget over vores egen rolle i det.

Nanna Finding Koppel understreger, at det er meget personligt, hvad døtrene, som har medvirket i deres workshops, har udtrykt af ønsker til deres fædre. Men skal de sige nogle ting, som går igen, så handler det ofte om, at de ønsker, at deres far skal være mere nærværende, bedre til at lytte, sige undskyld, passe på sig selv, vise sårbarhed, og at han bør gå i terapi.

Det handler i virkeligheden om at imødekomme faderkomplekset på en mere inviterende, åben og undersøgende måde.

– Vi vil gerne prøve sammen med vores fædre at udfordre den traditionelle forståelse af farfiguren og se på, hvordan vi skaber en bredere og mere bevægelig definition af maskulinitet.

Nanna Finding Koppel mener, at vi de senere år er blevet bedre til at sætte ord på de patriarkalske strukturer, men at det ofte er på et akademisk og intellektuelt plan.

– Det er selvfølgelig godt, at vi taler om de ting, vi gerne vil forandre, men vi vil gerne også forsøge at kropsliggøre det, så vi kan praktisere det i højere grad. Så de forandringer, vi ønsker, ikke bare er nogen, vi snakker om, men også nogle, vi handler ud fra.

Interviewet blev udgivet i femina uge 21, 2023.