Samfund
20. april 2023

De oplevede chikane under efterårets valgkamp: Jeg stemmer kun på dig, hvis jeg må knalde dig

Ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at 28 procent af de kvindelige folketingskandidater oplevede seksuel chikane i forbindelse med deres kandidatur til folketingsvalget sidste år.
Af: Af Silje Qvist
prehn

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

- Jeg stemmer kun på dig, hvis jeg må knalde dig.

Sådan lød et tilråb på gaden til 21-årige Nikoline Prehn i efteråret 2022, da hun stillede op til folketingsvalget.

Til Politiken fortæller hun om, hvordan hun fik adskillige chikanerende og sexistiske beskeder og tilråb med på vejen.

Hun blev tilmed bedt af en Twitter-bruger om at lave en OnlyFans i forbindelse med sin valgkampsstrategi.

Nikoline Prehn er dog langt fra alene med de oplevelser, viser en ny undersøgelse om efterårets folketingsvalg udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder.

Undersøgelsen viser, at unge folketingskandidater i høj grad mødte chikane i forbindelse med deres politiske kandidatur. Men der var forskel på den chikane, som mænd og kvinder oplevede. Når unge kvinder oplevede chikane, var det nemlig især rettet mod deres køn og udseende.

I alt oplevede hver fjerde kvindelige folketingskandidat under 40 år seksuel chikane i forbindelse med valgkampen.

Kigger vi på alle kvindelige folketingskandidater var det 18 procent, der oplevede seksuel chikane, mens det blandt mændene kun var fem procent.

Det svarer til, at de kvindelige kandidater oplevede tre gange så meget seksuel chikane, som deres mandlige kolleger gjorde.

Generelt var chikane og trusler et problem, der mødte langt de fleste folketingskandidater ifølge undersøgelsen. Tre ud af fire kandidater oplevede trusler, og blandt de helt unge kandidater – både mænd og kvinder – som er i alderen 18-39 år, angiver 89 procent, at de oplevede chikane og trusler.

Når det kommer til de personlige konsekvenser af truslerne og chikanen, viser det sig, at kvinderne i langt højere grad var varsomme med, hvordan de deltog i valgkampen – eksempelvis, når det kom til deltagelse i debatter på sociale medier.

I rapporten skriver Institut For Menneskerettigheder, at det kan få konsekvenser for demokratiet, hvis chikane afholder kvinder fra at engagere sig og deltage i den politiske debat.

På baggrund af undersøgelsen opfordrer instituttet, at de politiske partier får en rådgivningsfunktion, der kan tilbyde vejledning om, hvordan man skal håndtere sociale medier, trusler og chikane og anmelde hændelserne til politiet.

Læs mere om:

Læs også