Samfund
23. oktober 2023

16-årig iransk pige er erklæret hjernedød

Den 16-årige Armita Garawand er blevet erklæret hjernedød, efter at hun angiveligt blev overfaldet af det iranske moralpoliti.
Af: Af Siri Franceschi
Iran

Foto: Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix

Den 1. oktober blev den 16-årige pige Armita Garawand angiveligt overfaldet af det iranske moralpoliti på metrostationen Shohada i Teheran for ikke at bære den obligatoriske hijab.

Armita Garawand har siden ligget i koma, og nu er hun ifølge flere iranske statsmedier blevet erklæret hjernedød.

Det skriver DR via Ritzau.

De iranske myndigheder afviser, at Armita Garawand blev overfaldet. I stedet påstår de, at hun besvimede på grund af for lavt blodtryk.

Den iranske menneskerettighedsorganisation Hengaw mener modsat, at Armita Garawand pådrog sig alvorlige hovedskader på grund af politiets overfald.

Det angivelige overfald på den 16-årige pige er blevet sammenlignet med sagen om den 22-årige Mahsa Amini, der mistede livet den 16. september 2022 efter at have været i moralpolitiets varetægt.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også