Samfund
4. april 2023

Da hun blev gravid som 48-årig, fik hun hadbeskeder og blev opfordret til at få en abort

Sidste år blev der for første gang født flere børn af mødre over 45 år end af teenagemødre. Men at blive mor i en senere alder kommer med en pris, fortæller politiker Benedikte Kiær.
Af: Signe Larsen
Benedikte Kiær

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter syv års kamp i fertilitetsbehandling med talrige ufrivillige aborter lykkedes det endelig.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) var 46, da Lauge kom til verden, og 48, da hun fik Lærke.

Det fortalte hun i et interview med femina i 2021.

Hun er en del af den udvikling, som viser, at der i 2022 for første gang blev født flere børn af mødre på over 45 år end af teenagemødre, hvilket blandt andet skyldes fertilitetsbehandling, skriver Berlingske.

Men det kommer med en pris at blive mor senere end gennemsnittet.

"Skam jer"

Som om det ikke var nok, at Benedikte Kiær i årevis havde været igennem fysisk og psykisk belastende fertilitetsbehandling – først de klassiske tre forsøg i sundhedsvæsnet og dernæst i det private – så skulle hun også lægge øre til enormt hadefulde kommentarer, da det endelig lykkedes.

Da hun som 48-årig i 2018 med en højgravid mave tømte postkassen, lå der et brev skrevet til hende, uden afsender, fortæller hun til Berlingske.

I det stod der blandt andet, at hun snarest burde få en abort, og at der var risiko for, at barnet ville “blive mongol.”

“I er forfærdeligt egoistiske, når I får børn i jeres alder. Skam jer i store egoister,” skrev personen slutteligt.

Brevet lagde hun på Twitter for at vise offentligheden, at der stadig er fordomme om kvinder, der får børn i en sen alder. Noget, som mænd i øvrigt ikke skal høre for i samme grad, mener hun.

På Facebook og i sin mailindbakke får hun også jævnligt at vide, at det er synd for hendes børn, at de har gamle forældre, “som måske ikke er i live om nogle år.”

Benedikte Kiær er ikke selv i tvivl om, hvad alle de negative kommentarer skyldes.

– Det handler om, at jeg er kvinde. Der er ingen, der kommer med samme offentlige grimme beskeder til mine mandlige kolleger eller andre mænd, som får børn i en sen alder. Derfor har det været mit lille kvindeopgør at råbe højt om det, jeg har oplevet, siger hun til Berlingske.

I dag bliver cirka hvert 10. barn født efter fertilitetsbehandling, så de fleste af os kender efterhånden nogen, der har fået hjælp til at få børn – eller måske selv har prøvet det.

Ligesom Benedikte Kiær.

– Jeg havde prøvet at være gravid, da jeg var i starten af 30’erne. Jeg mistede det, men tænkte ikke så meget over, at jeg måske havde en udfordring dér, sagde hun til femina i 2021.

Sammen med sin mand Lars regnede de med, at det ville være nemt at få børn. Men de var igennem hele 13-14 forsøg.

– Det var fandeme svært.

– Jeg har prøvet som minister at sidde i forhandlinger med kommunerne og abortere imens. Altså det var simpelthen så … hårdt.

Både i de traditionelle og på de sociale medier blev hun udskammet for at blive mor sent og for at have fået hjælp til sin anden og sidste graviditet i udlandet på grund af aldersgrænsen herhjemme.

Ifølge Benedikte Kiær er det helt tydeligt, at ældre mødre dømmes, mens ældre fædre går fri.

Hun mener også, at der er en anden forventning til moren end til faren om at være til stede længst muligt i barnets – også det voksne barns – liv. Derfor skal hun være ung.

Benedikte Kiær kommer nu med en opfordring til alle, der ønsker sig at få børn – kom i gang. For man ved aldrig, om man får problemer med det, siger hun til Berlingske.

Læs mere om:

Læs også